I næste uge afholdes Maskinmestrenes Erhvervskonference, Ajour 2018, i Odense – nærmere bestemt den 29. og 30. november i Odense Congress Center.
Som altid er der fokus på ledelse og teknologisk innovation – og i år er digitalisering sammen med kunstig intelligens, virtual reality, automation og robotteknologi for alvor kommet på programmet.
Ajour 2018 samler op mod 150 udstillere, som vil præsentere deres nyeste løsninger og teknologiske fremskridt inden for ledelse og udvikling, søfart og offshore, intelligent energiforsyning, robotteknologi samt drift og affaldshåndtering. Man forventer op mod 1.500 besøgende.
Konferenceprogrammet på Ajour 2018 er fyldt med spændende konferencer. I Teknisk Nyt er det muligt at læse en optakt til udvalgte konferencer, som afholdes på Ajour 2018.