• KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Klimateknologi

AutomatiseringTop26. 01. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Kunder efterspørger sikre IoT-produkter – og ikke IoT-sikkerhed

AutomatiseringTop26. 01. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Vil du sælge IoT-produkter, skal du have styr på sikkerheden. Så kort kan det – ifølge Micro Technic – siges. Virksomheden oplever stor efterspørgsel på sikre IoT-løsninger; men det er vigtigt at holde sig for øje, at kunderne ikke efterspørger IoT-sikkerhed men derimod sikre IoT-produkter. Derfor er det vigtigt at være orienteret, opdateret og deltage i netværk. Og netop derfor deltog de i et IoT-sikkerhedsforløb under Industriens Fond.

Det er mulighederne med IoT, der får Micro Technics kunder til at lyse op. Når snakken falder på sikkerheden, falmer kundernes entusiasme. De forventer, at der fra dag ét er styr på sikkerheden som en del af løsningen. Derfor er det blevet Micro Technics opgave altid at levere sikre IoT-systemer – altså systemer der indeholder sikkerhed fra start og ikke som tilkøb eller ekstra bonus. Man kan med andre ord ikke forvente, at der er en ekstra gevinst ved at markedsføre IoT-løsninger på IoT-sikkerhed.
-Pas på med at snakke IoT-sikkerhed. Det kan du ikke sælge. Jeg tror aldrig, jeg har brugt begrebet IoT-sikkerhed overfor en kunde. Men vi snakker meget om sikre IoT-løsninger, når vi er ude og møde kunderne. Det er IoT-delen, der kan sælges til rigtig mange og sikkerhedsdelen ikke til nær så mange. Glæden ved at løse problemet med IoT er større, forklarer Anders Qvistgaard Sørensen, der er R&D Manager hos Micro Technic.

Sikre produkter er under konstant pres
Med sikre IoT-produkter menes, at man som leverandør har lige så godt styr på IoT-produktet som sikkerhedsdelen. Og netop de to vinkler kræver, at udviklerteamet skal holde sig konstant opdateret på nye trusler og teknikker på niveau med nye komponenter og muligheder med IoT-produkterne. Det var den indsigt, der fik Micro Technic til at melde sig ind i CIDI – Cybersecure IoT in Danish Industries – som en del af deres kompetenceudvikling med andre danske virksomheder.
-Vi begynder at se flere og flere krav indenfor sikkerhed både lovgivningsmæssigt og kunder, der stiller krav til produkter og leverandører. Danske virksomheder skal være klar til at møde de krav og dermed markedsføre sig på sikre IoT-produkter. Nu har virksomhederne i en årrække tænkt cybersikkerhed som sikring af deres virksomheds data i it-afdelingen, men nu gælder cybersikkerhed også for deres digitale produkter, siger Gert Læssøe Mikkelsen. Han er leder af Security Lab ved Alexandra Instituttet, som kører flere projekter med fokus på produkters sikkerhed.
Virksomhederne skal ifølge Gert have nye kompetencer i spil og gerne helt fra idefasen på et fagligt og organisatorisk plan. Med tiltag som CIDI giver Industriens Fond danske virksomheder adgang til eksperters viden, der kan hjælpe både på et teknisk og organisatorisk plan og samtidig samle erfaringer på tværs af virksomheder.

