• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltAutomatiseringMesser og møder08. 03. 2023 | Helle Friemann Nielsen

DM i 3D-print afholdes på hi-messen til oktober

AktueltAutomatiseringMesser og møder08. 03. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Vinderen af DM i 3D-print skal i år findes på hi Tech & Industry Scandinavia i området 3D TECH, der også byder på udstillere og konference inden for netop 3D-teknologi. Dermed afholdes konkurrencen, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, for første gang med fysisk fremmøde. Messen finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

I 3D TECH-området på HI-messen kan de besøgende i år som noget nyt overvære DM i 3D-print. Foto: MCH/Lars Møller.

Området 3D TECH har været en del af hi Tech & Industry Scandinavia siden 2019, og i år indbefatter det som noget nyt DM i 3D-print. Konkurrencen, der arrangeres af Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur og Videnscenter for Automation og Robotteknologi, afholdes for tredje gang, men det er første gang, at det foregår ude i virkeligheden og ikke online.
-Det giver mulighed for at få endnu mere fokus på konkurrencen og den vigtige teknologi, som konkurrencen sætter spotlys på. Vi håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark har førertrøjen på, når det gælder anvendelsen af 3D-print og additive manufacturing-teknologier. Det gælder både elever, faglærere og folk i industrien, lyder det fra projektleder i Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur Troels Nepper, der betragter hi-messen som en unik mulighed for at få bredt konkurrencen ud:
-Jeg synes, at det er oplagt at placere konkurrencen på hi Tech & Industry Scandinavia, da messen har et stort område inden for 3D-teknologi, hvor landets førende eksperter og virksomheder inden for 3D-print også er at finde. Derudover får de besøgende nu mulighed for at se en ny generations innovative tanker og seje tech skills, fortsætter han.
DM i 3D-print, der henvender sig til elever på landets erhvervsskoler, er således med til at kaste yderligere lys på 3D-teknologi og tilhørende nye, interessante produktionstilgange. Og så giver konkurrencen de besøgende på messen mulighed for at se et større antal printere i drift og overvære fysiske print blive skabt. Samtidig bliver det muligt at følge de studerendes rejse i løbet af de tre dage, og i det hele taget forventes området at komme til at summe af aktivitet og kreativitet.

Arrangør: Stærkt efterspurgt teknologi
Formålet med DM i 3D-print, der er sat i søen af Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur og Videnscenter for Automation og Robotteknologi, er at fremtidssikre erhvervsskoleelevernes kompetencer, så de kan være med til at bringe ny viden og innovative metoder ud på fremtidens arbejdsmarked. Med andre ord kobler konkurrencen uddannelsesniveauet med industrien. Samtidig er det tanken, at konkurrencen skal understøtte elevernes interesse i 3D-print og øge den generelle lyst til at arbejde kreativt med teknologi.
-De deltagende erhvervsskoleelever får mulighed for at dygtiggøre sig inden for en vigtig teknologi, som er stærkt efterspurgt i industrien. De får desuden mulighed for at afprøve og teste deres kreative og teknologiske evner og i øvrigt vinde en 3D-printer, fortæller Troels Nepper.
DM i 3D-print udspiller sig i området 3D TECH, der samler branchen, byder på konference og giver de besøgende mulighed for at møde udstillere og få inspiration med hjem til, hvordan man hjemme i de respektive virksomheder kan arbejde med 3D-teknologi. Såvel hele området som selve konkurrencen tæller flere stærke samarbejdspartnere i CFI – Center for Industri, Dansk AM Hub og Herningsholm Erhvervsskole. Fokus i området er blandt andet på leverandører af printede emner, scanning, opmåling og kvalitetssikring samt tegning- og konstruktionsprogrammer.

hi Tech & Industry Scandinavia, der fungerer som mødested og vidensforum for hele industrien og beskæftiger sig med sektorerne automation & robotter, maskiner, svejsning & produktionsudstyr, intern logistik, underleverandører og fødevareteknologi, finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

Skrevet i: Aktuelt, Automatisering, Messer og møder

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

InnovationMesser og møderRobotterTop08. 05. 2025

Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til Robotbrag 2025 i Odense. Humanoide robotter – robotter, der

Nye topledere hos UR og MiR

AktueltNavnenytRobotter07. 05. 2025

Teradyne Robotics har annonceret udnævnelsen af nyt lederskab i Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR). Den nye ledelse sikrer stærk kontinuitet og ekspertise, mens begge virksomheder fortsætter med at drive udviklingen af fremtidens avancerede automation. Tirsdag den 6. maj

Topforskere får millionstøtte

AktueltInnovationNavnenyt07. 05. 2025

Hvordan kan vi genanvende plast bedre? Og hvordan kan vi sende data uden at bruge så meget energi? 11 topforskere modtager nu over 300 mio. kr. fra Villum Fonden til forskning, der blandt andet kan give os svar på de spørgsmål. Villum Fonden har netop uddelt i alt 317 millioner kroner til 11

Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

Procesteknologi07. 05. 2025

Den nyeste generation af det elektroniske PG-manometer fra ifm electronic a/s sætter nye standarder for trykmåling i fødevare- og drikkevareindustrien. Med en kombination af gennemprøvet sensorteknologi og banebrydende LED-display tilbyder løsningen både præcision, holdbarhed og forbedret

Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

Navnenyt07. 05. 2025

39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA. Et enstemmigt repræsentantskab i Ingeniørforeningen IDA har genvalgt 39-årige Laura Klitgaard som formand i de kommende tre år.Dermed kommer hun til at stå i spidsen for de

Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

NavnenytVand og spildevand07. 05. 2025

Rebekka Nymark er ny direktør for vand og spildevand i HOFOR og får dermed ansvaret for en helt central infrastruktur i byen – en rolle der ikke er helt uvant, da hun forlader en stilling som direktør i Metroselskabet I/S. Hverdagen og fremtidens byer. Det kunne være overskriften for Rebekka

Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

AutomatiseringMesser og møderTop05. 05. 2025

Digitalisering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur er de tre nøgleområder i fokus, når IDA inviterer indenfor til Danmarks største teknologievent Technomania på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH Messecenter Herning 30. september-2. oktober. Årets Technomania tapper ind i

Maritim AI på tværs af grænserne

AktueltAutomatiseringOffshore og marine05. 05. 2025

Efter et år med netværk, testaktiviteter og kortlægning af over 300 aktører afslutter MarAI-projektet sin første fase med konkrete anbefalinger, nye samarbejder og et solidt fundament for et fælles dansk-tysk innovationsøkosystem inden for maritim kunstig intelligens. Projektet, ledet af

Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter05. 05. 2025

En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense i forbindelse med

Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

BranchenytOffshore og marine05. 05. 2025

Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden. Dansk Metal hilser statsministerens udmelding om, at Danmark igen skal være en stor skibsbyggernation, velkommen. Det er et afgørende skridt

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

    08.05.2025

  • Nye topledere hos UR og MiR

    07.05.2025

  • Topforskere får millionstøtte

    07.05.2025

  • Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

    07.05.2025

  • Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

    07.05.2025

  • Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

    07.05.2025

  • Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

    05.05.2025

  • Maritim AI på tværs af grænserne

    05.05.2025

  • Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

    05.05.2025

  • Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

    05.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik