Et nyt projekt under Miljøstyrelsen skal undersøge forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i dansk spildevand. Det er yderst positivt, mener Lægemiddelindustriforeningen Lif, som ønsker, at flere EU-medlemsstater gennemfører tilsvarende undersøgelser, for at vi kan blive klogere på, hvilke sektorer der står for mikroforurening.
Hvilke miljøfarlige forurenende stoffer findes i dansk spildevand? Det er et af de spørgsmål, et nyt projekt under Miljøstyrelsen skal give svar på.
Det er Miljø- og Ligestillingsministeriet, der gennem blandt andet Strategi for Life Science har finansieret projektet, der var i udbud i forsommeren.
Og for Lif er spørgsmålet særdeles relevant.
Det skyldes det reviderede byspildevandsdirektiv, som EU har vedtaget, og som bl.a. indebærer et krav om, at mikroforureninger skal fjernes, og omkostningerne dækkes af dem, som er kilde til de mikroforurenende stofferne.
-Det er positivt, at vi i Danmark går grundigt til værks og prioriterer et retvisende datagrundlag for brug af ‘forureneren betaler’-princippet. Vi bakker naturligvis op om det princip, men har efterlyst et validt datagrundlag, fortsætter Marianne Jeppesen.
To brancher skal finansiere det 4. rensetrin
I EU har man udpeget to brancher – kosmetikindustrien og lægemiddelindustrien – til at finansiere det såkaldte 4. rensetrin, der skal fjerne de mikroforurenende stoffer, men datagrundlaget, der skal afgøre, hvem der forurener, er desværre slet ikke på plads.
-Derfor er det rigtigt, at vi undersøger, hvilke mikroforurenende stoffer, der rent faktisk er til stede i spildevandet. Vi mener, der bør være fokus på de forurenende stoffer, frem for på forhånd at udpege specifikke sektorer. Når vi har identificeret de forurenende stoffer, må vi se på, hvor de kommer fra, og hvem der så skal betale, forklarer Marianne Jeppesen og tilføjer:
-Og så ønsker vi, at EU beder de øvrige medlemslande om at lave tilsvarende undersøgelser, så der er et ensartet grundlag for, hvordan man fordeler omkostningerne hos de forurenende brancher i de enkelte lande.
Byspildevandsdirektivet skal være implementeret i national lovgivning frem mod juli 2027, og den proces fortsætter uagtet den danske undersøgelse.
Med projektet er der lagt op til, at de mikroforurenende stoffer vi i Danmark finder i spildevandet sammenholdes med den liste, der ligger til grund for EU-kommissionens beregninger: “sådan, at eventuelle forskelle mellem projektets resultater og Kommissionens studie kan belyses”. som der står i udbudsmaterialet.
I 2033 skal byspildevandsdirektivet evalueres og listen over brancher, der er omfattet af det udvidede producentansvar, skal tilpasses.
Det vedtagne EU-spildevandsdirektiv bygger formelt på princippet om ”forureneren betaler”, og EU-Kommissionen har estimeret, at lægemiddel- og kosmetikindustrien er ansvarlig for henholdsvis 66 pct. og 26 pct. af ”toxic load” stammende fra mikroforureninger. De berørte industrier bakker fuldt op om princippet bag direktivet, men har anfægtet datagrundlaget og analyserne, der ligger til grund for udpegning af industrier, der skal omfattes af producentansvaret.
Lægemiddel- og kosmetikindustrien skal dække mindst 80 pct. af omkostningerne til etablering og drift af 4. rensetrin på alle større by-spildevandsrensningsanlæg i EU.
