• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026 | Helle Friemann Nielsen

Fra skrald til klimateknologi – gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger

Energi og miljøInnovationNavnenytTop16. 03. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.

Foto: freepik.com.

Hvert år bliver der produceret over 100 milliarder nitrilgummihandsker, der er lavet af syntetisk polymer – et materiale, der er kemisk i familie med plast og fremstillet af olie. Størstedelen bruges i sundhedssektoren, og de fleste bliver kun brugt én gang, før de ender i skraldespanden.
Det giver et enormt stort spild af materiale på verdensplan. Nu er Simon Kildahl, der er postdoc på Institut for Kemi på Aarhus Universitet, kommet et skridt nærmere en måde at genbruge gummihandsken på.
I et studie fra Institut for Kemi, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift CHEM, viser han og hans kolleger, hvordan de kan transformere det brugte gummi til en CO2-fanger i laboratoriet. Og potentialet er rigtig stort.
-En plastflaske kan godt genbruges, som vi kender det fra pant-systemet. Men nogle andre materialer af syntetisk polymer er problematiske, fordi de ikke kan genanvendes, og derfor ofte ender med at blive brændt, som det for eksempel er tilfældet med gummihandsken, fortæller Simon Kildahl.
-I vores forsøg fik vi handsken omdannet, så den kan fange CO2 i stedet for at blive et affaldsprodukt, der udleder CO2 og andre skadelige gasser ved afbrænding, eksemplificerer han.

Store gennembrud
Simon Kildahl er en del af Skydstrup-gruppen, der hører under Novo Nordisk Fondens CO2-forskningscenter (CORC). Forskningscenteret har hovedsæde på Aarhus Universitet og er et samarbejde af mange universiteter i verden, der forsker i måder, man kan fange CO2 på eller omdanne det til eksempelvis brændsel via power-to-X.
Gruppen er tidligere lykkes med at genanvende materialer som polyurethanskum i madrasser, samt epoxy og glasfibre i vindmøllevinger, der hidtil har været umulige at genbruge.
Og nu ser det ud til, at det også lykkes med gummihandsken.
-Helt konkret river vi gummihandsken i små stykker. Det reagerer med en ruthenium-baseret katalysator og hydrogengas, og derefter kan den så opfange CO2 fra kunstig røggas. Det kunne potentielt ske på et kraftværk i den virkelige verden, forklarer Simon Kildahl.
Ved opvarmning frigiver gummiproduktet CO2’en igen, så det kan sendes ud til lagring i undergrunden, eller alternativt bruges i power-to-X, samtidigt med at produktet igen kan fange nyt CO2.

Revolutionerende perspektiver
Metoden er ny. For selvom der i dag allerede findes andre materialer til at fange CO2, adskiller Simon Kildahls forsøg sig ved at bruge affaldsmateriale, der ellers ville blive brændt eller ende på en losseplads.
Med forsøgene rykker man derfor et skridt tættere på et mere klimavenligt alternativ, der taler ind i FN’s klimapanel (IPCC) mål om årligt at fjerne mellem 5−16 milliarder tons CO2 fra atmosfæren i 2050.
Det skal nemlig opnås ved fx at fange CO2 på biomasse-forbrændingsanlæg eller direkte fra luften.
Problemet er bare, at hvis man skal nå i mål med de eksisterende metoder, kræver det en opskalering af en råolie-baseret produktion, hvilket selvsagt mindsker effekten klimamæssigt.
-Derfor er det smart at udnytte et affaldsmateriale, som er tilgængeligt i så store mængder, i stedet for at skulle hente endnu mere olie op af jorden, pointerer han og fortsætter:
-Med gummihandsken kan vi lave en CO2-fanger, hvor alle atomerne i produktet kommer fra affaldsmaterialet, pånær en mængde hydrogen, som man ideelt kan få fra vand via power-to-X.

Lovende resultater
Lige nu foregår forsøgene på laboratorie-niveau. Målet er at gøre det skalerbart og mere økonomisk rentabelt, og det er slet ikke utænkeligt at nå dertil. På en skala fra tidlig idé og grundforskning (TRL 1) til fuldt implementeret og kommerciel teknologi (TRL 9), så er forskningen lige nu på en 3-4 stykker, vurderer han:
-Vi arbejder med gram-skala lige nu, og reaktionerne og resultaterne kan se anderledes ud, når vi øger niveauerne til kilo-skala. Men vores resultater ser lovende ud.
Det skal samtidig gøres billigere at lave, da katalysatoren, der bruges lige nu er dyr.
-Men vi er nået til et proof of concept. Og det kan sagtens være, at det kan lade sig gøre, at nå op på en 5-6 stykker, inden for en overskuelig fremtid, hvis vi kan forbedre skalerbarheden og økonomien i reaktionen, samt forbedre visse performance parametre i fangsten af CO2 med disse stoffer, lyder det afslutningsvis fra Simon Kildahl.

Bag om studiet
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center, Danish National Research Foundation, Danish Ministry of Higher Education and Science, Novo Nordisk Foundation; Carlsberg Foundation, Carlsberg Foundation, Aarhus University Centre for Integrated Materials Research (iMAT) og Carlsberg Foundation.
Interessekonflikt: To-kammerreaktorer (COware), som er anvendt i nogle af reaktionerne er udviklet og sælges af firmaet SyTracks®, som er delejet af professor Troels Skrydstrup, der har bidraget til studiet og er leder af forskningsgruppen.
Læs den videnskabelige artikel: “CO2 capture with post-modified nitrile and styrene-butadiene-styrene rubbers” her.

Kilde: Aarhus Universitet Natural Sciences.

Skrevet i: Energi og miljø, Innovation, Navnenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

InnovationNavnenytRobotterTop07. 04. 2026

Dansk robotteknologi skal til Månen. Forskere og studerende på Aalborg Universitet er lige nu ved at have den første prototype af Måne-roveren klar. Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere Månens ressourcer samt støtte fremtidige baser. USA har

Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

AktueltNavnenytRobotter07. 04. 2026

En blød robot, der kan ”vokse” ind i aflukkede rum og føre sensorer frem, hvor traditionelle inspektionsmetoder kommer til kort, lyder næsten umulig - men det er netop, hvad XiniX AI har udviklet. Virksomheden, som har base i Odense, har nu sikret sig en pre-seed-investering, der skal bringe

Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

AktueltNavnenyt07. 04. 2026

Den sjællandske filtervirksomhed FilterNew fik i seneste udgave af DR’s iværksætterprogram Løvens Hule en investering på 500.000 kroner fra Morten Larsen, der sikrede sig 17,5 procent af virksomheden. Investeringen skal bl.a. bruges til at styrke FilterNews onlineforretning og introducere nye

Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

AutomatiseringBranchenyt07. 04. 2026

Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ”Global Industrial Manufacturing Sector Outlook” bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 pct. i dag til 50 pct. i 2030. Undersøgelsen

Sikker datahåndtering og beskyttelse af eksisterende industrianlæg

Automatisering07. 04. 2026

Wiesemann & Theis GmbH lancerer data.station (#50544) som en kompakt, forstærket datahub til DIN-skinnen - optimeret til sikker data eftermontering af den ældre maskinpark. I Danmark præsenteres data.station af Active Communication. Wiesemann & Theis GmbH introducerer data.station; en

Gigantiske spiralrør skal høste regnen til nyt Grundfos-hovedsæde

NavnenytVand og spildevand07. 04. 2026

Under jorden i Bjerringbro installeres to kæmpe spiralrør fra Brødrene Dahl. De specialdesignede rør skal opsamle og opmagasinere regnvand til Grundfos’ nye hovedsæde, hvor genanvendelse af regnvand er tænkt ind fra første streg. De var svære at overse, da de blev fragtet til byggepladsen i

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Månekapløbet er i gang – Aalborg Universitet vil sende robot til Månen

    07.04.2026

  • Robotstartup sikrer investering til blød robot, der kan inspicere farlige miljøer

    07.04.2026

  • Sjællandsk filterspecialist får investering i Løvens Hule

    07.04.2026

  • Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

    07.04.2026

  • Sikker datahåndtering og beskyttelse af eksisterende industrianlæg

    07.04.2026

  • Gigantiske spiralrør skal høste regnen til nyt Grundfos-hovedsæde

    07.04.2026

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik