• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AutomatiseringMesser og møderTop10. 08. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Kunstig intelligens under lup på Automatik 2022

AutomatiseringMesser og møderTop10. 08. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Nye regler for anvendelsen af kunstig intelligens i maskiner er på vej, og det er netop et af emnerne på Automatik 2022, der afholdes i Brøndby Hallen den 13.-15. september i år. Også den såkaldt digitale tvilling tages under kyndig behandling på messen, der i det hele taget forestår et omfattende konferenceprogram.

Konferencerne på Automatik-messen er populære tilløbsstykker. Foto: MCH/Lars Møller.

Kunstig intelligens, digitale tvillinger, robotter, keramiske hybridlejer, maskinsikkerhed og meget andet er på programmet, når Automatik-messen løber af stablen i Brøndby Hallen i næste måned. Messen præsenterer en lang række konferencer, der gør de fremmødte klogere på tidens tendenser inden for blandt andet automatisering og transmission.
Blandt de mange højaktuelle emner, der behandles af relevante fagfolk, finder man de nye regler for anvendelsen af kunstig intelligens i maskiner, der i øjeblikket er ved at blive fastsat i Bruxelles. Maskindirektivet, der regulerer maskiners sikkerhed, er under revision, ligesom der er en forordning om kunstig intelligens på vej. Begge regelsæt kan komme til at påvirke de krav, der fremover stilles til maskiner, som anvender kunstig intelligens, og det er noget af det, som konferencen ”AI – Hvad er potentialet” beskæftiger sig med.
-Et af de helt store spørgsmål er, hvornår det bliver nødvendigt at involvere tredjepart som led i CE-mærkningen. Og her ser det ud til at gå den rigtige vej. Både Europa-Parlamentet og -Rådet har i deres forhandlingsoplæg fundet en rimelig balance imellem de krav, der stilles til maskinproducenterne, og de risici, som maskinerne kan udgøre. Så det lover godt for den kommende kompromistekst, konstaterer Mette Peetz-Schou, seniorchefkonsulent i DI – Dansk Industri, og fortsætter:
-Fra DI’s side arbejder vi for, at reglerne bliver så proportionale som muligt, og at de krav, der stilles, afspejler den risiko, som maskinerne kan påføre brugerne. Det er vigtigt, at kravene ikke bliver så omstændelige, at de unødigt begrænser de mange muligheder, der ligger i anvendelse af ny teknologi som for eksempel kunstig intelligens.
Mette Peetz-Schou taler på konferencen, der også byder på oplæg ved Peter Lemcke Frederiksen, senior project manager i Teknologisk Institut, Henrik Andersen, managing director i Inropa, og Peter Lind Nielsen, IT-advokat i Bech Bruun.

Den digitale tvillings tiltagende vigtige rolle
Også den såkaldt digitale tvilling, der er at betragte som en digital eller virtuel beskrivelse af et fysisk objekt eller system, tages under kyndig behandling på Automatik 2022. Det sker på konferencen ”Den digitale tvilling i Automations verden”, hvor professor og vice section head ved SDU Robotics på Syddansk Universitet Christian Schlette ser på, hvad den digitale tvilling egentlig er for en størrelse. Samtidig giver han konkrete eksempler på, hvordan tvillingen kan anvendes allerede i den nære fremtid.
-I fremtiden vil den digitale tvilling ikke blot være et sofistikeret værktøj for ingeniører. Også operatører og andre arbejdere vil opleve fordelene ved den digitale tvilling som et lettilgængeligt programmerings- og operationsværktøj. Den digitale tvilling spiller en tiltagende vigtig rolle i planlægningen og kontrolleringen af og interaktionen med automationsteknologier, konstaterer Christian Schlette.
Han flankeres på konferencen af facilitator Michael Nielsen, CEO i Beckhoff Automation, Michael Mahler, managing director i IGE-XAO, og Otto Abildgaard, system owner – digitalization, SVM Automatik A/S.
Besøgende kan også se frem til konferencerne ”Teknologi og arbejdskraft”, ”Robotter kan bruges overalt”, ”Industrialisering af affaldssortering”, ”Reduceret energiforbrug og længere levetid med keramiske hybridlejer” og ”Reparation og service på udstyr omfattet af ATEX-direktivet”.
Se det samlede konferenceprogram hér.

Automatik 2022 arrangeres af MCH A/S i samarbejde med BITVA, DIRA og VELTEK. Messen beskæftiger sig med motion og drives, robotteknologi, maskinautomation, fabriksautomation, procesautomation, hydraulik og pneumatik samt industriel IT og transmissionsteknik. Den finder i år sted i Brøndby Hallen 13.-15. september.

Skrevet i: Automatisering, Messer og møder, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Dansk satellitbygger skal levere central satellitplatform til Østrig

InnovationNavnenytTop05. 03. 2026

Manipulation med satellitbaserede navigationssignaler gennem jamming og spoofing udgør over alt i verden en stigende usynlig, men alvorlig sikkerhedstrussel - både civilt og militært. Derfor har den danske satellitproducent Space Inventor A/S indgået et tæt samarbejde med GATE Space om udviklingen

ATV: Teknologi skal være et valgtema

AktueltBranchenyt05. 03. 2026

Sikkerhed og suverænitet er de vigtigste teknologipolitiske dagsordener for en ny regering. Det peger Akademiet for de Tekniske Videnskaber på i en rundspørge. Midt i et globalt magtspil om AI, energi og kritiske teknologier må teknologipolitik ikke blive valgkampens blinde

Kontrol er afgørende

AktueltAutomatiseringEnergi og miljøNavnenyt05. 03. 2026

Som leverandør til vindmølleindustrien skal HydraSpecma A/S have minutiøst styr på eventuelle produktændringer. Med det nye værktøj ECM Go har virksomheden automatiseret store dele af ændringshåndteringen, og det skaber transparens, kontrol og ro i hele organisationen. -Kontrol er afgørende for

Regionale strømnedbrud giver ekstra travlhed hos PM Energi A/S

BranchenytEnergi og miljøNavnenyt05. 03. 2026

Forsyningssikkerhed har i årets første måneder fået stor opmærksomhed fra dansk industri. De omfattende strømnedbrud, som i januar ramte forskellige dele af Danmark – herunder Bornholm – har især fået produktionsvirksomhederne til at reagere. Tendensen lægger sig i forlængelse af det i forvejen

Mindeord for Jørgen Stenberg

Navnenyt05. 03. 2026

Mandag d. 2. marts 2026, efter en lang og sej kamp mod kræft, sov Jørgen Stenberg stille ind. Jørgens betydning for Hans Følsgaard A/S og medarbejderne var enestående. Æret være Jørgens minde. Jørgen Stenberg har sat et stort aftryk, som rækker langt ud over titler og årstal. I mere end fire

Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoff Automation ApS’ drevportefølje

Maskiner og anlægNavnenyt05. 03. 2026

Med lanceringen af AF1000 træder Beckhoff Automation ApS ind på markedet for klassiske frekvensomformere. Det er et strategisk skridt, der imødekommer efterspørgslen fra maskinbyggere og systemintegratorer. De får nu en mere omkostningseffektiv løsning til standardmotorer – uden at gå på kompromis

Kvinder i robotbranchen samles til netværk og dialog

BranchenytMesser og møderRobotterTop02. 03. 2026

Kvinder i robot- og automationsbranchen får nu deres eget faglige mødested, når Women in Robotics Breakfast løber af stablen den 7. maj klokken 08.00 til Robotbrag i Odense. Her kan udviklere, forskere, formidlere og ledere mødes på tværs af virksomheder og roller til uformel sparring, netværk og

Rift om midlerne til energiprojekter

AktueltBranchenytEnergi og miljø02. 03. 2026

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har endnu engang modtaget ansøgninger fra projekter, der vil udvikle og demonstrere nye energiteknologiske løsninger. Programmet har modtaget i alt 82 ansøgninger, der sammenlagt søger om mere end 804 millioner

Danmarks vareeksport til USA har været faldende i årevis

AktueltBranchenyt02. 03. 2026

Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske

Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa

AutomatiseringBranchenyt02. 03. 2026

I 2025 er danske virksomheder endnu en gang topscorer i Europa, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens. Danske virksomheder griber i stigende grad de muligheder, som digitalisering og især kunstig intelligens bringer med sig. Det viser den årlige digitaliseringsredegørelse fra

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Dansk satellitbygger skal levere central satellitplatform til Østrig

    05.03.2026

  • ATV: Teknologi skal være et valgtema

    05.03.2026

  • Kontrol er afgørende

    05.03.2026

  • Regionale strømnedbrud giver ekstra travlhed hos PM Energi A/S

    05.03.2026

  • Mindeord for Jørgen Stenberg

    05.03.2026

  • Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoff Automation ApS’ drevportefølje

    05.03.2026

  • Kvinder i robotbranchen samles til netværk og dialog

    02.03.2026

  • Rift om midlerne til energiprojekter

    02.03.2026

  • Danmarks vareeksport til USA har været faldende i årevis

    02.03.2026

  • Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa

    02.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik