Dansk robotteknologi skal til Månen. Forskere og studerende på Aalborg Universitet er lige nu ved at have den første prototype af Måne-roveren klar. Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere Månens ressourcer samt støtte fremtidige baser.
USA har netop sendt fire astronauter i kredsløb om Månen. Og amerikanerne vil igen have astronauter til at gå på Månens overflade.
Det er de ikke alene om. Flere andre lande planlægger også at rejse til Månen for at etablere baser.
Men hvis mennesker skal opholde sig deroppe i længere tid, kræver det mere end bemandede missioner. Det kræver robotter, der kan arbejde selvstændigt og udnytte de ressourcer, der allerede findes på Månen.
-Hvis vi skal blive deroppe på en bæredygtig måde, kan vi ikke tage alt med fra Jorden. Vi er nødt til at bruge de ressourcer, der allerede er på Månen. Og det kræver robotter, fortæller lektor Simon Bøgh, der er co-director på Space Tech Center ved Aalborg Universitet (AAU).
Første robot klar til test
Derfor arbejder Aalborg Universitet på inden for de næste 5-10 år at sende en robot til Månen. Forskere og studerende på AAU er lige nu ved at have den første prototype af Måne-roveren klar.
Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere Månens ressourcer.
Det kan være vand-is, der for eksempel kan omdannes til ilt. Eller mineraler og regolit, som er det porøse lag på overfladen, der kan bruges som byggematerialer til fremtidige månebaser.
-Vi starter med at bygge og teste teknologien her på Jorden, men ambitionen er at udvikle systemer, der skal sendes til Månen, siger Simon Bøgh videre.
Den første prototype forventes at være klar til test den 1. maj 2026. Her skal robotten afprøves i et simuleret månelandskab.
Månestøv og stråling
Noget af det vigtigste i arbejdet er at gøre robotten space-graded. Det betyder blandt andet, at alle komponenter, materialer og systemer skal designes til at kunne overleve de ekstreme forhold i rummet og under transport.
Måneroveren skal kunne fungere i vakuum. Den vil møde kraftig stråling, temperaturer fra cirka −170°C til +120°C. Der vil være månestøv. Og voldsomme vibrationer under en raketopsendelse.
-På Månen kan du ikke styre en robot med en joystick i realtid. Den skal selv kunne træffe beslutninger ved hjælp af kunstig intelligens, og det er vi også ved at udvikle. Det er ikke nok, at robotten virker i et laboratorie. Den skal fungere i et miljø, hvor selv små fejl kan få hele missionen til at fejle, fortsætter han.
Studerende hjælper til
Måneroveren er også en del af de studerendes arbejde og undervisning på Aalborg Universitet.
AAU har siden 2003 udviklet og opsendt flere studenterbyggede CubeSats, der har været i kredsløb om Jorden.
Studerende og forskere på AAU arbejder også tæt sammen med European Space Agency. Og det er studerende fra AAU, der har været med til at beregne banen for den danske Máni-mission, der skal kortlægge Månens overflade i høj opløsning.
Baser på Månen
Måne-rovers skal blandt andet bruges til kortlægning af terræn, udvinding af ressourcer og forberedelse af områder til fremtidige baser.
Arbejdet på Aalborg Universitet er et eksempel på den type teknologi, der bliver central i de kommende år, hvor der investeres massivt i fremtidens ruminfrastruktur og tilstedeværelse på Månen.
-Artemis II er et vigtigt skridt, men det næste bliver at opbygge en egentlig tilstedeværelse på Månen. Her spiller robotter en afgørende rolle, fordi de kan arbejde kontinuerligt og i miljøer, hvor mennesker ikke kan opholde sig, siger Simon Bøgh afslutningsvis.
Kapløbet mod Månen
• Kina planlægger en bemandet Månemission inden 2030
• Europa og Japan har sikret sig pladser på kommende Artemis-missioner
• Indien har et mål om en bemandet mission til Månen inden 2040
• Rusland og Kina har ambitioner om at bygge en bemandet månebase inden 2035
Kilde: Aalborg Universitet.