En del af noget større
Det var overskriften om netværk for sikkerhed, der trak i Micro Technic. Det var et ønske om at kunne snakke med, bidrage og få viden ud af et netværk af andre danske virksomheder.
-Vi gik ind i CIDI, fordi vi klart arbejder mere og mere bevidst med sikkerhed. Som et trinbræt til at få nogle at sparre med og lytte til andres udfordring. IoT-sikkerhed er jo ikke nyt men alligevel lidt nyt. Man kan godt blive en smule i tvivl om, hvorvidt ens fokuspunkter og problemer er de samme som andres. Er de unikke, eller glemmer jeg at kigge på nogle bestemte parametre? siger Anders Qvistgaard Sørensen.
Han understreger, at IoT-sikkerhed ikke kun er for de få. Alle har brug for at have et sikkerhedsmindset med, når man vælger udstyr eller selv udvikler udstyr. Det er en konstant risikovurdering i et udviklingshus. Ifølge Anders skal man øge bevidstheden om, at sikkerhed er noget, man hele tiden skal snakke om.
-CIDI har helt sikkert givet os nogle værktøjer og skubbet til vores måde at tænke på, og det, vi har lært der, er en del af den udvikling, der er i vores bevidsthed om sikkerhed. Vi havde stået dårligere uden CIDI. Mest på bevidstheden og i dialog med kunder og måden, vi udvikler på og også på noget helt konkret, hvor vi kommer til at lave forbedringer, siger han.
-Men vi involverer os også i mange andre IoT-sikkerhedstiltag, for jeg tror ikke på, at vores udstyr er sikkert pga. en kodegennemgang. Der er så mange faktorer, og det spiller ind på mange planer. Det er dem, vi skal holde øje med.

Tal ind til kundens behov
Selvom kunderne ikke lyser helt op, når snakken falder på sikkerheden, så skaber det alligevel en værdi. Den værdi skal udpensles for kunden, og det virker, hvis man forklarer de risikofaktorer, der har betydning for kunden.
-Som en del af projektet har vi lavet sikkerhedsreviews af produktet helt ned på kodeniveau. Et sikkerhedsreview skal man lave af to grunde. For selv at blive klogere på, hvor sikkert produktet er, men også for at have en tredjepart til at kigge på ens produkt og dermed vise kunderne, at man tør lade andre vurdere ens produkt, siger Gert Læssøe Mikkelsen.
Det vigtige her er, at reviews ikke bare klistres på til sidst, men at man tænker sikkerhed og risici fra start og hele vejen igennem udviklingen også kaldet Security by Design.
Anders Qvistgaard Sørensen er enig. Derfor har han et godt råd til andre virksomheder.
-Udpensl risiskofaktorer for kunden ved at forstå de faktorer, der er vigtige for kunden. Eksempelvis i bankverdenen, hvor sikkerhed er en funktion. Du snakker om sikkerhed før noget andet. Andre brancher har ikke det fokus først, så hvis du ikke kan konkretisere sikkerhed i forhold til kundens behov, går gassen af ballonen. Mange kunder er tunnelsynede i forhold til, hvad IoT kan. Og så forventer de sikre IoT-produkter. Det er en vigtig pointe, siger Anders Qvistgaard Sørensen afslutningsvis.

Micro Technic er et familiefirma, som blev grundlagt i 1977. Elektronik er i deres DNA, og i mere end 40 år har de arbejdet med alle vinkler af IoT – selv før IoT blev et kendt fænomen.
Virksomhedens formål er at opsamle data for kunder fra alle applikationer på en enkel og smart måde og give muligheden for at træffe de rigtige valg for en bæredygtig verden.

Skrevet i: Automatisering, Top

 

Seneste nyt fra redaktionen

Fremtidens fleksible fabrik

AutomatiseringMesser og møderTop18. 05. 2022

Den 17. og 18. maj indtog Omron en af hallerne i Bella Center i forbindelse med virksomhedens "Flexible Manufacturing Roadshow". Her blev fremtidens fleksible fabrik præsenteret. Setuppet var en storstilet live demo bestående af et fabriksgulv på 15x15 meter, hvor morgendagens digitale fabrik

Hvad er hemmeligheden bag succesfuld opskalering?

