Ét år efter anbefalingerne om at styrke EU’s konkurrenceevne er dommen over den faktiske fremgang nedslående. Europa bevæger sig alt for langsomt, og det mere end haster med flere investeringer i innovation og at sikre bedre vilkår for strategiske sektorer som lægemiddelindustrien. Det mener Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
I sin tale til Europa-Kommissionen i denne uge understregede den tidligere formand for den europæiske centralbank Mario Draghi, at EU’s konkurrenceevne i dag står et endnu sværere sted, end da han kom med sine anbefalinger for et år siden.
De nødvendige investeringer og reformer udfordres af langsomme beslutningsprocesser, bureaukrati og politiske uenigheder mellem medlemsstaterne, og EU sakker voldsomt bagud i det globale kapløb med USA og Kina.
I Lægemiddelindustriforeningen, Lif, deler man analysen af, at Europa ikke har forstået alvoren af situationen og mener, at EU bør gøre langt mere for at beskytte og udvikle de sektorer, som er nøglen til økonomisk vækst i Europa.
Presset på de globale handelsforhold med toldsatser og Trump-administrationens Most Favored Nation-initiativ målrettet lægemiddelindustrien kalder på øjeblikkelig europæisk handling.
-Det går simpelthen alt for langsomt med at reagere på de udfordringer, vi står overfor, hvor vi hver dag taber økonomisk terræn til USA og Kina. EU og regeringerne i hele Europa er nødt til hurtigst muligt at anerkende lægemiddelindustrien som en strategisk sektor, der bidrager til Europas økonomiske vækst og samfundsmæssige værdi og tage konkrete skridt for at forbedre konkurrenceevnen, siger Ida Sofie Jensen videre.
Incitamenter for investering er afgørende
Hvis Europa skal genvinde sin globale førerposition inden for life science, er det helt afgørende, at man styrker de europæiske investeringer i forskning og innovation, og at man fjerner de barrierer, der lige nu er for at udvikle og udbrede nye behandlinger.
-Vi har behov for et politisk paradigmeskifte, hvor man anerkender betydningen af at investere i den innovation, som både giver patienterne adgang til nye innovative behandlinger og sikrer et bæredygtigt sundhedsvæsen, men som også giver os det næste store eksporteventyr. Med andre ord skal vi forstå, at innovation er en kerneforudsætning for europæisk konkurrenceevne, fortsætter hun.
I øjeblikket er der forhandlinger om den europæiske lægemiddellovgivning, hvor også industriens IP-rettigheder er på bordet. Lægemiddelindustriens investeringsincitamenter handler i høj grad om forudsigelighed i forhold til beskyttelsesperiodernes længde. Derfor skal EU gå forrest med stabile rammebetingelser for den IP-beskyttelse, der danner grundlaget for langsigtede globale investeringer i life science.
-Hvis den forudsigelighed forsvinder, så reduceres incitamentet til at investere her i Europa gevaldigt, og det er det sidste, vi har brug for i den her situation. Forhandlingerne om den europæiske lægemiddellovgivning er nødt til at ende et sted, hvor de europæiske incitamenter inden for beskyttelsesperioderne som minimum opretholdes og ikke reduceres, siger Ida Sofie Jensen afslutningsvis.
Fakta: Ændrede markedsvilkår for lægemiddelindustrien
Trump-administrationen har indført en toldsats på 15 procent på medicin fra EU som led i en handelsaftale, som blev indgået i 2025. Samtidig har man varslet et ”Most Favored Nation”-princip, hvor medicinpriser i USA ikke må overstige de laveste priser, som gives i andre udviklede lande. Tiltagene har skabt betydelig usikkerhed for globale lægemiddelvirksomheder og eksportlande til USA.
