• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Ny AI-teknologi kan kortlægge byggematerialer i stor skala

AktueltAutomatiseringEnergi og miljø20. 03. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Forskere fra Syddansk Universitet og Peking University har udviklet en ny AI-teknologi, der kan kortlægge byggematerialer i stor skala. Det er vigtigt i forhold til både byplanlægning, bæredygtigt byggeri og CO2-reduktion.

Foto: freepik.com.

-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen.
Sådan lyder det fra Professor Gang Liu, som i tæt samarbejde med forskere fra Peking University Gang Liu og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en metode, der gør dette muligt at se, hvilke materialer byer er lavet af. Hvor meget beton er der i din gade? Hvor meget træ? Hvor meget metal?
Ved at kombinere kunstig intelligens med satellit- og gadebilleder kan forskerne kortlægge byers byggematerialer med hidtil uset præcision. Det kan vise sig at være en utrolig vigtig opfindelse for fremtidens bæredygtige byudvikling.

Byggebranchen er en klimasynder – men også en del af løsningen
Byggebranchen er en af de helt store klimasyndere. Faktisk står den for næsten en tredjedel af verdens CO2-udledning, primært fra produktionen af beton, stål og glas. Men hidtil har vi haft forsvindende lidt viden om præcis, hvilke materialer der findes i vores byer.
-Hvis vi ikke ved, hvad vi allerede har, hvordan kan vi så planlægge en bæredygtig fremtid?, spørger Gang Liu retorisk.
-Vores metode gør det muligt at undersøge, hvad bygninger er lavet af, uden at vi behøver at tage en prøve eller rive noget ned. Det kan hjælpe os med at genbruge materialer, forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledning fra byggebranchen, forklarer professor Gang Liu og hans kollega, Kun Sun, som er postdoc ved SDU.
Teknologien kan give kommuner og byplanlæggere et præcist kort over de materialer, der allerede findes i en by. Skal en gammel bygning rives ned, eller kan den renoveres? Er der nok genanvendelige materialer i byen til, at vi kan bygge nyt uden at udlede unødig CO2?
-Mange byer planlægger i dag uden at kende deres egne ressourcer. Med vores teknologi kan de se, hvad de har, før de beslutter sig for, hvad de skal bygge, siger Liu videre.

Fra affald til guld: Smartere genbrug af byggematerialer
En af de største gevinster ved teknologien er muligheden for at genbruge flere byggematerialer i stedet for at smide dem ud. I dag ender enorme mængder beton og metal som affald, fordi vi ikke ved, hvordan vi bedst kan genanvende det.
Ved at bruge AI til at kortlægge byggematerialerne i en by, før en bygning rives ned, kan vi planlægge genbrug smartere. Beton kan knuses og genbruges i nye byggerier. Metal kan smeltes om. Træ kan bruges i nye konstruktioner. Det betyder mindre affald og mindre behov for at udvinde nye ressourcer.

AI ser det, vi ikke kan – og gør bygninger grønnere
Teknologien er ikke blot vigtig for genanvendelse af byggematerialer. Den kan også hjælpe med at gøre eksisterende bygninger mere energieffektive. Når man kender en bygnings materialer, kan man forudsige dens energiforbrug og finde de bedste løsninger til at reducere det.
Fx kan bygninger med dårligt isolerende materialer identificeres og opgraderes, hvilket kan spare både energi og penge på opvarmning.
-Vi kan nu give konkrete råd til, hvor det giver mest mening at investere i energiforbedringer – og ikke bare gætte os frem, siger Liu.


Fremtiden: Smartere byer, mindre CO2
Over 70 pct. af de globale CO₂-udledninger kommer fra byer, selvom de kun dækker omkring 2 pct. af jordens overflade. Hvis vi vil reducere verdens udledninger, er det et godt sted at starte.
Store byer har desuden stor politisk handlekraft, fordi de kan lave deres egne klimaplaner. København, Amsterdam og Paris har for eksempel allerede sat ambitiøse mål om at blive klimaneutrale længe før deres lande.
-Byer er nøglen til at løse klimakrisen. Hvis vi vil have en bæredygtig fremtid, må vi starte med at forstå, hvad vi allerede har – og bruge det klogt, siger han.
Liu og hans team arbejder nu på at udrulle teknologien i flere byer verden over. Visionen er, at alle storbyer i fremtiden vil have digitale kort over deres materialer – og bruge dem aktivt til at blive grønnere.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Energi og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Netværksforbundne elevatorer afslører europæernes døgnrytme

AutomatiseringBranchenytMaskiner og anlægTop08. 10. 2026

Elevator- og rulletrappefirmaet KONE har indhentet data om brugen af elevatorer i en række europæiske storbyer baseret på 1,96 milliarder elevatorture. Og de afslører store forskelle i europæernes døgnrytme; København er fx den by i Europa, hvor flest holder fast ved traditionelle arbejdstider. Data

To menneskelignende robotter flytter ind i Planetarium

AktueltNavnenytRobotter08. 10. 2026

Som den første danske kulturinstitution gør Planetarium to menneskelignende robotter til en permanent del af publikumsoplevelsen. De er 182 centimeter høje, vejer omkring 70 kilo og er nu en fast del af dagligdagen i Planetarium, hvor alle besøgende kommer til at stå ansigt til ansigt med

Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel

AktueltAutomatiseringBranchenyt08. 10. 2026

Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere,

Udlandet er vilde med danske maskiner

BranchenytMaskiner og anlæg08. 10. 2026

Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser. Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen Tekniq. Der er god grund til at finde de store smil frem i den danske

DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder

Branchenyt08. 10. 2026

Dansk Industri - DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger. Mange virksomheder har indtil nu brugt disse oplysninger til at bekræfte kunders eller medarbejderes identitet.

MyDefence redefinerer kropsbåret dronedetektion

AutomatiseringBranchenyt08. 10. 2026

Ny kropsbåret dronedetektor fra MyDefence vejer under ét kg og kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, der kører simultant - direkte på enheden. MyDefence præsenterer Wingman Edge, der er virksomhedens næste generation af kropsbårne dronedetektorer, som bringer

53 vilde og dristige forskningsideer får støtte

InnovationNavnenytTop05. 10. 2026

53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle - men rummer også potentiale for store gennembrud. Kan månestøv blive til byggemateriale på Månen? Kan magnetiske bakterier rense drikkevand? Kan keramik opføre sig som

Cybersikkerhedsmåneden er i gang

AktueltBranchenyt05. 10. 2026

Hver dag udsættes danske virksomheder, organisationer, myndigheder og borgere for forsøg på cyberangreb. Konsekvenserne kan være alvorlige – både for den enkelte, organisationer og for samfundet som helhed. Derfor sætter Styrelsen for Samfundssikkerhed ekstra fokus på cybersikkerhed i hele oktober

Thys internationale skovl-mager fylder 80

AktueltAutomatiseringMaskiner og anlægNavnenyt05. 10. 2026

Sjørring Maskinfabrik A/S fejrer otte årtier i Thy på et tidspunkt, hvor verden er i hastig forandring. Trods sit jordnære, jyske navn insisterer Sjørring Maskinfabrik dog på - ikke blot at følge med - men også at være en frontløber i en lunefuld branche. Nøglen er langvarige, konstruktive

Uldall overtager det tidligere Ferrodan-støberi i Skjern

Maskiner og anlægNavnenyt05. 10. 2026

Jernstøberiet Uldall i Vejen overtager produktionsfaciliteterne, der tidligere tilhørte jernstøberiet Ferrodan i Skjern. Overtagelsen giver Uldall mulighed for hurtigt at øge produktionskapaciteten markant, øge antallet af medarbejdere og styrke forsyningssikkerheden for virksomhedens

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Netværksforbundne elevatorer afslører europæernes døgnrytme

    08.10.2026

  • To menneskelignende robotter flytter ind i Planetarium

    08.10.2026

  • Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel

    08.10.2026

  • Udlandet er vilde med danske maskiner

    08.10.2026

  • DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder

    08.10.2026

  • MyDefence redefinerer kropsbåret dronedetektion

    08.10.2026

  • 53 vilde og dristige forskningsideer får støtte

    05.10.2026

  • Cybersikkerhedsmåneden er i gang

    05.10.2026

  • Thys internationale skovl-mager fylder 80

    05.10.2026

  • Uldall overtager det tidligere Ferrodan-støberi i Skjern

    05.10.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}