En række danske aktører fra forskning, civilsamfund og erhvervsliv etablerer Kernekraftalliancen, et samarbejde, der ønsker at bidrage konstruktivt til den danske debat om moderne kernekraft.
Kernekraftalliancen samler virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, fonde, forskningsmiljøer og eksperter, der ønsker at bidrage til en saglig og fremadskuende dialog om kernekraftens rolle i Danmarks og Europas energiforsyning.
Initiativet udspringer af et fælles ønske om at styrke den faktabaserede debat og skabe bedre rammevilkår for innovation, forskning og industri i Danmark.
Danmark udmærker sig ved sin udvikling i debatten om kernekraft. Fra at være inkarneret modstander og behandle kernekraft som et stort bandlyst tabu, ville 55 pct. af danskerne stemme ja til opførelse af kernekraftkraftværker i Danmark, hvis der var folkeafstemning i morgen.
Kernekraft kan spille en afgørende rolle i at øge andelen af lavemmisionsenergi i Danmark. Den kan supplere vind og sol med stabil produktion året rundt og levere fossilfri kraftvarme til både fjern- og procesvarme. De fluktuerende energiformer som vind og sol har brug for en fleksibel grundlast, der kan producere, når det ikke blæser, eller solen ikke skinner. Dette er særlig relevant i Europa, hvor elektrificeringen af energiforbruget er afgørende for at opnå konkurrencedygtige energipriser og større energiuafhængighed fra tredjelande. For at nå disse mål kræves massive investeringer i både vedvarende energi og kernekraft, såvel som en fokuseret indsats på at elektrificere forbrugssiden i industrien.
-Kernekraft er et vigtigt supplement til den grønne omstilling. Det er en afgørende ny teknologi til at sikre, at Danmark stadig har grøn strøm i stikkontakten og arbejdspladser i industrien, når vinden ikke blæser. Fremtidens energibehov og hensynet til vores konkurrenceevne kræver, at vi ser fordomsfrit på ny grøn teknologi, og at vi ophæver det 40 år gamle kernekraft forbud, siger Emil Drevsfeldt, erhvervspolitisk Chef i Dansk Metal
-Energi og teknologi er i det hele taget vigtige værktøjer i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse, hvor Mario Draghi for et år siden fremlagde de høje energipriser i Europa som primær årsag til den haltende konkurrencekraft og afhængighed af fremmede magter. EU importerer i dag tæt på 60 pct. af sit energibehov fra lande uden for unionen, og vi har lagt store dele af vores kritiske infrastruktur an på kinesiske og amerikanske teknologier, siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri
-Vi ser allerede investorinteressen stige for kernekraftsteknologier globalt, og her er det afgørende, at Danmark ikke diskvalificerer sig på forhånd med uregelmæssige rammevilkår og manglende statslig medfinansiering, der holder investorerne væk fra teknologier, som vi i Danmark nu har under udvikling. Ligesom vindkraft i sin tid har kernekraft potentiale til igen at sætte Danmark på landkortet som stedet for nytænkning inden for grønne energianlæg, fortsætter han.
-Regeringens udmelding om, at der ikke er aktuelle planer om at bygge kernekraftværker, er forståelig givet den eksisterende lovgivning, 1985-forbuddet og den historiske modstand mod traditionel kernekraft. Men det er afgørende, at vi moderniserer vores lovgivning for at kunne undersøge og blive klogere på de nye kernekraftsteknologier.
-Kernekraftsalliancen står klar til at bidrage i denne proces. Vi er åbne for dialog med myndigheder, forskningsmiljøer og andre aktører, der ønsker at styrke Danmarks teknologiske og energipolitiske suverænitet.
-Lad os derfor tage den nødvendige diskussion og udforske, om og i givet fald, hvordan moderne kernekraft kan integreres i vores grønne fremtid. En bæredygtig selvforsyning af energi kræver teknologineutrale midler i en verden, hvor energibehovet konstant stiger. Kernekraft kan være en afgørende del af løsningen for at sikre ren, stabil og overkommelig energi til alle danskere.
Mere information om og kontakt til Kernekraftalliancen kan findes her.
Kernekraftalliancens medlemmer:
92 Capital
Artelia
Dansk Industri
Dansk Metal
DTU Nuclear Energy
Erhvervslivets Tænketank
IDA Nuclear
Kalundborg Refinery
Kärnfull Energi DK
Landbrug & Fødevarer
NIRAS
Novo Nordisk Fonden
Saltfoss Energy
Topsoe
Aarhus Universitet
Observatører:
Copenhagen Atomics
Schneider Electric DK
COWI
IDA
Kilde: DI Energi.
