• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

BranchenytEnergi og miljøTop05. 08. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Elnettet kan sætte en kæp i industriens væksthjul

BranchenytEnergi og miljøTop05. 08. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Det kan være risikabelt for både drift og virksomhedsvækst, hvis man udelukkende baserer strømforbruget på det offentlige elnet. Efterspørgslen på elektricitet fra det offentlige elnet stiger voldsomt, og som leder i en industrivirksomhed kan man ikke være sikker på, man kan få den effekt, som man skal bruge for at udfolde virksomhedens vækstplaner. Sådan lyder det fra ABB A/S.

Allan Andreasen, direktør hos ABB A/S.

Hele samfundet skal elektrificeres, og vores energi skal komme fra vedvarende energikilder. Det er den klokkeklare målsætning for politikere, erhvervslivet – ja, egentlig for langt de fleste danskere.
Men før vi kommer dertil på en stabil og bæredygtig måde, skal vi nok desværre gå igennem forskellige forsyningsudfordringer.
Hos ABB A/S er man hver dag i sving med at hjælpe virksomheder med at opnå en mere grøn energiprofil, bl.a. med en generel elektrificering på bekostning af fx gas. Desværre er der dog ikke altid så meget fokus på mængden af energi, som fx store industrivirksomheder skal have adgang til. Og det kan overraske en del virksomhedsledere, at den offentlige elforsyning ikke bare er en kilde med ubegrænset kapacitet.
På trods af, at elnettet er blevet udbygget til en ret kompleks infrastruktur, har vi været vant til, at strømmen bare er der. Men som med alle andre varer kan der opstå et udbudsproblem, hvis efterspørgslen bliver for høj.
Synspunktet bakkes op af klima-, energi- og forsyningsministeren, der for nylig var ude med et budskab om, at virksomheder er bekymrede for, om der er tilstrækkelig forsyning.
Netop den problematik kan potentielt blive et problem for en industrivirksomhed, hvis man er i gang med eller planlægger at omlægge produktionen til elektricitet. Manglende udbud af strøm kan også give problemer, hvis man bare har planer om at udvide driften på grund af efterspørgsel fra kunder.
Måske har en virksomhed i dag en fem MWh-forsyning fra det offentlige elnet. Men det er er langt fra sikkert, at man kan få øget effekten, hvis der er behov for det. Der er flere om efterspørgslen og mange forskellige behov og nye teknologier, der skal tilgodeses i en grøn elektrificering af samfundet. Det er ikke alle steder, infrastrukturen følger med.

Tag ejerskab og tænk langsigtet
Hvis man som energiintensiv virksomhed stadig vil jagte vækstplanerne, er det derfor en god idé at finde ud af, hvad der er af alternative muligheder.
Det handler generelt om at tage ejerskab over egen elforsyning og dermed minimere forsyningsrisikoen. Det kan fx være ved at få solceller eller varmepumper installeret – måske med en lagringsmulighed tilknyttet. På den måde reducerer man sin afhængighed af forsyningen fra elnettet, og det kan endda vise sig at være en ganske givtig forretning, fordi man på grund af højere energipriser får forrentet investeringen i et energianlæg på en attraktiv måde.
Ved at have eget energi-setup undgår man også de såkaldte ”blackouts” og ”brownouts”, der opstår i elnettet fra tid til anden, og som samlet kan være yderst bekosteligt for en industri- og produktionsvirksomhed.

Lavere priser må ikke blive sovepude
Energipriserne eksploderede med Ruslands invasion af Ukraine, men er siden andet halvår af 2022 faldet godt tilbage. De meget volatile priser ser vi ikke rigtig mere. Men roen må ikke blive en sovepude.
Som ansvarlig virksomhed er miljø og klima højt på forretnings- og samfundsdagsordenen, og netop derfor giver det god mening at få fx sit eget decentrale mini-kraftværk. Ved at producere egen grøn strøm er virksomheden sikker på ikke at belaste CO2-regnskabet unødigt.
Med en decentral løsning trækker en virksomhed ikke på det fælles elnet, der i forvejen er hårdt spændt for. Og som samtidig kan være baseret på fossile brændsler.
En ekstra fordel ved at omstille energiforbruget til grønne kilder er, at man kommer til at spare energiafgifter, som især fra 2030 kan forventes at stige, da 2030 er sat som et vigtigt skæringsår for krav til den grønne omstilling.
Alt i alt går både samfundsansvar, forsyningssikkerhed og økonomi op i en højere enhed, hvis man vælger en decentral energiforsyning. Det giver mening på alle måder.

