Lyskilden er ikke ligegyldig, når man skal teste om varerne holder til solen. Når det kommer til lys og vejrægthedstest, er spørgsmålet ofte, hvornår man skal bruge fluorescerende lys (fx i en UVTest) eller om det er bedre at bruge xenonlys, der blandt andet anvendes i Suntest XXL+ eller et Atlas Weather-Ometer. Når man gør sig disse overvejelser, kan følgende skriv fra Strenomenter ApS hjælpe til at blive klogere på spørgsmålet.
Nedbrydning på grund af vejrpåvirkning
Alle polymerer gennemgår irreversible fysiske og kemiske ændringer forårsaget af ultraviolet lys i UV-B- og UV-A-området. Også synligt lys, varme og fugt har en indvirkning på nedbrydningen. Med ilt til stede initierer uv-strålingen fotooxidation af blandt andet polymerer.
Højere temperaturer kan være med til at accelerere nedbrydningen. Vand forårsager ofte fysisk og kemisk stress. Farver reagerer ikke kun på uv-lys men også på synligt lys.
Ændringer i egenskaber forårsaget af vejrvirkninger kan være:
• Gulning, især for transparente eller hvide materialer.
• Farveændring.
• Revner.
• Glanstab.
• Skørhed.
• Tab af styrke.
Større forskelle mellem Xenon og fluorescerende uv
Testkamre med filtreret xenonlys og fluorescerende uv-lys har to helt forskellige tilgange til eksponering for lys. Kamrene adskiller sig betydeligt ved, hvordan og i hvilket bølgelængdeområde de simulerer solens spektrale bestråling.
Xenonlys simulerer hele solens lysspektrum, hvorimod uv-kamre (som ofte er) monteret med UV-A 340 lamper følger solens lysfordeling indtil ca. 340 nanometer. Herefter aftager mængden af stråling fra UV-A lamperne hvorimod strålingen fra solen tiltager. Ved omkring 400 nm er der så godt som ingen lysstråling fra UV-A. Andre typer uv-lamper, som for eksempel UV-B 313 eller UV-A 351, peaker ved 313 hhv. 351 nanometer, og herefter bliver lysintensiteten mindre. Men husk på at UV-B og UV-A 351 ikke matcher solens lysspektrum.
Uv-lamper er – som navnet siger – begrænset til uv-stråling i området 295-350 nm. Derfor er uv-test for det meste bedst egnet til den hurtige screening af maling og harpiksformuleringer for grundlæggende vejrstabilitet.
Desuden er den af samme grund almindeligt anvendt til test af træbelægninger og klare lakker. Da fluorescerende uv-lys mangler UV-A i de høje bølgelængder og synligt lys, anbefales det ikke at teste farvede eller pigmenterede belægningssystemer eller studere lys/uv-stabilisatorer. Uv-instrumenter er traditionelt ikke så lette at styre temperatur og fugt i, hvorimod Xenon-instrumenter simulerer og styrer alle tre primære vejrfaktorer: fuldt solspektrum, irradiansniveau, temperatur og fugt.
Xenon-instrumenters optiske filtre giver fuldspektrede solstrålingsforhold i uv-, VIS- og IR-området 295-2500 nm. Sammen med vandspray og brede temperatur- og RF-kontrolområder kan xenon-instrumenter kopiere en række forskellige udendørs og indendørs forhold på en realistisk måde. Xenon-lys er kendt for at være mere pålideligt til effektivitetsundersøgelser af lys/uv-stabilisatorer samt testning af ændringer i produkternes farve og udseende. Til kritiske og førsteklasses applikationer, såsom forvitring af transportbelægninger, foretrækker OEM’er især xenon-instrumenter. De ønsker at være på den sikre side når det kommer til godkendelser af de bedste materialer, der kommer i en række forskellige farver, polymertyper og harpiksteknologier, som bruges i deres køretøjer.
Endelig skal man tænke på at uv-testinstrumenter fordrer at de prøver der skal eksponeres, har form af et prøvepanel der ikke er for tykt. Det samme gælder for så vidt også de store Xenon-instrumenter, som for eksempel Ci4400 fra Atlas Material Testing, men der findes også såkaldte ”flatbed”-instrumenter hvor man kan lægge sine prøver på bunden – uanset om det er pulvere, væsker eller andre former for prøver.
