Netop nu sætter Universal Robots fokus på automationspotentialet i den globale medicinalindustri. Det sker i form af et tætpakket webinar, hvor eksperter inden for hhv. robot- og farmaindustrien giver deres bud på robotudviklingen og potentialet. En af oplægsholderne er CEO Casper Hansen, Technicon A/S, der anslår, at der er behov for mellem 1.700 og 2.300 cobots blot i den hjemlige medicinalindustri i de kommende år.

Universal Robots (UR) er hjemhørende i Odense, og med UR som flagskib og Odense som centrum har Danmark gennem de seneste +10 år skabt en robotklynge i den absolutte verdenselite. Samtidig har Danmark i over 100 år opbygget en stærk vifte af internationalt førende medicinalvirksomheder som f.eks. Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma og ALK.
Dertil kan lægges en stribe beslægtede virksomheder inden for medico- og biotekbranchen – f.eks. Radiometer og Christian Hansen A/S, der også er helt fremme inden for deres respektive områder. De er alle internationalt førende inden for deres felt – bl.a. inden for medicinsk behandling af kræft, diabetesbehandling, inflammatoriske sygdomme, blodtestudstyr og ingrediensproduktion.
Ud over at bidrage positivt til samfundsøkonomien er der også en fællesnævner blandt de danske medicinalvirksomheder: de opererer med overlappende og identiske produktionsforhold. Bl.a. ufravigelige krav til hygiejne, sporbarhed og stabil produktion.
Tætpakket fagligt program
Baggrunden for at Universal-Robots afholder det internationale webinar er at sætte fokus på, hvordan den seneste udvikling inden for automation kan styrke medicinalindustrien.
Man kan bl.a. høre oplæg fra Novo Nordisk, og blandt de øvrige oplægsholderne er CEO Casper Hansen, Technicon A/S. Technicon A/S er landsdækkende forhandler af Universal Robots i Danmark og specialister i netop medicinalindustrien.
Casper Hansen oplever en intensiveret interesse fra medicinalindustrien efter cobots; samarbejdende robotter.
-Medicinalindustrien er eksemplet på en videnintensiv, globalt orienteret branche hvor kravene til kvalitet er ufravigelige. Hidtil har cobots ikke været det primære valg for medicialbranchen. Men udviklingen inden for cobots er gået enormt stærkt de senere år: Nye teknologiske muligheder og udviklingen af nye modulære løsninger i stigende grad gør at medicialindustrien nu kan lade robotter udføre opgaver, der tidligere ikke kunne automatiseres. Det åbner op for en mere fleksibel automation i medicialindustrien.
Høj rentabilitet
Casper Hansen påpeger, at cobots i dag er et prisbilligt og stabilt alternativ til både manuel produktion og større industrirobotter. Ifølge Casper Hansen er det pladsbegrænsningen, rentabiliteten og de mange nye brugervenlige features som skærper interessen blandt mange brancher og virksomheder.
Som eksperter i modulær produktionsteknologi er Technicon vant til at udvikle avancerede automationsløsninger til farma- og medicoindustrien. Selv anslår Casper Hansen at der er behov for mellem 1.700 og 2.300 cobots blot i den hjemlige medicinalindustri i de kommende år.
I sit oplæg på webinaret vil Casper Hansen eksemplificere, hvor i produktionen, cobots i dag og fremover skaber gevinster.
-De kompakte og driftssikre cobots er mere alsidige og mindre pladskrævende end større industrirobotter. De kræver ingen sikkerhedsafskærmning fordi en cobot stopper øjeblikket ved berøring. Dermed kan cobots let og enkelt indgå i tæt samspil med ansatte og aflaste ved at den bliver cobotten der i stedet udfører de gentagende arbejdsopgaver. Det er ikke som en erstatning for ansatte, men som en merværdiskabende partner i hverdagen.