Det 20-polede signalmodul fra ODU tilfører nye muligheder til konnektorerne i ODU-MAC White-Line- og Silver-Line-serierne. Modulet har en kompakt størrelse og optager nu blot to enheder mod hidtil fire enheder i konnektoren. Det overlader værdifuld plads til ekstra transmissionsmoduler.
Ud over det er der indbygget beskyttelse, der sikrer, at signalkontakterne ikke bliver mekanisk beskadiget. Modulet kan anvendes bredt – eksempelvis i medico- eller industriapplikationer – og er således en sand all-rounder.
Til konnektorerne i ODU-MAC Blue-Line-serien findes allerede et tilsvarende modul, som har vist sig at være særdeles populært.
Tekniske specifikationer:
• Antal konnekteringer: mindst 100.000.
• Kontaktdiameter: 0,76 mm (to enheder).
• Strømbærende kapacitet: 11A med 0,38 mm ledertværsnit.
• Driftsspænding op til 250 V.
• Findes også som modul til pcb-terminering.