• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

InnovationNavnenytTop11. 09. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Nyt dansk projekt vil forvandle tekstilaffald til 3D-print

InnovationNavnenytTop11. 09. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Et nyt dansk udviklingsprojekt skal undersøge, om vanskeligt genanvendeligt tekstilaffald kan få nyt liv som 3D-printmateriale. Projektet, der går under navnet Tex2AM, samler partnere fra både erhvervsliv og forskning i et fælles mål om at skabe mere bæredygtige produktionsformer og mindske mængden af tekstilaffald i Danmark og Europa.

Illustration: AM Hub.

Hver europæer bruger i gennemsnit 19 kg tøj, sko og husholdningstekstiler om året, men kun 2,3 kg – svarende til ca. 12 procent – bliver faktisk genanvendt. Resten bliver brændt, deponeret eller sendt til udlandet – og det er et stort problem for både klima og miljø.
Men hvad nu hvis det affald kunne blive til noget nyt?
Det skal projektet Tex2AM forsøge at finde svar på. Bag projektet står et stærkt dansk konsortium bestående af Dansk AM Hub, DTU og virksomhederne NewRetex, Eldan, Nordic Extrusion og MDT – med støtte fra Trace og Innovationsfonden.
Gennem en avanceret termomekanisk proces vil projektet undersøge, om tekstilaffald med højt indhold af polyester – som ellers er svært at genanvende – kan omdannes til plastbaseret filament til FDM-baseret 3D-print.
Processen indebærer bl.a. mekanisk forbehandling og ekstrudering, hvor fibrene nedbrydes, renses og omdannes til et nyt kompositmateriale med de rette tekniske egenskaber til industriel additiv fremstilling.
Målet er at udvikle et genanvendt filament, der matcher eller supplerer eksisterende plastmaterialer med hensyn til styrke, flow-egenskaber og printbarhed, og som samtidig kan integreres i eksisterende produktionsopsætninger. Lykkes det, vil det kunne erstatte jomfruelig plast i industrielle produktioner og dermed give tekstilaffald et helt nyt liv.
-Vi ser et kæmpe potentiale i at tænke tekstilaffald som en værdifuld ressource. Med Tex2AM kan vi både reducere affaldsmængderne, mindske behovet for ny plast og samtidig styrke lokal, cirkulær produktion i Danmark. Det er præcis den type projekter, vi har brug for, hvis vi skal gøre den grønne omstilling konkret og anvendelig for dansk industri, fortæller Frank Rosengreen Lorenzen, direktør i Dansk AM Hub.

Fra affald til innovation
Projektet løber frem til marts 2027 og har som ambition ikke blot at udvikle et nyt materiale – men også at finde konkrete anvendelser i industrien og udvikle en forretningsmodel, der gør det attraktivt for danske virksomheder at bruge det.
For at sikre industriel relevans vil projektet inddrage input fra produktionsvirksomheder til at identificere applikationer, hvor materialet kan erstatte eksisterende plasttyper – fx i komponentproduktion, prototyping eller specialiseret montageudstyr.
Samtidig skal der testes forskellige filamentdiametre, udskillelsesmetoder og additiver, for at forbedre stabilitet og ydeevne i printprocessen.
-Der findes et stort, uforløst potentiale i at omdanne komplekst tekstilaffald til højværdimaterialer til 3D-print. Med Tex2AM undersøger vi, hvordan man gennem mekanisk forbehandling og ekstrudering kan udvikle et plastbaseret kompositmateriale, der både genbruger affald og lever op til de tekniske krav, som industriel, additiv fremstilling stiller. Det er en vigtig bro mellem affaldsressourcer og cirkulær, digital produktion, siger Senior Researcher, Venkata K. Nadimpalli, DTU Construct.

Tex2AM (Textile to Additive Manufacturing) er et dansk udviklingsprojekt, der undersøger mulighederne for at omdanne polyesterholdigt tekstilaffald til plastbaseret filament til 3D-print. Projektet ledes af Dansk AM Hub i samarbejde med DTU, NewRetex, Eldan, Nordic Extrusion og MDT. Tex2AM er støttet og finansieret af Trace og Innovationsfonden og løber frem til marts 2027.

Skrevet i: Innovation, Navnenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik