Når europæiske fragtskibe tages ud af drift, ender mange på ophugningsstrande i Sydasien, hvor arbejdsforholdene ofte er farlige, og miljøbelastningen er stor. Samtidig mister Europa adgang til værdifulde råmaterialer, som kunne genanvendes i europæisk industri – herunder forsvarsindustrien. Nyt EU-projekt ShipCycle skal nu undersøge, hvordan flere af disse ressourcer kan fastholdes i Europa. Erhvervshus Sjælland leder projektet.
I en tid med stigende geopolitisk usikkerhed og øget fokus på forsyningssikkerhed skal det nye EU-projekt ShipCycle undersøge, hvordan flere af disse ressourcer kan fastholdes i Europa. Projektet vil blandt andet se nærmere på, om faciliteterne ved Rødby Havn kan få nyt liv som center for skibsgenanvendelse, når Femern Bælt-projektet afsluttes.
Hvert år sendes store, udtjente fragt- og passagerskibe til ophugning i lande som Indien, Bangladesh og Pakistan. Her bliver store mængder stål og andre materialer genanvendt, men ressourcerne forsvinder samtidig ud af den europæiske værdikæde.
Op mod 98 procent af disse skibes vægt kan genanvendes eller genbruges, og langt størstedelen består af stål. Ifølge blandt andet rapporten ”Scrap Steel at Sea – How Ship Recycling Can Help Decarbonise European Steel Production” forventes at op mod 700 skibe ejet af europæiske rederier årligt at blive taget ud af drift fra 2030. Det svarer til et anslået potentiale på 10–12 millioner ton genanvendeligt stål om året.
En betydelig del af disse ressourcer risikerer fortsat at ende i Sydasien, hvis der ikke udvikles flere europæiske konkurrencedygtige alternativer til den nuværende skibsophugning.
Adgang til stål er et strategisk spørgsmål
Med krigen i Ukraine, Europas øgede forsvarsinvesteringer og den voksende geopolitiske usikkerhed er adgang til stål og andre råmaterialer blevet et strategisk spørgsmål. Genanvendt skibsstål kan efter den nødvendige forarbejdning og kvalitetskontrol indgå i ny industriel produktion, potentielt også til forsvarsformål.
Skibsgenanvendelse handler derfor ikke længere kun om miljø og bæredygtighed, men også om Europas forsyningssikkerhed og industrielle uafhængighed.
-Udtjente skibe indeholder store mængder værdifuldt stål og andre råmaterialer, som kan genanvendes i europæisk industri. Europa har en stor industri, men er samtidig afhængig af råmaterialer fra resten af verden. Derfor giver det ikke mening, at værdifulde ressourcer forlader Europa sammen med udtjente skibe, hvis de i stedet kan indgå i vores egne værdikæder. Når Europa investerer massivt i både forsyningssikkerhed og industriel kapacitet, bør vi derfor se på, hvordan vi kan fastholde en større del af disse ressourcer i Europa. Det kræver de rette politiske rammer og konkurrencedygtige løsninger til skibsgenanvendelse, som lever op til høje miljø- og sikkerhedsstandarder, fortæller Alexander Giesebrecht, Senior Analyst hos Danske Maritime, der er partner i ShipCycle.
Fra skrot til nye forretningsmuligheder
Det er ikke kun skibenes stål og metaller, der har værdi. Udtjente fartøjer indeholder også motorer, tekniske installationer, møbler, køkkenudstyr og andet inventar, som kan genbruges eller få nyt liv i andre sammenhænge.
Det toårige EU-projekt ShipCycle skal derfor undersøge, hvordan skibsgenanvendelse kan udvikles til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industri i Østersøregionen. Erhvervshus Sjælland står i spidsen for projektet, der samler fem organisationer fra Danmark, Tyskland og Polen. Projektet er støttet af EU gennem Interreg Baltic Sea Region.
Et af de konkrete områder, projektet vil undersøge, er Rødby Havn, hvor faciliteter fra byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen potentielt kan få en ny anvendelse.
Havnen har en række særlige forudsætninger. Den er en dybvandshavn med mulighed for at modtage store skibe og råder desuden over tre store tørdokke, der kan rumme skibsfartøjer på op til 400 meter.
Det gør Rødby Havn yderst interessant som mulig fremtidig lokation for sikker og bæredygtig skibsgenanvendelse og som en del af en større europæisk værdikæde.
-Vi har allerede havne, værfter, virksomheder og specialiseret viden i Østersøregionen. Men vi mangler overblikket over, hvordan kompetencerne kan spille bedre sammen, og hvor der er grundlag for nye forretninger. Med ShipCycle vil vi samle aktørerne og undersøge konkrete muligheder på tværs af Danmark, Tyskland og Polen. Rødby Havn er et oplagt eksempel på, hvordan eksisterende infrastruktur potentielt kan få en ny strategisk betydning, når Femern Bælt-projektet er afsluttet,” siger Jimmy Faustin Andersen, projektleder hos Erhvervshus Sjælland.
Projektpartnerne skal over de næste 1,5 år kortlægge eksisterende faciliteter og kompetencer, identificere økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer og undersøge nye forretningsmuligheder. Samtidig skal projektet styrke samarbejdet mellem virksomheder, havne, værfter og myndigheder i Østersøregionen.
Arbejdet skal munde ud i et fælles strategisk Road Map med politiske anbefalinger til, hvordan regionen kan udvikle en mere sikker, bæredygtig og cirkulær skibsgenanvendelse – og samtidig bidrage til at styrke Europas industri og forsyningssikkerhed.
ShipCycle er et internationalt samarbejdsprojekt, der skal fremme sikker, bæredygtig og cirkulær skibsophugning i Østersøregionen. Projektet samler aktører fra den maritime sektor for at kortlægge eksisterende faciliteter, identificere barrierer og styrke samarbejdet på tværs af landegrænser. Målet er at udvikle et fælles Road Map for, hvordan udtjente skibe og deres materialer i højere grad kan genanvendes i regionen.
• Projektperiode: Juli 2026 – juni 2028.
• Budget: Ca. 500.000 euro, heraf ca. 400.000 euro i EU-støtte.
• Leadpartner: Erhvervshus Sjælland (Danmark). Øvrige projektpartnere: Danske Maritime (Danmark), Business Lolland-Falster (Danmark), Rostock Business (Tyskland) og Baltic Sea and Space Cluster (Polen).
• Finansiering: Projektet er medfinansieret af EU gennem Interreg Baltic Sea Region-programmet 2021–2027.
• Læs mere om projektet her.
Kilde: Erhvervshus Sjælland.
