Syddansk Universitet, SDU, intensiverer forskningen i 3D-printning af kunstig hud til mennesker. Udfordringen er blandt andet, at alle mennesker har sin egen hudfarve. Novo Nordisk Fonden giver 15 millioner kroner til forskningsprojektet.
At blive i stand til at fremstille kunstig hud og andre organer er en af forskningens helt store udfordringer i disse år. Gevinsterne er mange og inkluderer blandt andet bedre behandling af sår-patienter, medicinalforskning uden dyreforsøg og mere effektiv sygdomsforskning.
Forskningsområdet er stadig i sin vorden, og med en bevilling på 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden melder lektor Jonathan Brewer og adjunkt Kedar Natarajan fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi fra Syddansk Universitet, SDU, sig nu ind i kampen om at udvikle og 3D-printe hud til mennesker.
Brewer og Natarajan er en del af en forskningsgruppe, der i denne sammenhæng også inkluderer professor Jörg P. Kutter fra KU og lektor Jakub Szedinski fra KU og DanStem.
For let at rive over
Over hele verden arbejder forskere hårdt på at fremstille kunstig menneskehud, og det er også lykkedes flere at fremstille noget, der kan kaldes kunstig hud.
Men ifølge Jonathan Brewer har ingen endnu fundet den perfekte opskrift; der er stadig langt til, at vi står med noget, der har samme kvalitet og egenskaber som menneskers rigtige hud.
-For eksempel er der robustheden og elasticiteten. Den kunstige hud er meget skrøbelig og for let at rive over i forhold til rigtig hud, siger Jonathan Brewer.
En anden udfordring er udseendet af den kunstige hud.
-I dag ser al kunstig hud ens ud – ensfarvet hvid. Men alle mennesker har deres egen hudfarve, så det gælder også om at kunne genskabe den. Målet må være, at den enkelte patient kan få en transplantation med hud, der passer til patientens egen.
Brewer og kollegerne har flere mål med dette forskningsprojekt. Helt grundforskningsmæssigt vil de undersøge hudens mekaniske egenskaber; hvordan reagerer de forskellige lag af huden på forskellige stimuli?
Sådanne forsøg kan kaste værdifuld viden af sig, som kan bruges til at skabe nye og bedre former for kunstig menneskehud.
Et andet mål er at blive i stand til at printe hud med forskellige variationer. Måske er en forsker interesseret i at tilføje cancerceller under printningen. Måske vil en anden forsker tilføje hårfollikler for at studere hårdannelse og vækst.
-Jeg forventer, at den farmaceutiske industri bliver i stand til at spare en hel del dyreforsøg, når sådanne teknikker bliver mulige, siger Jonathan Brewer.
Kunstig hud på lager på sygehuse
Der er store perspektiver i at udvikle individuelt skabt kunstig hud til den enkelte patient, men det er ikke ensbetydende med, at alt forskningskrudt bør fyres af i den retning, mener Jonathan Brewer.
Lige nu tager det for eksempel tre uger at dyrke hud til brandsårspatienter.
Som alternativ forestiller Brewer sig, at der kan være værdi i at undersøge, om det er muligt at udvikle et antal standard hudtyper, som kan ligge på lager og være klar til brug på sygehusene. Det er for tidligt at sige, om det er muligt, men det vil have stor betydning – også i forhold til udvikling af andre kunstige organer.
-Dette kan være et realistisk mål, hvis vi også bruger noget energi på at finde metoder, der gør det muligt for standardtyperne at blive accepteret af patientens krop. Lige nu er det en stor udfordring, men jeg mener, det er en udfordring, der kan løses, siger Jonathan Brewer.
Projektets titel er Multiscale approach to engineer 3D bio-printed physiological human skin for use in basic and applied research, og støtten er givet inden for Interdisciplinary Synergy Programmet.