Det internationale boreselskab Odfjell Drilling har indgået en aftale med IFS om levering af IoT-løsningen IFS IoT Business Connector. Løsningen implementeres på selskabets boreplatforme og gør data herfra tilgængelige i forretningssystemet IFS Applications.
Odfjell Drilling er et internationalt boreselskab med projekter i over 20 lande. For virksomheder i denne højt specialiserede branche har langsigtet vedligeholdelse af anlægsaktiverne allerhøjeste prioritet, da nedetid kan aflæses direkte på bundlinjen. For bedre at kunne overvåge ydelse og driftssikkerhed på anlæggene har Oddfjell Drilling valgt at implementere IFS IoT Business Connector. Løsningen vil være klar til brug i andet kvartal i 2018.
-Hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige og lønsomme, er det altafgørende, at vi udnytter de smarte, nye, digitale løsninger. IFS hjælper os med dette. Vi har haft en positiv oplevelse med både medarbejderne og teknologien i IFS, siden vi startede med at anvende IFS Applications for tre år siden. IFS IoT Business Connector giver os bedre kontrol med vedligeholdelsen af vores anlæg, og vi er spændte på at se den positive effekt, det vil få på driftssikkerhed, serviceydelse og omkostningsbesparelser, siger CIO i Odfjell Drilling, Tor Tjeldnes.
IoT Business Connector integrerer smidigt med IFS Applications. Løsningen trækker data fra et stort antal målepunkter for derved at styrke læring, tilpasning og implementering på en meget effektiv måde. Odfjell Drilling kan bruge målepunkterne på boreplatformene til at sende driftsdata i realtid til forretningssystemet og derved optimere planlægningen af vedligeholdelsesaktiviteter på baggrund af konkrete fakta. Det betyder, at Odfjell Drilling kan reagere hurtigere på vedligeholdsbehov og handle proaktivt for at forhindre problemer, før de opstår.
-Det glæder os, at Odfjell Drilling ser en værdi i at implementere vores IoT-løsning på sine boreplatforme. Det understreger vores stærke position på olie- og gasmarkedet, og vi ser frem til fortsat at understøtte Odfjell og andre boreselskaber på deres digitale rejse. Der er store muligheder for at forbedre driften og spare omkostninger, og det hjælper vi gerne med, siger CEO i IFS i Skandinavien, Glenn Arnesen.