• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny AI-teknologi kan kortlægge byggematerialer i stor skala

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Forskere fra Syddansk Universitet og Peking University har udviklet en ny AI-teknologi, der kan kortlægge byggematerialer i stor skala. Det er vigtigt i forhold til både byplanlægning, bæredygtigt byggeri og CO2-reduktion.

Foto: freepik.com.

-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen.
Sådan lyder det fra Professor Gang Liu, som i tæt samarbejde med forskere fra Peking University Gang Liu og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en metode, der gør dette muligt at se, hvilke materialer byer er lavet af. Hvor meget beton er der i din gade? Hvor meget træ? Hvor meget metal?
Ved at kombinere kunstig intelligens med satellit- og gadebilleder kan forskerne kortlægge byers byggematerialer med hidtil uset præcision. Det kan vise sig at være en utrolig vigtig opfindelse for fremtidens bæredygtige byudvikling.

Byggebranchen er en klimasynder – men også en del af løsningen
Byggebranchen er en af de helt store klimasyndere. Faktisk står den for næsten en tredjedel af verdens CO2-udledning, primært fra produktionen af beton, stål og glas. Men hidtil har vi haft forsvindende lidt viden om præcis, hvilke materialer der findes i vores byer.
-Hvis vi ikke ved, hvad vi allerede har, hvordan kan vi så planlægge en bæredygtig fremtid?, spørger Gang Liu retorisk.
-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen, forklarer professor Gang Liu og hans kollega, Kun Sun, som er postdoc ved SDU.
Teknologien kan give kommuner og byplanlæggere et præcist kort over de materialer, der allerede findes i en by. Skal en gammel bygning rives ned, eller kan den renoveres? Er der nok genanvendelige materialer i byen til, at vi kan bygge nyt uden at udlede unødig CO2?
-Mange byer planlægger i dag uden at kende deres egne ressourcer. Med vores teknologi kan de se, hvad de har, før de beslutter sig for, hvad de skal bygge, siger Liu videre.

Fra affald til guld: Smartere genbrug af byggematerialer
En af de største gevinster ved teknologien er muligheden for at genbruge flere byggematerialer i stedet for at smide dem ud. I dag ender enorme mængder beton og metal som affald, fordi vi ikke ved, hvordan vi bedst kan genanvende det.
Ved at bruge AI til at kortlægge byggematerialerne i en by, før en bygning rives ned, kan vi planlægge genbrug smartere. Beton kan knuses og genbruges i nye byggerier. Metal kan smeltes om. Træ kan bruges i nye konstruktioner. Det betyder mindre affald og mindre behov for at udvinde nye ressourcer.

AI ser det, vi ikke kan – og gør bygninger grønnere
Teknologien er ikke blot vigtig for genanvendelse af byggematerialer. Den kan også hjælpe med at gøre eksisterende bygninger mere energieffektive. Når man kender en bygnings materialer, kan man forudsige dens energiforbrug og finde de bedste løsninger til at reducere det.
Fx kan bygninger med dårligt isolerende materialer identificeres og opgraderes, hvilket kan spare både energi og penge på opvarmning.
-Vi kan nu give konkrete råd til, hvor det giver mest mening at investere i energiforbedringer – og ikke bare gætte os frem, siger Liu.


Fremtiden: Smartere byer, mindre CO2
Over 70 pct. af de globale CO₂-udledninger kommer fra byer, selvom de kun dækker omkring 2 pct. af jordens overflade. Hvis vi vil reducere verdens udledninger, er det et godt sted at starte.
Store byer har desuden stor politisk handlekraft, fordi de kan lave deres egne klimaplaner. København, Amsterdam og Paris har for eksempel allerede sat ambitiøse mål om at blive klimaneutrale længe før deres lande.
-Byer er nøglen til at løse klimakrisen. Hvis vi vil have en bæredygtig fremtid, må vi starte med at forstå, hvad vi allerede har – og bruge det klogt, siger han.
Liu og hans team arbejder nu på at udrulle teknologien i flere byer verden over. Visionen er, at alle storbyer i fremtiden vil have digitale kort over deres materialer – og bruge dem aktivt til at blive grønnere.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Energi og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

Messer og møderTop11. 06. 2026

Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte i International Drone Show - IDS26 - i Odense i sidste uge, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen. Én ting står klart efter årets International Drone Show i Odense: Droner er ikke længere en teknologi, der

Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

AktueltEnergi og miljøNavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver nu en del af Teknologisk Institut. Placeringen i Norbis Park i Aalborg giver Instituttet en fysisk base med en central placering tæt på industri, forsyning og forskningsmiljøer i

AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

AktueltAutomatiseringBranchenyt11. 06. 2026

EU vil bygge enorme AI-gigafabrikker, og Danmark har meldt sig på banen. Men ifølge et nyt forskningsbrief fra Københavns Universitet mangler der en bred politisk og demokratisk samtale om, hvilke formål og konsekvenser sådanne anlæg skal have. Fem såkaldte AI-gigafabrikker – enorme datacentre

Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

NavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Watopi A/S gik i sort i sit andet hele regnskabsår, er nomineret til Børsen Bæredygtig og forbereder eksport til Sverige efter at have vundet OUH-kontrakten fra to af verdens største aktører på vandområdet. Det danske cleantech-selskab Watopi A/S kom ud af 2025 med overskud i sit andet hele

Parker Hannifin udvider ventilsortiment

Maskiner og anlægProcesteknologi11. 06. 2026

Ny direkte betjent DFplus D-Version-ventil fra Parker Hannifin tilbyder en yderligere, frit parametriserbar kontrolkreds. Parker Hannifin lancerer den næste variant af sit innovative DFplus Gen IV-ventilsortiment. Lanceringen udvider platformen med en D-version og understøtter således

SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

AutomatiseringNavnenyt11. 06. 2026

Et langsigtede samarbejde mellem SKF og TCS vil modernisere SKF’s eksisterende IT-miljø og skabe et AI-fundament for større agilitet, robusthed og driftseffektivitet på tværs af hele virksomheden. Siden 1907 har SKF fremstillet nogle af verdens mest innovative lejer, tætninger, smøresystemer,

De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

AutomatiseringMesser og møderNavnenytRobotterTop09. 06. 2026

En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden. Årets tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026 viser med al tydelighed, at modige investeringer i robotteknologi og automation er vejen frem til stærkere dansk produktion i

Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

AktueltBranchenytEnergi og miljøOffshore og marine09. 06. 2026

Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå. Danmark har markeret sig som en nøglespiller i at udvikle

Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

AktueltBranchenytMesser og møder09. 06. 2026

Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference ”Cybersikkerhed i værdikæder 2026”. Bag konferencen står

HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

AutomatiseringBranchenyt09. 06. 2026

HMS Networks AB har annonceret, at deres Anybus Communicators nu er klar til Cyber Resilience Act (CRA) og giver industriproducenter, systemintegratorer og fabriksoperatører en enkel måde at opfylde EU’s cybersikkerhedskrav til opkoblede industrielle produkter. I henhold til EU’s Cyber

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

    11.06.2026

  • Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

    11.06.2026

  • AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

    11.06.2026

  • Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

    11.06.2026

  • Parker Hannifin udvider ventilsortiment

    11.06.2026

  • SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

    11.06.2026

  • De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

    09.06.2026

  • Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

    09.06.2026

  • Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

    09.06.2026

  • HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

    09.06.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik