• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Energi og miljøMaskiner og anlægMesser og møderTop03. 10. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Hvad er bedst for klimaet: fræsning, støbning eller 3D-print? Ny CO2e-beregner hjælper på vej

Energi og miljøMaskiner og anlægMesser og møderTop03. 10. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Hvad er bedst for klimaet – skal en virksomhed fræse, støbe eller 3D-printe en genstand? Den beslutning hjælper en ny CO2e-beregner til. Den gør det tydeligt, hvor meget genstanden belaster med CO2, fra den produceres, til den bliver brugt og skrottet.

Illustration: freepik.com.

Danske virksomheder vælger produktionsform mere eller mindre i blinde i forhold til, hvad der er bedst for klimaet. Men en ny CO2e-beregner (e for emission) gør det nemt at vælge den mest klimavenlige måde at producere en genstand i metal eller plast på – enten ved at støbe, fræse eller 3D-printe den. Beregneren bliver præsenteret på konferencen AM Summit den 24. oktober i Øksnehallen i København.
-Vi hjælper virksomheder til at beslutte, om de vil 3D-printe genstande. Med beregneren kan de sætte tal på, om 3D-print er mest bæredygtigt, set over genstandens hele livscyklus, fortæller siger Amalie Kaysen fra Dansk AM Hub, der er en fond, som udbreder brugen af 3D-print (Additiv Manufacturing) i dansk erhvervsliv.

12 virksomheder har testet beregneren
12 virksomheder har testet beregneren. En af dem er J. Krebs og Co, der designer og producerer plastgenstande.
-I dag er de primære faktorer pris og leveringstid, og så bliver det mere et gæt i vinden, om det ene eller andet er mest rigtigt i forhold til CO2-udledningen. Det hjælper den nye beregner os med at vurdere, siger CEO Peter Bay.
Beregneren trækker på en anerkendt schweizisk database over energiforbrug, materialer og produktionsmetoder. Dermed ser man, hvor meget CO2 en genstand udleder, afhængigt af produktionsformen. Det gælder i hele genstandens levetid, også efter produktionen.
-En af de gode ting er, at beregneren viser, hvor meget de enkelte elementer udgør af et produkts CO2-regnskab. Fx var jeg lidt overrasket over, hvor lille indflydelse transporten havde på den case, jeg arbejdede med. Det giver en indsigt til at træffe et faktabaseret valg i forhold til, hvor mulighederne for at optimere ligger, siger Peter Bay videre.
J. Krebs & Co producerer plastemner, herunder medicinsk udstyr, tekniske komponenter og emballage, men beregneren kan også bruges af virksomheder, der producerer i metal.

Beregner viser udledning i genstandens livscyklus
Netop gennemsigtigheden om udledningen i de forskellige faser af genstandens livscyklus er vigtig. Det forklarer Jan-Markus Rödger, partner i Implement Consulting Group, der har udviklet beregneren i samarbejde med Dansk AM Hub.
-Beregneren kigger også på CO2-udledningen, når man bruger produktet og skiller sig af med det. Dermed kan virksomhederne åbent og ærligt diskutere fordele og ulemper ved produktionsformerne i forhold til den samlede bæredygtighed. Virksomhederne kan træffe bevidste beslutninger på et tidligt stadie, om en produktion er god for planeten eller ej, siger Rödger, der har en ph.d. i bæredygtig produktion ved DTU.
Beregneren vurderer udledningen ud fra 15-20 parametre som genstandens vægt, materiale, transport-afstand, produktionsstedets geografiske placering og graden af genanvendt affald i produktionen. Beregneren viser derefter, hvor meget hver produktion belaster. Det unikke er, at også udledningen ved brug af produktet og ved produktets end-of-life-fase indgår.

Eksempel: en løftekrog under en drone
-Ofte spiller vægten ind, forklarer Jan-Markus Rödger og nævner en løftekrog under en drone:
-I en konventionel produktion fræser man krogen ud af et stykke metal, men i Additive Manufacturing (AM) 3D-printer man den i et lettere, mere energiintensivt materiale. Her giver AM ikke mening, hvis man kun kigger på selve produktionen. For printeren bruger mere energi end fræsemaskinen, forklarer han.
Men når dronen flyver med den lettere 3D-printede krog, bruger den mindre energi end med den tungere krog, der er fræset.
-Dronen kan være i luften i længere tid med den lette krog. Det lavere energiforbrug og den længere flyvetid skal med, når man vælger den mest bæredygtige produktionsform.
Jan-Markus Rödger peger også på et øget materialespild, når man fræser frem for at 3D-printe, og det fører til mere udledning af CO2.
Ligeledes spiller end-of-use-fasen ind. 3D-printede genstande produceres i ét materiale og kan genanvendes. Omvendt er støbte eller fræsede genstande ofte svejset eller limet sammen med andre materialer. Derfor kan de ofte ikke genanvendes efter endt levetid.