AktueltNavnenytRobotter18. 05. 2022

Alle i den danske robotindustri har hørt om Universal Robots og OnRobot. Men hvad er hemmeligheden bag deres vækst? Enrico Krog Iversen, adm. dir. i OnRobot, deler ud af sine erfaringer i et nationalt program, der skal hjælpe ambitiøse robotvirksomheder med at realisere deres vækst. -For at

Dansk-britisk raket med 3D printede motorer og biobrændsel

AktueltInnovation18. 05. 2022

Den dansk-britiske raketvirksomhed Orbex med base i både det nordlige Skotland og på den københavnske vestegn har løftet sløret for, hvordan deres micro-launcher Prime ser ud på den specialbyggede affyringsrampe i Skotland. Prime fra Orbex er den første af en ny generation af europæiske

Fremtidens spildevandsrør får koder

Vand og spildevand17. 05. 2022

Store dele af det danske vand- og spildevandsnet i Danmark står overfor udskiftning. Et tæt samarbejde mellem forsyninger og producenter har resulteret i et nyt kodesystem, som skal sikre sporbarhed og sikkerhed, når næste generation af rør lægges i jorden. Der ligger rundt regnet 109.000

Prototal Damvig lancerer ny 3D-printteknologi

Maskiner og anlægNavnenyt17. 05. 2022

Medicinsk udstyr, brillestel, emballage, cykelhjelme og vitale komponenter, der effektiviserer fødevareproduktionen. Det er blot et lille udvalg af konkrete innovative 3D-printløsninger, som Prototal Damvigs industrikunder i årenes løb har fået løst hos det danske søskendepar Susanne og Jesper

Temperatur- og klimakamre

Procesteknologi17. 05. 2022

Citrotek ApS tilbyder nu temperatur- og klimakamre i nye dimensioner fra Binder, som udvider sin MK- og MKF-serie med en 400 liter og 1.020 liter størrelse. Binders miljøsimuleringskamre i MK-serien er det det oplagte valg til dynamiske temperaturprofiler. Både varme- og kuldetest kan udføres

Industrien vil tiltrække flere kvinder til branchen

Branchenyt17. 05. 2022

Hvis du sjældent har set en kvindelig klejnsmed eller industritekniker, så er det ikke så underligt. I industrien udgør kvinder nemlig blot fem pct. af de beskæftigede, viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Industris beregninger. De tal har ikke ændret sig de sidste ti år. Derfor går Dansk

Krigen annullerer industriens ordrer

Branchenyt17. 05. 2022

Krigen i Ukraine har for de fleste produktionsvirksomheders vedkommende lukket markederne i Rusland, Hviderusland og Ukraine. Men også af indirekte årsager har krigen betydet annullerede ordrer for over halvdelen af danske produktionsvirksomheder, viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri.Danske

Verdens første pneumatiske cobot

RobotterTop12. 05. 2022

Hvad hvis der var en robot, der var nem at betjene, ikke krævede et sikkerhedshegn og også var attraktivt prissat? Det ville introducere en helt ny æra i samarbejde mellem mennesker og robotter. Denne nye æra gryer nu – med verdens første pneumatiske robot fra Festo. Cobotten sætter nye standarder

Robotterne indtog cirkusteltet

Messer og møderRobotter12. 05. 2022

I sidste uge afholdt Teknologisk Institut og DIRA Robotbrag 2022 og DIRA Business i Odense. Mere end 75 DIRA-udstillere og 2.700 besøgende var med til at levere et sandt brag af en robotfest. Det kæmpestore røde cirkustelt var på plads foran Teknologisk Instituts tre robothaller. Teltet var

Tilmeld nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Fremtidens fleksible fabrik

    18.05.2022

  • Hvad er hemmeligheden bag succesfuld opskalering?

    18.05.2022

  • Dansk-britisk raket med 3D printede motorer og biobrændsel

    18.05.2022

  • Fremtidens spildevandsrør får koder

    17.05.2022

  • Prototal Damvig lancerer ny 3D-printteknologi

    17.05.2022

  • Temperatur- og klimakamre

    17.05.2022

  • Industrien vil tiltrække flere kvinder til branchen

    17.05.2022

  • Krigen annullerer industriens ordrer

    17.05.2022

  • Verdens første pneumatiske cobot

    12.05.2022

  • Robotterne indtog cirkusteltet

    12.05.2022

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR