Hidtil har det været en mulighed at sende kasserede vindmøllevinger til deponering. Men deponering er ikke en holdbar løsning – og desuden uønsket i henhold til EU’s affaldsdirektiv. Nye lovende metoder til genanvendelse af vindmøllevinger er testet med succes i laboratorierne og er klar til opskalering, men de kræver volumen og stabile forsyningskæder.
Hvad vi stiller op med de stigende affaldsmængder fra udtjente vindmøller?
Det kommer en ny rapport udgivet af Miljøstyrelsen, udarbejdet af forsker i bæredygtig innovation ved SDU, Lykke Margot Ricard nu med bud på i en større kortlægning.
For selvom 85-90 procent af materialerne i vindmøller allerede genanvendes, så er møllevinger og møllehuse anderledes genstridige. De består nemlig af materialet komposit, som er en kombination af glasfiber og epoxy eller glasfiber polyester resin, som man endnu ikke har fundet en metode til at genanvende.
-Et nabotjek af Tyskland i forbindelse med min undersøgelse peger på, at et forbud mod deponering af kompositaffaldstypen har haft en fremmende effekt på affaldshåndteringen af vindmøllevinger, fortæller Lykke Margot Ricard.
-Både den europæiske brancheforening WindEurope og Green Power Denmark ønsker et EU-forbud mod deponering af vindmøllevinger fra 2025. Hele vindenergibranchen i Europa og i Danmark støtter op om dette.
Vindmøllevinger skal nyttiggøres
Danmark kommer over de næste 25-30 år til at stå med mindst 121.000 ton potentielt affald fra udtjente vindmøllervinger og møllehuse. Alene de fremtidige havvindmølleparker vil firedoble mængderne af potentielt kompositaffald Danmark op til 500.000 ton.
Og så har prognosen end ikke medtaget produktions- og serviceaffald.
Hidtil er nogle udtjente vindmøllevinger sendt til deponering som en mulig bortskaffelsesløsning. Deponering ligger nederst i affaldshierarkiet og er uønsket i henhold til EU-affaldsdirektiv.
EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og Finland har indført forbud mod deponering af kompositaffald, der bl.a. omfatter vindmøllevinger, men fælles EU-reguleringer er klart vejen frem.
Genanvendelsesteknologier vinder frem
I Tyskland er der udviklet forskellige genanvendelsesteknologier, som kan adskille møllevingernes bestanddele, så de kan genanvendes.
De markedsmodne teknologier er de helt simple, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller bruges som brændsel i cementproduktion.
Men genanvendelse vil kun lykkes, hvis der kan skabes tilstrækkelig gode kommercielle forretningsmuligheder.
-Der forventes flere hundrede tusind ton potentielt kompositaffald fra vindmøllevinger i fremtiden, men alligevel er det ikke sikkert, at der er nok til at skabe basis for rentable virksomheder, da de er afhængige af en stor og stabil forsyning af råmaterialer, siger Lykke Margot Ricard.
-Det er derfor min anbefaling at begrænse muligheden for deponering af vindmøllevinger i Danmark og sikre at lignende affaldstyper fra glasfiberbåde, campingvogne mv. også bliver en del af fraktionen til genanvendelse, fortsætter hun.
I dialog med vindmøllebranchen
I Danmark er der gennemført flere projekter med genanvendelse af udtjente vindmøllevinger, f.eks. som støjskærme, staldvægge og cykelskure. Men perspektiverne i disse muligheder er ganske enkelt ikke store nok i forhold til de forventede eksponentielt voksende mængder af kompositaffald i fremtiden, lyder det fra forskeren:
-Vi skal også have genanvendelsesteknologier med, hvor volumen kan drive prisen ned. Det er nemlig en udfordring, at nye materialer er billigere og bedre end de genanvendelige – og så skal man jo også vide hvornår man kan regne med forsyningerne.
Der er flere faktorer, som påvirker affaldsstrømmenes volumen. Selvom mængden potentielt kan kortlægges, afhænger den af mange parametre. Her i slutningen af 2022 påvirkes affaldsstrømmene ikke mindst af mulighederne for at holde vindmøllerne i drift længere tid end forventet.
-Netop afhængigheden af en enkelt affaldsfraktion som møllevinger udgør en risiko for genbrugsvirksomheder. Det bliver nødvendigt at gå på tværs af sektorerne og finde materialetyper, der er sammenlignelige, f.eks. vindmøllevinger og glasfiberbåde. I store træk er det jo de samme materialetyper, der indgår.
Nye lovende genanvendelsesprocesser, som kan adskille glasfibre fra det hærdede plast, er testet med succes og klar til skalering med danske vindmølleproducenter i front. Samtidig forventes det at fremtidens møllevinger vil være designet så de er fuldt genanvendelige.
På baggrund af den nye viden som Miljøstyrelsen har fået i forbindelse med arbejdet, vil der ske en videre dialog med branchen.
Seks mulige metoder til genanvendelse af kompositaffald
• Medforbrænding i cement
Kompositaffaldet fra vindmøller kan granuleres og bruges som brændsel i cementproduktionen via medforbrænding. Glasfiberen fungerer som råmateriale i en cementovnsreaktor og kan substituere sand. Teknologi er markedsmoden, men råmaterialerne fra kompositaffald kan økonomisk set ofte ikke konkurrere med andre affaldstyper eller sand.
• Pyrolyse
Ved at udsætte kompositaffaldet for temperaturer på 500-600 grader i en iltfri atmosfære kan resinen fjernes fra glasfibrene. Resinen omdannes til væske eller gasform, hvor væsken kan bruges som brændstof, og gassen kan bruges til opvarmning eller fremstilling af elektricitet. Der findes dog ikke pyrolyseanlæg til genanvendelse af kompositaffald i industriel skala, da det kræver store mængder affald, og det er simpelthen ikke rentabelt.
• Fluidiseret leje
Kompositaffaldet kan behandles i en adskillelsesproces ved at blive nedskåret og blandet med luft i bestemte forhold for at opnå forbrænding. Glasfibrene frigøres i denne proces forholdsvis ubeskadiget, men deres trækstyrke reduceres med en faktor to.
• Solvolyse
Ved solvolyse opløses kompositmaterialet med opvarmede kemikalier, hvorefter materialedelene kan udtrækkes gennem en væske. Men teknologien er stadig meget ny og dyr.
• Superkritiske væsker
Resinen og glasfibrene kan genvindes ved at adskille dem med superkritiske væsker, hvor fibrene endda bevarer deres trækstyrke, fordi processen ikke kræver høje temperaturer, der forringer materialet. Rapporten vurderer, at der er potentiale i denne teknologi, men det kræver stor materialevolumen til et anlæg i storskala for at give mening.
• Projekter i vindindustrien
I det såkaldte “RecyclableBlade”-projekt, som er støttet af Siemens Gamesa, er der blevet udviklet en ny type epoxy-resin, som kan opløses ved hjælp af eddikesyre, der er opvarmet til 80 grader.
Og i samarbejdet mellem Vestas, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, og en af verdens største epozy producenter Olin er der fundet en løsning, som kan adskille glasfiber fra epoxy til genanvendelse.
Siemens Garmesa har en genanvendelige vindmøllevinge på markedet allerede.
Et andet projekt kaldet “Zebra”, som er et samarbejde mellem LM Wind Power, resin-producenten Arkema og Jules Verne Instituttet i Paris, har til formål at udvikle en ny type epoxy resin, som vil gøre det lettere at genanvende kompositmaterialerne og heraf forventes det også at der kommer et nyt genanvendelige vingedesign på markedet.