Fakta om ny CO2e-beregner
• Dansk AM Hubs nye CO2e-beregner får sit eget rum på konferencen AM Summit i Øksnehallen 24. oktober.
• Beregneren trækker på organisationen Eco Invents database, der er verdens mest brugte inden for udledning af CO2 ved produktionsformer. Eco Invent er et spin off fra Technical University of Zürich i Schweiz.
• Implement Consulting Group i Tyskland udvikler løbende softwaren i beregneren, der er tilpasset danske produktionsforhold.
• 12 danske virksomheder, herunder Danfoss, LEGO, Grundfos og J. Krebs & Co, testede beregneren ved en soft launch i august.
• Virksomheder, der ønsker at bruge og teste beregneren, kan skrive til Amalie Kaysen på aka@am-hub.dk.

Indlægget er skrevet af Thomas Bjerg/Dansk AM Hub.

Skrevet i: Energi og miljø, Maskiner og anlæg, Messer og møder, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Mod på indisk eksport efter EU-aftale om frihandel

BranchenytTop09. 03. 2026

Indien er et interessant marked set med danske eksportbriller, og en stor del af respondenterne i det nyeste Eksportbarometer fra Danish Export og Jyske Bank ser muligheder for øget eksport og sourcing på det indiske marked efter at EU og Indien har indgået en frihandelsaftale. EU og Indien

Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring

AktueltBranchenyt09. 03. 2026

Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver konkrete bud på, hvordan europæiske institutioner kan styrke deres indsats for skalering af nye teknologier. Rapporten, From Strategy to Action: Closing the

Glemt erhvervskvinde bringes tilbage 3D-teknologi

AktueltInnovationNavnenyt09. 03. 2026

Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum. De danske pladser og

Logitrans A/S udfordrer 100 procent automation med 80/20-tilgang

AutomatiseringMaskiner og anlæg09. 03. 2026

Med lanceringen af LogiRobot går Logitrans A/S bevidst imod branchens udbredte ideal om 100 procent automation og introducerer i stedet en 80/20-tilgang til palletransport, hvor hovedparten af værdien automatiseres – uden krav om wi-fi, ERP-integration eller længerevarende IT-projekter. Hos den

Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa

Branchenyt09. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Europa-Kommissionen deres nye plan for Europas industri – den såkaldte Industrial Accelerator Act. Her er fokus på mere europæisk produktion og en målsætning om, at EU’s fremstillingsindustri skal fylde 20 procent af EU’s BNP i 2035. Det er nødvendigt at styrke Europas

Erhvervspuljen er åben: Lemvigh-Müller gør virksomheder klar med gratis energiscreening

Energi og miljøNavnenyt09. 03. 2026

Virksomheder kan nu søge tilskud til energiforbedringer via Energistyrelsens Erhvervspulje. Lemvigh-Müller tilbyder en gratis energiscreening, der giver overblik og dokumentation til ansøgningen – og gør det lettere at komme fra idé til beslutning. Fra 2. marts 2026 kan danske virksomheder søge

Dansk satellitbygger skal levere central satellitplatform til Østrig

InnovationNavnenytTop05. 03. 2026

Manipulation med satellitbaserede navigationssignaler gennem jamming og spoofing udgør over alt i verden en stigende usynlig, men alvorlig sikkerhedstrussel - både civilt og militært. Derfor har den danske satellitproducent Space Inventor A/S indgået et tæt samarbejde med GATE Space om udviklingen

ATV: Teknologi skal være et valgtema

AktueltBranchenyt05. 03. 2026

Sikkerhed og suverænitet er de vigtigste teknologipolitiske dagsordener for en ny regering. Det peger Akademiet for de Tekniske Videnskaber på i en rundspørge. Midt i et globalt magtspil om AI, energi og kritiske teknologier må teknologipolitik ikke blive valgkampens blinde

Kontrol er afgørende

AktueltAutomatiseringEnergi og miljøNavnenyt05. 03. 2026

Som leverandør til vindmølleindustrien skal HydraSpecma A/S have minutiøst styr på eventuelle produktændringer. Med det nye værktøj ECM Go har virksomheden automatiseret store dele af ændringshåndteringen, og det skaber transparens, kontrol og ro i hele organisationen. -Kontrol er afgørende for

Regionale strømnedbrud giver ekstra travlhed hos PM Energi A/S

BranchenytEnergi og miljøNavnenyt05. 03. 2026

Forsyningssikkerhed har i årets første måneder fået stor opmærksomhed fra dansk industri. De omfattende strømnedbrud, som i januar ramte forskellige dele af Danmark – herunder Bornholm – har især fået produktionsvirksomhederne til at reagere. Tendensen lægger sig i forlængelse af det i forvejen

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Mod på indisk eksport efter EU-aftale om frihandel

    09.03.2026

  • Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring

    09.03.2026

  • Glemt erhvervskvinde bringes tilbage 3D-teknologi

    09.03.2026

  • Logitrans A/S udfordrer 100 procent automation med 80/20-tilgang

    09.03.2026

  • Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa

    09.03.2026

  • Erhvervspuljen er åben: Lemvigh-Müller gør virksomheder klar med gratis energiscreening

    09.03.2026

  • Dansk satellitbygger skal levere central satellitplatform til Østrig

    05.03.2026

  • ATV: Teknologi skal være et valgtema

    05.03.2026

  • Kontrol er afgørende

    05.03.2026

  • Regionale strømnedbrud giver ekstra travlhed hos PM Energi A/S

    05.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik