• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltMaskiner og anlægMesser og møder01. 02. 2023 | Helle Friemann Nielsen

VTM Summit 2023

AktueltMaskiner og anlægMesser og møder01. 02. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Den 25. til 28. april bliver der rig lejlighed til at blive opdateret med det seneste inden for metalbearbejdning, når der afholdes VTM Summit 2023 i Odense. Tendensen til øget automatisering og digitalisering ved CNC-maskinerne vil over de fire dage komme i forreste række.

Foto: freepik.com.

Om mindre end tre måneder samles metalbearbejdningens danske aktører i Odense Congress Center til VTM Summit 2023, der holdes i dagene 25. til 28. april, hvor tæt ved 120 udstillere vil vise eksempler på de løsninger, som de repræsenterer fra tusinder af producenter inden for CNC-værktøjsmaskiner til både spåntagende såvel som pladeformende metalbearbejdning, tilhørende holdende og skærende værktøj, avanceret måleteknologi, køle-/smøremidler, Cad-/Cam-løsninger, Additive Manufacturing , AM, og øvrigt udstyr på området.

Automatiseret metalbearbejdning
Metalvirksomhederne har på det seneste i høj grad øget deres kompetencer på digitalisering og automatisering, hvilket naturligt også vil afspejle sig på messen. Duroc Machine Tool, Randers, har valgt at udvide standarealet, og øge antallet af kørende spåntagende CNC-maskiner fra DN Solutions på arealet samtidig med at de seneste erfaringer inden for producentens robotprogram vil blive fuldt integreret sammen med Durocs egen automationssoftware:
-Højautomatiseret metalbearbejdning er en del af DNA’et hos DN Solutions, og kombineret med vores egen software og det tilhørende skuffesystem, så viser vi os frem med bud på morgendagens metalbearbejdning i Odense, fortæller CEO for Duroc Machine Tool Søren Gerber, der også har taget del i messeudvalgsarbejdet frem mod VTM Summit 2023.
Og han vil ikke være alene om at vise fremadrettede bud, hvor CNC-maskinerne ikke står alene, men indgår i større eller mindre celle-opstillinger. Det gælder også hos Masentia A/S, der vil være på plads med tilsvarende fremadrettede eksempler på brug af deres respektive løsninger inden for CNC-maskiner. Og så stiller Masentia, ligesom en række af de øvrige udstillere skarpt på de muligheder, som den seneste højteknologi tilbyder de unge. Der er brug for flere unge lærlinge, og de skal inspireres i Odense, ligesom det øvrige omgivende samfund.
VTM Summit 2023 er derfor også en eksponering af en spændende og fremadrettet industri, hvor der i Danmark er en række World Class-producenter, som løbende skal have adgang til de seneste og mest avancerede teknologier for at fastholde og fortsat udbygge deres respektive positioner i et fortsat mere globalt verdensmarked.
Også på de formende pladebearbejdningsteknologier vil digitalisering og høj automatiseringsgrad dominere løsningerne hos blandt andet Bystronic Danmark, der vil være på plads med noget af det seneste inden for fiberlaserskæring såvel som kantpressere og den tilknyttede software. I øvrigt for første gang i en længere
årrække, hvor Bystronic nu tilslutter sig øvrige førende pladebearbejdningsudbydere på messen i Odense som Salvagnini Scandinavia, Amada Denmark, Prima Power Denmark, LVD, Eagle Scandinavia,
Timesavers Nordic og danske Fladder Group for at nævne de største fabrikanter ligesom AVN Pladeteknik A/S, vil være på plads, og tilsvarende repræsenterer tyske Trumpf inden for på pladebearbejdning, lasermærkning og egentlig 3D-metalprint i Odense.

De tilhørende teknologier
Messen er samlingspunkt for de tilhørende teknologier, og herunder ikke mindst måleteknik, hvor de førende danske leverandører også i år er på plads med både berøringsfrie målemaskiner, anført af CT-skanning og øvrig teknologi såvel som traditionelle 3D-inspektionsløsninger såsom koordinatmålemaskiner og måleure og mikrometerskrueløsninger med meget mere.
Zeiss er direkte repræsenteret, gennem deres danske salgs- og serviceselskab, ligesom det gør sig gældende for Hexagon, mens tyske Wenzel er repræsenteret gennem Kyocera Unimercos Metrologi-division, Fron-Tech repræsenterer britiske Renishaw, MTS Randers er til stede og medbringer maskiner fra blandt andet DeMeet samt softwaren 1Factory og Metrologic vil have tyske Werths målemaskiner med mere på standen i Odense.
3D-print er – ud over hos AVN Pladeteknik – også et fremtrædende tema hos først og fremmest Prototal Damvig A/S såvel som Edge-Team med flere på deres respektive stande, og messen er tilsvarende godt repræsenteret inden for Cad-/Cam-løsninger og køle-/smøremidler med mere.

På værktøjssiden
På værktøjssiden, både holdende og skærende, er messen anført af de største producenter, enten direkte eller gennem deres danske repræsentanter, og produkterne vil i vid udstrækning kunne ses hos maskinforhandlerne, hvor de vil indgå i de mange kørende Live-demonstrationer, som vil dominere på VTM Summit 2023.
Det gælder eksempelvis for OSG Scandinavia, hvis direktør Peter Jørgensen ligesom Søren Gerber, har taget del i det forberedende messeudvalgsarbejde. Han glæder sig over, at der er opbakning stort set hele raden rundt, når det gælder moderne metalbearbejdning:
-Ud over at vise os frem med moderselskabets program, så repræsenterer vi nu også et komplet program inden for skærende værktøj, idet vi også er eneforhandler af Tungaloy. I Odense udstiller vi i øvrigt sammen med Haimer, og viser i praksis moderne forindstilling og værktøjsopmåling Live på standen, hvor vi glæder os til at tage imod landets industriteknikere, værktøjsmagere og øvrige produktionsmedarbejdere, og svare på tekniske spørgsmål om det seneste inden for spånbearbejdning. Vi hos OSG mener, at det er vigtigt med en fagmesse i Danmark, fastslår Peter Jørgensen.
I messeudvalget sidder også repræsentanter fra Kyocera Unimerco, som ligeledes vil præsentere Live-bearbejdning på deres stand, hvor der altså også vises både skærende og holdende værktøj såvel som målemaskiner og –udstyr. Tilsvarende gør sig gældende for Seco Tools direktør Henrik Mathiassen, og QRS’ marketingdirektør Olav K. Sjørslev, der begge også sidder i messeudvalget, og er garanter for fire spændende dage med højautomatiseret og digitaliseret metalbearbejdning i front.

Skrevet i: Aktuelt, Maskiner og anlæg, Messer og møder

Seneste nyt fra redaktionen

International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

Messer og møderTop11. 06. 2026

Rekordmange deltagere fra hele verden besøgte i International Drone Show - IDS26 - i Odense i sidste uge, hvor forsvar, europæisk robusthed og operative droneløsninger satte dagsordenen. Én ting står klart efter årets International Drone Show i Odense: Droner er ikke længere en teknologi, der

Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

AktueltEnergi og miljøNavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver nu en del af Teknologisk Institut. Placeringen i Norbis Park i Aalborg giver Instituttet en fysisk base med en central placering tæt på industri, forsyning og forskningsmiljøer i

AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

AktueltAutomatiseringBranchenyt11. 06. 2026

EU vil bygge enorme AI-gigafabrikker, og Danmark har meldt sig på banen. Men ifølge et nyt forskningsbrief fra Københavns Universitet mangler der en bred politisk og demokratisk samtale om, hvilke formål og konsekvenser sådanne anlæg skal have. Fem såkaldte AI-gigafabrikker – enorme datacentre

Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

NavnenytVand og spildevand11. 06. 2026

Watopi A/S gik i sort i sit andet hele regnskabsår, er nomineret til Børsen Bæredygtig og forbereder eksport til Sverige efter at have vundet OUH-kontrakten fra to af verdens største aktører på vandområdet. Det danske cleantech-selskab Watopi A/S kom ud af 2025 med overskud i sit andet hele

Parker Hannifin udvider ventilsortiment

Maskiner og anlægProcesteknologi11. 06. 2026

Ny direkte betjent DFplus D-Version-ventil fra Parker Hannifin tilbyder en yderligere, frit parametriserbar kontrolkreds. Parker Hannifin lancerer den næste variant af sit innovative DFplus Gen IV-ventilsortiment. Lanceringen udvider platformen med en D-version og understøtter således

SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

AutomatiseringNavnenyt11. 06. 2026

Et langsigtede samarbejde mellem SKF og TCS vil modernisere SKF’s eksisterende IT-miljø og skabe et AI-fundament for større agilitet, robusthed og driftseffektivitet på tværs af hele virksomheden. Siden 1907 har SKF fremstillet nogle af verdens mest innovative lejer, tætninger, smøresystemer,

De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

AutomatiseringMesser og møderNavnenytRobotterTop09. 06. 2026

En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden. Årets tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026 viser med al tydelighed, at modige investeringer i robotteknologi og automation er vejen frem til stærkere dansk produktion i

Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

AktueltBranchenytEnergi og miljøOffshore og marine09. 06. 2026

Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå. Danmark har markeret sig som en nøglespiller i at udvikle

Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

AktueltBranchenytMesser og møder09. 06. 2026

Cyberangreb rammer ikke længere kun store virksomheder. I dag kan ét svagt led i værdikæden være nok til at lamme hele forretninger. Derfor samles virksomheder, eksperter og organisationer den 9. juni 2026 i Fredericia til den nye konference ”Cybersikkerhed i værdikæder 2026”. Bag konferencen står

HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

AutomatiseringBranchenyt09. 06. 2026

HMS Networks AB har annonceret, at deres Anybus Communicators nu er klar til Cyber Resilience Act (CRA) og giver industriproducenter, systemintegratorer og fabriksoperatører en enkel måde at opfylde EU’s cybersikkerhedskrav til opkoblede industrielle produkter. I henhold til EU’s Cyber

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • International Drone Show 2026 understregede droneindustriens nye rolle i Europa

    11.06.2026

  • Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning

    11.06.2026

  • AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer

    11.06.2026

  • Dansk cleantech-selskab vinder hospitalskontrakt og afslutter 2025 i plus

    11.06.2026

  • Parker Hannifin udvider ventilsortiment

    11.06.2026

  • SKF tildeler TCS global kontrakt om AI-drevet forretningsomstilling

    11.06.2026

  • De tre nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2026

    09.06.2026

  • Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart

    09.06.2026

  • Cybersikkerhedskonference målrettet SMV’ere

    09.06.2026

  • HMS Networks AB: Industrielle gateways opdateret til at opfylde kravene i Cyber Resilience Act

    09.06.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik