Visionary-T Mini CX, er et nyt industrikamera, som er pakket med nyeste 3D-teknologi. I et partnerskab med Microsoft har Sick A/S produceret high end 3D time-of-flight sensorteknologi i en kompakt industriel sensor.

Microsoft har i en længere periode været førende inden for sensorteknologi, som bidrager med meget høj kvalitet 3DToF sensordata til kommerciel anvendelse. I et partnerskab mellem Sick og Microsoft, har ingeniører formået at flytte denne avancerede teknologi til industrien, hvor Sick sørger for det mekanisk robuste IP65/67 metalhus design samt et kompakt design med tilslutningsteknologi og software trimmet og optimeret til krævende industrielle formål.
I applikationer med krav til lang rækkevidde, hvor det skal sikres pålidelig detektion samt datakvalitet – selv på meget mørke objekter, byder Visionary-T Mini CX på optimeret dynamisk range (HDR), som ved en billedhastighed på imponerende 30 Hertz gør det muligt at opnå en rækkevidde på op til ni meter med en optisk åbningsvinkel på hele 60×70 grader med markedets højeste målenøjagtighed.
Sensoren fås med streaming data interface designet til en bred anvendelse og kan tænkes ind i design af antikollision, detektion, styring, måling og procesovervågning og 3D visionopgaver.
