• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltAutomatiseringMaskiner og anlæg17. 08. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Købte 3D-printer for sjov – nu skærer den uger af produktionstiden

AktueltAutomatiseringMaskiner og anlæg17. 08. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Den danske specialmaskineproducent Unimec A/S købte for halvandet år siden en 3D-printer for sjov. Nysgerrige medarbejdere opdagede printerens kæmpe potentiale i arbejdet med prototyper, og i dag har maskinen skåret flere uger af produktionstiden og reduceret produktionsomkostninger betragteligt.

3D-print har fået en central plads på værkstedet hos Unimec A/S, hvor maskinen har strømlinet produktionen af prototyper. Foto: PR.

Selvom man har mange års erfaring i branchen, kan man fortsat blive overrasket. Det har den danske specialmaskineproducent Unimec måttet sande. Virksomheden købte for halvandet år siden en 3D-printer, og lod medarbejderne lege med den. Dog uden den store tro på, at det ville føre til afgørende opdagelser.
I dag er fordelene ved 3D-print blevet meget tydelige for Unimec, der gennem 3D-printeren har reduceret produktionstiden per prototype fra flere uger til dag til dag-levering og til kun fem procent af prisen. Unimec vil udvide anvendelsen af 3D-print, og tilbyder derfor, at alle medarbejdere kan uddanne sig i 3D-print for virksomhedens regning, hvis de ønsker det.
-Jeg skal indrømme, at vi i ledelsen ikke havde forudset, hvor meget værdi 3D-print kunne skabe. Men vores medarbejderes nysgerrighed, drivkraft og viden om det, har åbnet vores øjne for at 3D-print er en uundværlig del af vores produktion. Derfor er det vigtigt for os, at alle medarbejderne får muligheden for at dygtiggøre sig, så vi kan gå ind i 3D-fremtiden og udnytte teknologien mest optimalt, forklarer Lasse Taulborg Madsen, direktør i Unimec A/S.

Som at trække vejret
Implementeringen af 3D-print i virksomheden tog for alvor fart, da man for knap tre år siden ansatte konstruktør og ivrig 3D-print-nørd Kasper Scheel. De har nu adskillige printere, der producerer alle deres prototyper. Samtidig er de blevet selvforsynende i mindre 3D-printede reservedele til maskiner.
-Som udviklingsvirksomhed er det at udvikle og finde mekaniske løsninger, det samme som at trække vejret for os. Til det er 3D-print blevet en uundværlig del af processen, der giver frihed og hastighed, forklarer Kasper Scheel.
Hos Unimec er 3D-print fuldt integreret i produktionen af prototyper og planen er at fortsætte udviklingen.
-Alle medarbejdere kan nu uddanne sig inden for 3D-print gennem Business Danmarks uddannelse og det er en stor fordel for os, at medarbejderne får en relevant og kvalificeret viden omkring 3D-print, forklarer konstruktør og projektleder i Unimec, Martin Jerga.
-Målet er at vi på sigt kan producere reservedele i større stil, og som udviklingen går, bliver det også muligt at printe i andre materialer som for eksempel kompositmaterialer og stål, hvilket vil revolutionere måden vi opererer på som virksomhed, fortsætter han.

Martin Jerga og Kasper Scheel håber, at Unimec A/S i fremtiden kan 3D-printe i komposit og stål, hvilket vil revolutionere måden virksomheden kan producere for sine kunder. Foto: PR.

Virksomheder skal være udviklingsparate
Hvis danske virksomheder skal blive endnu bedre til innovation og samtidig være konkurrencedygtige på effektivitet, er den additive fremstillingsmetode 3D-print en del af den fremtidige løsning for dansk industri.
-Virksomheder skal kunne kundetilpasse deres produkter og udstyr. Her er 3D-print meget lovende, da det er en fremstillingsmetode, hvor man hurtigt kan gå fra design til fremstilling. Dermed skabes der uanede mængder af muligheder for innovative løsninger, forklarer Jeppe Byskov, centerleder for industriel 3D-print hos Teknologisk Institut, og uddyber:
-3D-print er fremtiden. Dels buldrer teknologien derudad, og den bliver mere og mere konkurrencedygtig. Dels er det væsentligt i forhold til at beholde produktion i Danmark i stedet for at sende den til Østen. Og dels kan det blive en mere bæredygtig løsning, da man reducerer materialeforbruget og mindsker spild.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Maskiner og anlæg

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik