• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltInnovationNavnenyt26. 10. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Et skridt nærmere løsningen af turbulensens gåde

AktueltInnovationNavnenyt26. 10. 2022 By Helle Friemann Nielsen

DTU forsker Clara Velte og hendes forskningsgruppe har fastlagt den empirisk-teoretiske ramme, der skal hjælpe os til at forstå, beskrive og i sidste ende kunne beregne og forudse turbulens.

Turbulence Research Lab. Fra venstre mod højre: Yisheng Zhang, Benny Edelsten, Haim Abitan, Clara Velte. Fotograf Mikal Schlosser.

Mælk, der røres i kaffen, vand der løber ud af et badekar eller røg, der stiger op fra en flamme. Vi har alle stiftet bekendtskab med turbulente strømninger, men den præcise beskrivelse af, hvad der rent fysisk sker, ikke mindst når strømningerne brydes og ikke længere opfører sig ”perfekt”, findes ikke. Det er en af den klassiske fysiks uløste problemer, som forskere på DTU nu er kommet lidt nærmere at løse.
-Vi har hidtil ikke kunnet beskrive, hvordan turbulensen opfører sig, når der bliver skabt uligevægt, eksempelvis når hastigheden øges i rum eller tid. Uligevægtsturbulens er en af de mest forekommende typer af turbulens i naturen og i industrien, siger lektor Clara Velte.
-Samtidig er det de mest problematiske strømninger og dem, vi mangler mest viden om. Den viden, har jeg gennem hele min karriere været opsat på at tilvejebringe og er glad for, at vi nu har kunnet fastlægge den teoretiske ramme og de eksperimentelle faciliteter, der skal hjælpe os til at opnå den ønskede viden.
Det næste skridt bliver at indsamle de nødvendige data fra praktiske forsøg med turbulens, som kan underbygge og fuldende teorien. Det kommer til at ske i et nyt avanceret turbulenslaboratorium, som Clara Velte har skaffet fondsmidler til at opbygge, og som netop er blevet indviet på DTU. Sammen med det teoretiske framework vil gruppen med måledataene kunne formulere semi-empiriske løsninger til de styrende ligninger for turbulente strømninger.

Virksomheder står på spring
De indsamlede data fra laboratoriemålingerne skal kobles sammen med den teoretiske ramme. Det giver mulighed for at udarbejde forbedrerede analytiske og numeriske modeller for turbulens i varierende grad af uligevægt. Modellerne tager udgangspunkt i turbulensens fysik og anvendes typisk til at forudsige dens dynamik under forskellige betingelser. Da forekomsten af fx dråber og partikler også i høj grad kan påvirke turbulensen, har et naturligt næste skridt for gruppen været at udvikle teori til bedre at forstå dynamikken mellem partikler eller dråber og den omgivende turbulens.
-Den viden er mange virksomheder interesseret i. Vi har allerede samarbejde med virksomheder, der udvikler motorer, hvor brændstoffet sprøjtes ind med høj hastighed og derfor er interesseret i et øget kendskab til turbulens i den forbindelse. Andre samarbejder er med virksomheder, der producerer spraytørrere til anvendelse i bl.a. fødevarevirksomheder, der tørrer væsker som fx mælk til pulver, siger Clara Velte.
Også i helt andre brancher vil den nye viden om turbulens være relevant. Det kan være medicinalvirksomheder, der gerne vil kende turbulensen i den blanding af luft og dråber, som indgår i en næsespray. Eller vindmølleproducenter, der gerne vil øge kendskabet til den turbulens, der skabes af vindmøllevingernes snurren.

Machine learning er oplagt
Clara Velte og hendes forskergruppe glæder sig til at anvende det nye laboratorium til at gennemføre målinger og indhente de data, der skal øge vores viden om turbulens. Samtidig er de på udkig efter kollegaer med relevant ekspertise inden for machine learning.
-Vi har de perfekte data. De er af høj kvalitet og unikt velkalibreret mod graden af uligevægt i turbulensen, hvilket er den centrale parameter at undersøge. Så det vil være oplagt at udnytte kunstig intelligens til at øge vores viden og mulighed for matematisk modellering af turbulens yderligere, siger Clara Velte.

Det nye turbulenslaboratorium blev indviet i slutningen af september 2022 og er blevet til på grundlag af bevillinger til Clara Velte fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC og Poul Due Jensens Fond.

Skrevet i: Aktuelt, Innovation, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik