• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny AI-teknologi kan kortlægge byggematerialer i stor skala

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Forskere fra Syddansk Universitet og Peking University har udviklet en ny AI-teknologi, der kan kortlægge byggematerialer i stor skala. Det er vigtigt i forhold til både byplanlægning, bæredygtigt byggeri og CO2-reduktion.

Foto: freepik.com.

-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen.
Sådan lyder det fra Professor Gang Liu, som i tæt samarbejde med forskere fra Peking University Gang Liu og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en metode, der gør dette muligt at se, hvilke materialer byer er lavet af. Hvor meget beton er der i din gade? Hvor meget træ? Hvor meget metal?
Ved at kombinere kunstig intelligens med satellit- og gadebilleder kan forskerne kortlægge byers byggematerialer med hidtil uset præcision. Det kan vise sig at være en utrolig vigtig opfindelse for fremtidens bæredygtige byudvikling.

Byggebranchen er en klimasynder – men også en del af løsningen
Byggebranchen er en af de helt store klimasyndere. Faktisk står den for næsten en tredjedel af verdens CO2-udledning, primært fra produktionen af beton, stål og glas. Men hidtil har vi haft forsvindende lidt viden om præcis, hvilke materialer der findes i vores byer.
-Hvis vi ikke ved, hvad vi allerede har, hvordan kan vi så planlægge en bæredygtig fremtid?, spørger Gang Liu retorisk.
-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen, forklarer professor Gang Liu og hans kollega, Kun Sun, som er postdoc ved SDU.
Teknologien kan give kommuner og byplanlæggere et præcist kort over de materialer, der allerede findes i en by. Skal en gammel bygning rives ned, eller kan den renoveres? Er der nok genanvendelige materialer i byen til, at vi kan bygge nyt uden at udlede unødig CO2?
-Mange byer planlægger i dag uden at kende deres egne ressourcer. Med vores teknologi kan de se, hvad de har, før de beslutter sig for, hvad de skal bygge, siger Liu videre.

Fra affald til guld: Smartere genbrug af byggematerialer
En af de største gevinster ved teknologien er muligheden for at genbruge flere byggematerialer i stedet for at smide dem ud. I dag ender enorme mængder beton og metal som affald, fordi vi ikke ved, hvordan vi bedst kan genanvende det.
Ved at bruge AI til at kortlægge byggematerialerne i en by, før en bygning rives ned, kan vi planlægge genbrug smartere. Beton kan knuses og genbruges i nye byggerier. Metal kan smeltes om. Træ kan bruges i nye konstruktioner. Det betyder mindre affald og mindre behov for at udvinde nye ressourcer.

AI ser det, vi ikke kan – og gør bygninger grønnere
Teknologien er ikke blot vigtig for genanvendelse af byggematerialer. Den kan også hjælpe med at gøre eksisterende bygninger mere energieffektive. Når man kender en bygnings materialer, kan man forudsige dens energiforbrug og finde de bedste løsninger til at reducere det.
Fx kan bygninger med dårligt isolerende materialer identificeres og opgraderes, hvilket kan spare både energi og penge på opvarmning.
-Vi kan nu give konkrete råd til, hvor det giver mest mening at investere i energiforbedringer – og ikke bare gætte os frem, siger Liu.


Fremtiden: Smartere byer, mindre CO2
Over 70 pct. af de globale CO₂-udledninger kommer fra byer, selvom de kun dækker omkring 2 pct. af jordens overflade. Hvis vi vil reducere verdens udledninger, er det et godt sted at starte.
Store byer har desuden stor politisk handlekraft, fordi de kan lave deres egne klimaplaner. København, Amsterdam og Paris har for eksempel allerede sat ambitiøse mål om at blive klimaneutrale længe før deres lande.
-Byer er nøglen til at løse klimakrisen. Hvis vi vil have en bæredygtig fremtid, må vi starte med at forstå, hvad vi allerede har – og bruge det klogt, siger han.
Liu og hans team arbejder nu på at udrulle teknologien i flere byer verden over. Visionen er, at alle storbyer i fremtiden vil have digitale kort over deres materialer – og bruge dem aktivt til at blive grønnere.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Energi og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Nye robottal: Salget af servicerobotter går frem – mens industrirobotter stagnerer

BranchenytRobotterTop28. 09. 2026

Nye tal fra International Federation of Robotics (IFR) viser et skifte i virksomhedernes automationsstrategi. Hvor markedet for traditionelle industrirobotter i 2025 oplevede en opbremsning i Europa, stormer de professionelle servicerobotter frem med markant vækst. De nyeste globale tal fra

Systematic-topchef kåret som Årets Tech CEO 2026

AktueltNavnenyt28. 09. 2026

Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic, modtager den nye pris Årets Tech CEO 2026. Juryen fremhæver hans evne til at forene international vækst med teknologisk udvikling, sikkerhed og ansvarlighed. Prisen uddeles i år for første gang og går til en topchef, der har gjort teknologi til et fundament og

Metaluddannelser får flotte resultater ved WorldSkills i Shanghai

AktueltBranchenytNavnenyt28. 09. 2026

Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills i Kinas største by Shanghai, står det klart, at de danske fagatleter fra metalindustriens uddannelser, er med i den absolutte verdenstop. De fem deltagere formåede at hente tre Medal for Excellence. Metalindustriens fag klarede sig flot til

Virksomheder omsætter Forsvarets behov til konkrete løsninger

BranchenytMaskiner og anlæg28. 09. 2026

Den 24. september samlede Forsvarets Dronecenter centrale aktører inden for Forsvaret og Counter-UAS-området på HCA Airport i Odense. Her fremviste virksomheder og forskningsmiljøer de løsninger, de udviklede og afprøvede under FDC CORE-hackathonet i august for at hjælpe Forsvaret med at opdage,

Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter

BranchenytNavnenyt28. 09. 2026

Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter; dette ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution. Aalborg Universitet er blandt Europas bedste til at producere forskning inden for ingeniørfagene som fx forsvarsteknologi, cybersikkerhed og

Dansk økonomi trodser global uro

Branchenyt28. 09. 2026

Dansk økonomi vokser markant i år trods den geopolitiske og handelspolitiske uro. Det vurderer Danmarks Nationalbank i sin nye prognose for dansk økonomi. Fremgangen drives især af en ekstraordinær stigning i medicinalindustriens produktion i udlandet i første halvår. Dansk økonomi ventes

Sådan undgås “den hvide elefant” i et automatiseringsprojekt

AutomatiseringTop24. 09. 2026

Flere virksomheder drømmer om den ultimative superrobot, men ender med et milliondyrt mareridt, der står stille. Teknologisk Institut kan guide uden om en klassisk automatiseringsfælde, der går som ”den hvide elefant-syndromet”. I Thailand forærede de gamle thailandske konger sjældne, hvide

Fremtidens cement er levende

AktueltEnergi og miljøInnovation24. 09. 2026

Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer. Forestil dig en fremtid, hvor hullet i vejen forsvinder af sig selv. Hvor bygningen du arbejder i, også fungerer som et

50 millioner til nyt tværfagligt AI-forskningscenter

AktueltAutomatiseringNavnenyt24. 09. 2026

Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra

DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis

Branchenyt24. 09. 2026

Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. DI - Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Nye robottal: Salget af servicerobotter går frem – mens industrirobotter stagnerer

    28.09.2026

  • Systematic-topchef kåret som Årets Tech CEO 2026

    28.09.2026

  • Metaluddannelser får flotte resultater ved WorldSkills i Shanghai

    28.09.2026

  • Virksomheder omsætter Forsvarets behov til konkrete løsninger

    28.09.2026

  • Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter

    28.09.2026

  • Dansk økonomi trodser global uro

    28.09.2026

  • Sådan undgås “den hvide elefant” i et automatiseringsprojekt

    24.09.2026

  • Fremtidens cement er levende

    24.09.2026

  • 50 millioner til nyt tværfagligt AI-forskningscenter

    24.09.2026

  • DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis

    24.09.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}