• KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltAutomatiseringEnergi og miljøNavnenyt06. 06. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Investorer ser kæmpe potentiale i affaldssorteringsteknologi fra dansk start-up

AktueltAutomatiseringEnergi og miljøNavnenyt06. 06. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Nogle af landets mest succesfulde serieinvestorer ser stort potentiale i den nye danske tech-startup Aris Robotics, der vil skabe en verden uden affald. Det har affødt en millioninvestering i virksomheden, som har udviklet en kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald – langt bedre end mennesker kan.

Aris Robotics har udviklet en kunstig intelligens, der på en brøkdel af et sekund scanner og analyserer affald.

Stigende mængder af affald og en utilstrækkelig sortering er skyld i, at tonsvis af genbrugeligt materiale hver dag går tabt. For eksempel i byggebranchen, der står for 41 procent af produceret affald i Danmark. Men det vil en fynsk startup gøre op med.
Tech-virksomheden Aris Robotics har nemlig udviklet en plug-and-play-løsning baseret på kunstig intelligens, der på en brøkdel af et sekund og med 99 procent nøjagtighed kan scanne og analysere affald på en yderst omkostningseffektiv måde.
-Selvom man i dag gør meget for at affaldssortere, så forsvinder der stadig alt for store mængder affald. Vores teknologi kan hjælpe til, at vi får genanvendt en langt større del af vores ressourcer. Fx kan byggepladserne eller produktionsvirksomheder få indblik i det affald, der skabes, og omsætte den indsigt til handling. Meget ender til deponi eller forbrænding selvom, det kunne være blevet genanvendt. Det er et stort problem og rummer samtidigt et kæmpe uforløst potentiale i forhold til den grønne omstilling. Ved at have data om sit affald har virksomheder en mulighed for at nedbringe deres affaldsmængde over tid, siger CEO og medstifter af Aris Robotics, Sina Pour Soltani.

Stærk investorkreds
Aris Robotics blev etableret i 2021 af robotingeniørerne Sina Pour Soltani og Christian Eberhardt samt cand.sicent Ann-Mia Ambjerg, der alle tre tegner virksomheden i dag.

De tre stiftere af Aris Robotics: Sina Pour Soltani (tv), Ann-Mia Ambjerg (mf) og Christian Eberhardt (th).

Trods virksomhedens unge alder har Aris Robotics’ bæredygtige løsning allerede tiltrukket sig interesse fra investorer, og nu har Aris Robotics sikret en investorkreds, der samlet investerer 3,2 millioner i virksomheden. En af investorerne er Thomas Visti, der blandt andet har været involveret i de succesfulde robotvirksomheder Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MIR).
-Aris Robotics taler ind i en bæredygtig agenda og en vigtig problemstilling i forhold til affaldssortering. Jeg ser et enormt potentiale i at bruge kunstig intelligens i den grønne omstilling, og jeg har stor tiltro til det stærke hold bag Aris Robotics. De har en overordnet vision og nogle ambitioner, som de virkelig brænder for, og det er meget vigtigt at mærke det som investor, siger Thomas Visti.
Det er virksomhedens første investeringsrunde, og foruden Thomas Visti tæller kredsen af serieinvestorer Nicolaj Højer Nielsen, Esben Hallundbæk Østergaard og Lisbeth Chawes.

Nye klimakrav på vej
Lisbeth Chawes bliver ny formand for Aris Robotics’ bestyrelse, og hun har fulgt virksomheden siden 2021, hvor hun som mentor gennem Innovationsfonden kom i kontakt med holdet bag. Siden har hun siddet i virksomhedens advisory board, og som ny formand vil hun nu sammen med resten af investorkredsen have fokus på skalering af virksomheden, hvor blikket også er rettet mod udlandet.
-Investeringen er en mulighed for at komme rigtigt ud på markedet og etablere sig, for den udviklede AI bliver kun endnu bedre, når den får lov til at processere en masse affald. Og med EU’s nye CSR-direktiv bliver det nødvendigt for virksomheder at rapportere på deres ESG fra næste år. Her kommer Aris Robotics til at ramme et stort hul i markedet. Det næste år bliver meget vigtigt og spændende for virksomheden, da vi sammen skal forfine løsningerne og kommercialisere dem, lyder det fra Lisbeth Chawes.
CSR-direktivet indebærer, at der både fra EU og dansk side er fokus på, at bæredygtigheds-rapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende for virksomheder i Danmark som deres finansielle rapportering. En rapportering, som Aris Robotics, ifølge Sina Pour Soltani, kan gøre nemmere:
-Der findes i øjeblikket begrænset information om, hvad der ender i forbrænding eller bliver gravet ned. Det gælder både for producenter og byggeindustrien, men når direktiverne træder i kraft, kræves det, at virksomhederne har et godt indblik i deres affald. Ved at analysere, kan vi bestemme de mængder, der kunne være blevet genanvendt. Tidligere erfaring viser, at det kan være helt op til 80 pct.. Således kan vi bidrage til at mindske mængden af affald og ressourceforbrug – og derved reducere den negative miljøpåvirkning.

Ansvarlig brug af ressourcer
For Aris Robotics er visionen i sidste ende at bidrage til at afhjælpe verdens affaldsproblem.
-Lige nu har vi fokus på at hjælpe virksomheder med deres affaldssortering og -rapportering på en omkostningseffektiv måde. Det vil betyde, at vigtige ressourcer kommer tilbage i cirkulation. Det vil have et impact i hele verden, og hvis vi kan afhjælpe dette, har vi nået et stort mål, siger Sina Pour Soltani og afslutter:
-I stedet for at lære otte milliarder mennesker at sortere affald, kan vi lære én kunstig intelligens det samme.

Om investorerne
• Thomas Visti, som står bag Danmarks to største robotsuccesser: Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR).
• Esben Østergaard, medstifter af UR og investor i MiR.
• Nicolaj Højer Nielsen, mediværksætter og investor i Penneo og Sepior.
• Lisbeth Chawes, der har mere end 20 års erfaring inden for ledelse og vejledning af startups. Hun sætter sig også i formandsstolen i bestyrelsen.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Energi og miljø, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Endelig fremskridt for grøn søfart

Energi og miljøOffshore og marineTop20. 09. 2023

I sidste uge tog Mærks et stort skridt fremad mod en grønnere skibsfart med indvielsen af Mærsks - og verdens - første containerskib, Laura Mærsk, som skal sejle på grøn metanol. Rådet for Grøn Omstilling byder containerskibet velkomment – efter alt for mange år i den grønne startboks. Søfarten

Universal Robots afholder tre virtuelle robotkonferencer

AktueltMesser og møderRobotter20. 09. 2023

Universal Robots vil gøre virksomheder konkurrencedygtige med en række nye virtuelle konferencer. I en uforudsigelig verden, hvor markedskravene konstant udvikler sig, er det afgørende for virksomheder over hele verden at øge deres produktivitet.Heldigvis kan man ved at anvende automatisering,

Hvilket lys skal jeg vælge?

AktueltMaskiner og anlæg20. 09. 2023

Lyskilden er ikke ligegyldig, når man skal teste om varerne holder til solen. Når det kommer til lys og vejrægthedstest, er spørgsmålet ofte, hvornår man skal bruge fluorescerende lys (fx i en UVTest) eller om det er bedre at bruge xenonlys, der blandt andet anvendes i Suntest XXL+ eller et Atlas

Grøn, digital omstilling får gartneri til at blomstre

AutomatiseringEnergi og miljø20. 09. 2023

Det familieejede gartneri Queen Flowers i Hinnerup har sat alle kræfter og samtlige 120 medarbejdere ind på en større grøn og digital omstilling: De er i gang med at blive mere bæredygtige og trækker både på gammel gartnerviden og helt nye digitale teknologier i processen. Samtidig giver

Præcision og bedre lønsomhed med chassisvægt

Maskiner og anlæg19. 09. 2023

Levering og påbygning af chassisvægte på lastbiler er blevet et nyt strategisk indsatsområde for Scanvaegt Systems A/S. Målgruppen er vognmænd, der har med slamsugning, kroghejs og affaldskomprimering at gøre, og hvor nøjagtig vejning betyder alt for afregningen. Konkurrencesituationen tvinger

Skræddersyede temperaturskabe til test af Lithium-ion Celler

Energi og miljøMaskiner og anlæg19. 09. 2023

Med den stigende brug af batterier i en lang række applikationer er det afgørende at sikre deres sikkerhed og pålidelighed. Aldringstest, ydelsestest og stresstest er essentielle trin i denne proces, da de hjælper med at identificere potentielle farer og risici forbundet med batteriet. Valget af en

FH Automations softwareafdeling bliver en del af Init

AutomatiseringNavnenyt19. 09. 2023

FH Automations softwareafdeling (FH Software) bliver en del af Init. Det vil styrke FH Automations tilbud til industrien samt virksomhedens position på det danske marked med lokation i Horsens og Ringsted. Init blev etableret i januar 2022 og har med FH Software indtræden i gruppen nu ca. 570

Første startup udvalgt af ny robotfond

InnovationNavnenytRobotterTop14. 09. 2023

Den nordjyske startup Shape Automation bliver den første startup, der er optaget i Odense Robotics StartUp Fund. De næste måneder kommer der flere robotvirksomhedsspirer til, og de vil alle blive tilbudt finansiering, en mentor, kommerciel og teknisk sparring og adgang til robotinnovationshallerne

Falck sikrer sig bemandede droner til nødsituationer

AktueltAutomatiseringBranchenytRobotter13. 09. 2023

Falck har sikret sig retten til Jump Aeros’ første kommercielle levering af JA1 Pulse, der er små enkeltmandsfly - specialdesignet til at bringe en ambulanceredder hurtigt frem ved fx hjerteanfald, hvor minutter kan være afgørende. Som global leverandør af sundheds- og ambulanceløsninger

AI skaber uro i trusselsbilledet

AktueltBranchenyt13. 09. 2023

Proofpoint har publiseret sin årlige cybersikkerhedsrapport. Resultaterne viser, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte oplever, at de befinder sig i risikozonen for et cyberangreb, hvilket er en stigning i forhold til sidste år – og lidt over halvdelen følger sig ikke klædt på til at håndtere et

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Endelig fremskridt for grøn søfart

    20.09.2023

  • Universal Robots afholder tre virtuelle robotkonferencer

    20.09.2023

  • Grøn, digital omstilling får gartneri til at blomstre

    20.09.2023

  • Hvilket lys skal jeg vælge?

    20.09.2023

  • Præcision og bedre lønsomhed med chassisvægt

    19.09.2023

  • Skræddersyede temperaturskabe til test af Lithium-ion Celler

    19.09.2023

  • FH Automations softwareafdeling bliver en del af Init

    19.09.2023

  • Første startup udvalgt af ny robotfond

    14.09.2023

  • Falck sikrer sig bemandede droner til nødsituationer

    13.09.2023

  • AI skaber uro i trusselsbilledet

    13.09.2023

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik