Årets sidste måned er traditionernes tid. Dette gælder ligeledes årets sidste udgave af Teknisk Nyt, der også i år byder indenfor til den traditionelle status over år 2023.
Året har været præget af voldsom usikkerhed og urolighed. Den fortsatte krig i Ukraine og nu også mellem Israel og Hamas påvirker alle. Og så er det blevet talt usædvanlig meget om vejret i år. Hvis man således skal sætte et par overordnede temaer på 2023 – bliver det krig og klima.
På den industrielle front meldes om et udfordrende år – og man forudser et 2024 med behersket vækst og stor rift om arbejdskraften.
Som altid har vi taget en række virksomheder med på råd. For det er jo immervæk dem, der lever og opererer i hverdagen anno 2023. I år har vi fået selskab af 18 forskellige virksomheder, der hver især fortæller om deres år. Disse bidrag udgør essensen i Teknisk Nyts årsnummer.
Læs Teknisk Nyts årsnummer her
Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et rigtigt godt nytår. Vi er tilbage med TekniskFokus.dk torsdag den 4. januar 2024.