Skrevet i: Branchenyt, Energi og miljø, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

AutomatiseringInnovationMaskiner og anlægNavnenytTop26. 02. 2026

Aalborg-virksomheden Space Inventor har i snart ti år designet sine modulære satellitter i et cloud-miljø. Nu tager virksomheden hul på næste etape af sin digitale rejse med PTC. Innovation har altid været et centralt konkurrenceparameter i rumfartsindustrien.Men at være konkurrencedygtig i

Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

AktueltNavnenytOffshore og marine26. 02. 2026

Som første skridt i et nyt koncern-setup udvider Hoyer VMS Group sit asiatiske hovedkontor og satser på markant vækst i Asien. Udvidelsen skal understøtte virksomhedens ambition om at være en stærk, lokal partner med global rækkevidde for skibsredere og skibsmanagement. Hoyer VMS Group udvider

Dansk Standard fylder 100 år

AktueltBranchenytNavnenyt26. 02. 2026

Danmarks nationale standardiseringsorganisation, Dansk Standard, fylder 100 år. I et århundrede har standarder således været med til at skabe et trygt samfund og et stærkt erhvervsliv. Standarder har bundet generationer og markeder sammen – og de bliver kun vigtigere for dansk konkurrenceevne,

Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

AutomatiseringBranchenytMesser og møderNavnenyt26. 02. 2026

På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling. Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne. Når Nobelprismodtager i

Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

Branchenyt26. 02. 2026

Hvis dansk økonomi skal forblive robust, kræver det større fokus på den teknologiske udvikling. Regeringens 2035-plan vidner om en sund og stærk dansk økonomi og skyldes ikke mindst, at politikerne har taget de svære beslutninger de forgange år.Det mener formand for Ingeniørforeningen, IDA

DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

Maskiner og anlægNavnenyt26. 02. 2026

DS Smith opruster den danske produktion for at imødekomme fremtidens krav til kvalitet, leveringssikkerhed og cirkulær emballage. DS Smith opruster produktionsfaciliteterne på den danske fabrik i Grenaa med en strategisk investering på op mod 100 mio. kr. Investeringen skal styrke DS Smiths

Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

BranchenytInnovationTop23. 02. 2026

Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det viser en ny international rapport, der er udarbejdet af Elsevier og som lanceres i samarbejde med Innovationsfonden. Rapporten peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser

Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

AktueltAutomatiseringBranchenyt23. 02. 2026

Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et

Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

AktueltNavnenytOffshore og marine23. 02. 2026

De danske og kinesiske standardiseringsorganisationer er gået sammen om to standardforslag, der skal fremme brugen af batterier i den internationale skibsdrift - og Dansk Standard opfordrer danske aktører til at deltage i høringen. To nye forslag til internationale standarder for maritime

DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

BranchenytNavnenyt23. 02. 2026

Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring to mia. kr. over en femårig periode, blev der den 17. februar taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut. Med en ny forskningsbygning og øgede

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Skyen er den næste teknologiske grænse for dansk satellitbygger

    26.02.2026

  • Hoyer VMS Group styrker sin tilstedeværelse i Kina

    26.02.2026

  • Dansk Standard fylder 100 år

    26.02.2026

  • Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

    26.02.2026

  • Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

    26.02.2026

  • DS Smith investerer 100 mio. kr. i ny højteknologisk produktionslinje

    26.02.2026

  • Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

    23.02.2026

  • Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

    23.02.2026

  • Dansk-kinesisk samarbejde skal øge elektrificering af skibsfart

    23.02.2026

  • DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi

    23.02.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik