• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltBranchenyt12. 09. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Hele Danmark Øver: En national cyberberedskabsøvelse

AktueltBranchenyt12. 09. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Brancheorganisationer, myndigheder og dansk erhvervsliv er gået sammen om nyt cybersikkerhedsinitiativ, der skal bidrage til et mere sikkert samfund og digital tryghed for alle danske virksomheder. Hele oktober måned får danske virksomheder mulighed for i realtid at prøve, hvordan det er at blive udsat for et hackerangreb og få oplæring fra førende eksperter i, hvordan de bliver bedre rustet og beredte inden et angreb.


Vores digitaliserede samfund og den høje cybertrussel mod Danmark gør danske virksomheder sårbare. Det er tid til at handle. Derfor er hele 10 aktører – Center for Cybersikkerhed, IT-branchen, Industriens Fond, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Alm. Brand, CISCO, Secure Practice og TDC Erhverv – gået sammen om et nyt initiativ: ”Hele Danmark Øver” – som er en national cyberberedskabsøvelse, der sættes i gang i oktober og løber hele måneden, som også er den årlige Cybersikkerhedsmåned.
-Cybertruslen mod Danmark er meget høj. I CFCS kan vi se, at danske netværk kontinuerligt bliver scannet for sårbarheder, hvor hackerne kan komme ind. Det betyder kort sagt, at alle danske virksomheder er udsatte. Og det er snarere et spørgsmål om hvornår end om hvorvidt, man bliver ramt. Derfor hilser jeg konceptet ”Hele Danmark Øver” velkomment. Øvelsen kan hjælpe virksomhederne med at blive bevidste om deres sårbarheder og træne dem i at håndtere et angreb, hvor svære beslutninger skal træffes under pres, fortæller Thomas Flarup, Chef i Center for Cybersikkerhed.
Det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab støtter også op om initiativet, hvor man er glade for at se så mange virksomheder og organisationer stå sammen mod hackerne om at styrke det nationale cyberberedskab. For det er der behov for.
-Hackere og andre cyberkriminelle er i dag en reel trussel for alle danske virksomheder, og derfor skal vi understøtte, at virksomhederne opruster deres digitale bolværk mod cyberangreb fra fjendtlige aktører. I den forbindelse er en kampagne som ”Hele Danmark Øver” et godt initiativ, der giver virksomheder mulighed for at få konkret erfaring med, hvilket beredskab der skal til for at sikre sig mod cybertrusler – og hvordan man som organisation skal agere, hvis et angreb rammer, siger Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab.

Kun hver femte virksomhed har en beredskabsplan
En rapport, som TDC Erhverv offentliggjorde til den årlige Cyber Security Dag i marts, viste, at kun 20 pct. af danske virksomheder har en beredskabsplan, der involverer alle medarbejdere, og hele 60 pct. af alle SMV’er som bliver ramt af et cyberangreb, går konkurs.
-Danmark er et af de lande i Europa, der er udsat for flest angreb. Vi er derfor særlig sårbare. Der er et stort behov for at uddanne og udvikle vores kompetencer inden for cybersikkerhed. Ligesom vi har brandøvelser og biler, der skal servicetjekkes, bør cybersikkerhed også prioriteres for at holde danske virksomheder klar og rustet til den dag, hvor det er deres tur til at blive ramt, siger John Henriksen, direktør i TDC Erhverv.

Vi skal danne en fælles alliance mod de cyberkriminelle
Aktørerne bag håber initiativet kan være startskuddet til at alle danske virksomheder – store som små – rykker tættere sammen i bussen i kampen mod hackerne og bliver bedre til at dele bekymringer, usikkerheder og erfaringer med hinanden. De forskellige cyberberedskabsøvelser, der afvikles rundt om i landet i løbet af oktober, giver en oplagt mulighed for netop dette.
-Det er på tide, at vi får omsat de gode intentioner, der blev drøftet ved Cyber Security Dagen, til konkret handling. Og det formår vi nu – sammen med gode partnere – at gøre med lancering af den nationale cyberberedskabsøvelse: Hele Danmark Øver. Forhåbentlig bliver det startskuddet til et mere digitalt trygt Danmark, siger John Henriksen afslutningsvis.

Om beredskabsøvelsen
• Initiativet er adopteret fra Norge, hvor cyberberedskabsøvelserne blev afviklet med stor succes. Det er den norske cybersikkerhedsvirksomhed, Secure Practice, der har udviklet og står bag beredskabsøvelsen:
• Beredskabsøvelsen er fysisk og varer i to timer.
• Beredskabsøvelsen er gratis for virksomheder som deltager. Maks. to fra samme virksomhed kan tilmelde sig samme event. Deltagerne modtager et certifikat, hvis de gennemfører øvelsen.
• Virksomheder vil lære hvordan et hackerangreb kan foregå, se konsekvenserne af forskellige beslutninger som må træffes under pres, og blive bedre forberedt til at håndtere en reel krise.
• Øvelsen er relevant for alle som er involveret i kriseberedskab i virksomheden, og/eller som ønsker mere viden om hvordan særligt en cyberhændelse kan udspille sig. Ingen forudgående viden er nødvendig for at deltage.
• Efter øvelsen får deltagerne en læringspakke i digital sikkerhed som er udviklet af førende sikkerhedseksperter. Pakken indeholder et kursus for ledere og et for ansatte.
• Kick-off arrangementet finder sted d. 8. oktober i Pakhus 11 i København med oplæg fra flere af aktørerne.
• Øvelsen foretages ved 20 lokale events fordelt på 10 lokationer rundt om i hele landet. Events vil blive afviklet i hele oktober måned, som er også kendt som Cyber Security Awareness Month.
• Hele Danmark Øver initiativet vil blive evalueret, og der vil blive udsendt spørgeskema til alle de deltagende virksomheder for at få en tilbagemelding på, om de er gået styrket derfra og hvordan de vil implementere ændringer fremover.


Yderligere information og tilmelding til “Hele Danmark Øver” kan findes her.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik