• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Innovation29. 09. 2020 | Helle Friemann Nielsen

Nye analysemetoder giver vigtig viden om revner i metal

Innovation29. 09. 2020 By Helle Friemann Nielsen

Det er velkendt, at metal kan få revner, når det smedes og formes til et produkt. Hidtil har man dog ikke vidst, hvorfor og hvor de første porøsiteter, der udvikler sig til revner, opstår.
Forskere på DTU vil med en helt ny røntgenanalyse udvikle materialemodeller til brug i virksomheder, der fremstiller produkter af metal. Resultatet betyder mindre materialeforbrug og hurtigere produktudvikling.
Den nyudviklede røntgenanalyse gør det muligt at studere det indre af et metal, mens dette formes. Dermed kan forskerne afgøre præcis hvor i metallet, porøsiteterne dannes, og hvordan de udvikler sig.

Typiske revner fra formgivning af flade metalplader. Figuren viser porøsiteter (markeret som hvide), der dannes, vokser sammen til revner og endeligt brud.

-Den nye metode gør det muligt at se ind i metallet i 3D og betragte dets indre, nærmest som i en film. Det sker samtidig med, at vi former metallet – i praksis vil det sige, at den metalstang, vi betragter i mikroskopet, bliver trukket længere og længere. Mens det sker, kan vi iagttage, hvornår og hvor porøsiteterne dannes og vokser, siger professor Grethe Winther, DTU Mekanik, der står i spidsen for det nye projekt.
Den nye røntgenanalysemetode er udviklet af professor Henning Friis Poulsen DTU Fysik, der også er tilknyttet projektet.

Eksisterende modeller skal udvides med ny viden
Når forskerne har afdækket de små porøsiteter, der dannes i metallet, og efterfølgende gror sammen og bliver til revner, bliver det næste skridt at udvide de eksisterende modeller for metallets opførsel med denne viden.
-Viden om porøsiteter giver os indsigt i spændingen og rotationen i de små krystaller, som metallet er opbygget af. Denne indsigt er helt ny og skal tilføjes de nuværende modeller. Det vil vi gøre i samarbejde med det tyske Max Planck-institut i Düsseldorf, som igennem mange år har udviklet modelleringssoftware, der har stor udbredelse blandt forskere i hele verden, siger Grethe Winther videre.
Arbejdet slutter dog ikke med færdigudviklingen af materialemodellen. Den nye viden om de helt små detaljer i metallets krystaller vil efterfølgende blive overført, så den også kan anvendes i arbejdet med metaller i de størrelser, som virksomheder bruger.
Materialemodellen vil derfor blive implementeret i processimuleringssoftware, som kan anvendes direkte i industrien.
-Til denne del af projektet har vi også valgt at anvende software til vores løsning, som i forvejen bruges af mange virksomheder, der fremstiller produkter af metal. På den måde håber vi, at vores nye viden kan finde størst mulig anvendelse, siger Grethe Winther.

Hurtigere produktudvikling
Formgivning af metal er en kompleks proces, og det er derfor vanskeligt for mange virksomheder at forudsige, hvad der sker, hvis de for eksempel ønsker at ændre et af deres metalprodukter til at være sekskantet i stedet for firkantet.
-Med den kommende forbedrede digitale mulighed behøver virksomhederne ikke længere at udarbejde en lang række prototyper og forsøge sig frem, når de produktudvikler. I stedet kan de med en pc på kort tid foretage en hel serie af forsøg, og derefter hurtigt afgøre, om ideen til et nyt produkt er mulig, siger Grethe Winther.
Simuleringer kan også bidrage til at afdække, om det nuværende metal er det mest optimale at anvende til virksomhedens produkt, eller om der med fordel kan indkøbes et lidt andet materiale. Ligesom det bliver tydeligt, om mængden af metal i et produkt kan reduceres, fordi der hidtil har været anvendt for store mængder for at ”være på den sikre side”. Udviklingen af de nye metalmodeller til processimulering er netop startet og kommer til at vare de næste fire år.

Arbejdet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 6,1 mio. kr

Skrevet i: Innovation

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik