• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltInnovationMaskiner og anlæg04. 01. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Nyt røntgen-anlæg skal hjælpe forskere med at udvikle fremtidens materialer

AktueltInnovationMaskiner og anlæg04. 01. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Nyt stort røntgen-anlæg skal hjælpe RUC-forskere med at udvikle fremtidens smarte og miljøvenlige materialer. Og en bevilling på 11 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til avanceret røntgenudstyr bringer Roskilde Universitet i verdensklasse inden for forskning i materialers nanostruktur.

En grøn, miljøvenlig fremtid kræver nye smarte materialer, fx til fremstilling af ultratynde, bøjelige solceller med høj effektivitet. Det kan også være integrerede kredsløb til computere og mobiltelefoner, som er mindre og mere energibesparende end dem, man bruger i dag. Eller det kan være stoffer til skræddersyede lægemidler eller nye ingredienser til fødevareindustrien.
De nye smarte materialer er typisk sat sammen af byggesten, der er på størrelse med store molekyler og spontant kan organisere sig i komplekse mønstre. Lektor i fysik Dorthe Posselt fra Institut for Natur og Miljø på Roskilde Universitet har modtaget en millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden til et avanceret røntgen-anlæg, der giver RUC-forskerne mulighed for at studere sådanne mønstre og strukturer og lære materialets egenskaber at kende under forskellige påvirkninger. På den måde får forskerne en viden, som kan hjælpe til at udvikle smarte materialer, som også kan gavne fremtidens miljø og klima.

Løfter dansk forskning
Dorthe Posselt ser frem til sammen med forskerkolleger og erhvervsliv at bidrage til at udbygge og løfte den danske forskning og innovation i smarte materialer med instrumentet, som er blevet døbt RUCSAXS:
-RUCSAXS vil styrke samarbejdet med forskere og virksomheder også udenfor Roskilde Universitet, da vi nu kan tilbyde adgang til og ekspertise i en avanceret målemetode på det højeste internationale niveau. Tidligere har jeg og mine kollegaer måttet rejse til fx USA, Frankrig eller Italien for at foretage vores eksperimenter. Med RUCSAXS får vi meget mere stråletid til rådighed, og transport af sarte prøver er uproblematisk, når målingerne foregår så tæt på vores egne laboratorier. Vi kan også studere processer over meget længere tid, end når vi skal rejse til udlandet, hvor vi typisk kun har 4-5 dages måletid ad gangen, forklarer Dorthe Posselt.

Samarbejde med regionalt erhvervsliv
Det nye videnskabelige udstyr på Roskilde Universitet vil fx bidrage til udvikling af nanolitografi, der giver forskerne mulighed for at ”printe” strukturer i nanometerskala direkte på forskellige materialer. Nanolitografien kan forbedre og formindske de integrerede kredsløb, som er en uundværlig del af computeren og mobiltelefonen og dermed give mulighed for udvikling af nye former for kommunikationsteknologi, der også er energibesparende.
Dorthe Posselt, som selv er fysiker, forventer, at kolleger fra andre naturvidenskabelige fagområder som fx kemi, molekylærbiologi og miljøbiologi også vil drage nytte af RUCSAXS:
-På Roskilde Universitet er den geografiske afstand mellem forskellige naturvidenskabelige faggrupper ikke stor, og i FRUSTMI, RUC (Center for Frustrated Molecular Interactions), tager vi os tid til at mødes og diskutere hinandens problemstillinger, så vi lærer hinandens faglige sprog at kende, og nye ideer opstår, siger hun og fortsætter:
-RUCSAXS vil også styrke samarbejdet med forskere udenfor Roskilde Universitet. Jeg forventer, at der bliver opbygget et livligt og internationalt miljø omkring udstyret. Bevillingen giver mulighed for, at vi kan invitere internationale forskere og samarbejdspartnere på besøg til workshops, fælles eksperimenter og lignende. Jeg har desuden kontakt til forskellige virksomheder om brug af instrumentet.

Bliver del af ny uddannelse
Også de studerende får fornøjelse af RUCSAXS, fx i forbindelse med den nye tværfaglige kandidatuddannelse ”Physics and Scientific Modelling”, hvor de studerende får mulighed for at prøve kræfter med RUCSAXS undervejs i deres studie.
-De studerende får en unik chance for at udføre eksperimenter på udstyr, som ikke findes helt magen til på andre danske universiteter. De studerende kan bl.a. vælge at arbejde med RUCSAXS på biofysiske problemstillinger, siger Dorthe Posselt afslutningsvis.

Otte facts om RUCSAXS
• RUCSAXS er en forkortelse for ”Roskilde University Small-Angle X-ray Scattering” (røntgen småvinkel spredning), og projektet hedder Roskilde University Interdisciplinary X-ray Scattering Hub.
• Brugen af RUCSAXS er forankret i faggruppen for fysik og matematik (IMFUFA) og forskningscentret FRUSTMI (Centre for Frustrated Molecular Interactions) på Institut for Natur og Miljø.
• Instrumentet er cirka otte meter langt og bliver installeret i kælderen under en af laboratoriebygningerne på Roskilde Universitet.
• RUCSAXS virker ved, at en røntgenbølge rammer et materiale og spredes. Den spredte stråling danner et mønster med lyse og mørke områder. Ud fra mønsteret kan man regne tilbage og sige noget om nanostrukturen i materialet.
• Det typiske materiale, som undersøges i RUCSAXS, er nanopartikler der flyder rundt i en væske. Det kan fx være polymerer (lange molekylkæder), cellemembraner, metal- og plastiknanopartikler eller klynger af proteinmolekyler.
• RUCSAXS giver også, som noget særligt, mulighed for at studere nanostrukturerede overflader og ultratynde belægninger med en skræddersyet nanostruktur.
• Instrumentet gør det muligt at følge ændringer i et materiales struktur over tid, fx når temperaturen ændres, der trækkes i materialet eller det udsættes for et magnetfelt.
• RUCSAXS giver mulighed for at udvikle nye typer prøveopstillinger i samarbejde med RUCs lokale værksted, der på et højt håndværksfagligt niveau kan konstruere og udvikle avanceret udstyr til brug i undervisning og forskning.

Skrevet i: Aktuelt, Innovation, Maskiner og anlæg

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

InnovationMesser og møderRobotterTop08. 05. 2025

Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til Robotbrag 2025 i Odense. Humanoide robotter – robotter, der

Nye topledere hos UR og MiR

AktueltNavnenytRobotter07. 05. 2025

Teradyne Robotics har annonceret udnævnelsen af nyt lederskab i Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR). Den nye ledelse sikrer stærk kontinuitet og ekspertise, mens begge virksomheder fortsætter med at drive udviklingen af fremtidens avancerede automation. Tirsdag den 6. maj

Topforskere får millionstøtte

AktueltInnovationNavnenyt07. 05. 2025

Hvordan kan vi genanvende plast bedre? Og hvordan kan vi sende data uden at bruge så meget energi? 11 topforskere modtager nu over 300 mio. kr. fra Villum Fonden til forskning, der blandt andet kan give os svar på de spørgsmål. Villum Fonden har netop uddelt i alt 317 millioner kroner til 11

Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

Procesteknologi07. 05. 2025

Den nyeste generation af det elektroniske PG-manometer fra ifm electronic a/s sætter nye standarder for trykmåling i fødevare- og drikkevareindustrien. Med en kombination af gennemprøvet sensorteknologi og banebrydende LED-display tilbyder løsningen både præcision, holdbarhed og forbedret

Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

Navnenyt07. 05. 2025

39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA. Et enstemmigt repræsentantskab i Ingeniørforeningen IDA har genvalgt 39-årige Laura Klitgaard som formand i de kommende tre år.Dermed kommer hun til at stå i spidsen for de

Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

NavnenytVand og spildevand07. 05. 2025

Rebekka Nymark er ny direktør for vand og spildevand i HOFOR og får dermed ansvaret for en helt central infrastruktur i byen – en rolle der ikke er helt uvant, da hun forlader en stilling som direktør i Metroselskabet I/S. Hverdagen og fremtidens byer. Det kunne være overskriften for Rebekka

Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

AutomatiseringMesser og møderTop05. 05. 2025

Digitalisering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur er de tre nøgleområder i fokus, når IDA inviterer indenfor til Danmarks største teknologievent Technomania på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH Messecenter Herning 30. september-2. oktober. Årets Technomania tapper ind i

Maritim AI på tværs af grænserne

AktueltAutomatiseringOffshore og marine05. 05. 2025

Efter et år med netværk, testaktiviteter og kortlægning af over 300 aktører afslutter MarAI-projektet sin første fase med konkrete anbefalinger, nye samarbejder og et solidt fundament for et fælles dansk-tysk innovationsøkosystem inden for maritim kunstig intelligens. Projektet, ledet af

Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter05. 05. 2025

En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense i forbindelse med

Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

BranchenytOffshore og marine05. 05. 2025

Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden. Dansk Metal hilser statsministerens udmelding om, at Danmark igen skal være en stor skibsbyggernation, velkommen. Det er et afgørende skridt

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

    08.05.2025

  • Nye topledere hos UR og MiR

    07.05.2025

  • Topforskere får millionstøtte

    07.05.2025

  • Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

    07.05.2025

  • Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

    07.05.2025

  • Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

    07.05.2025

  • Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

    05.05.2025

  • Maritim AI på tværs af grænserne

    05.05.2025

  • Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

    05.05.2025

  • Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

    05.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik