• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Branchenyt16. 03. 2026 | Helle Friemann Nielsen

DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien

Branchenyt16. 03. 2026 By Helle Friemann Nielsen

Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI), har selv boet i Australien i 10 år tilbage i 80’erne og 90’erne og har derfor personligt en tæt tilknytning til Australien. Foto: Dansk Industri.

Kongeparret står i dagene 16. – 19. marts side om side med dansk erhvervsliv i Australien. 52 danske virksomheder er på plads i Melbourne for at indgå samarbejdsaftaler inden for især havvind, solenergi og energieffektivitet i bygninger, imens dialog om life science, forsvar og fødevarer kører sideløbende med de officielle spor.
-Danmark er foregangsland på de her områder, og Australien har store klimaambitioner. Den kombination giver dansk erhvervsliv unikke muligheder for at afsætte sine løsninger med et vigtigt rygstød fra kongeparret, der som bekendt er stærkt engageret i den grønne dagsorden. Den store tilslutning fra virksomheder til dette fremstød og de mange samarbejdsaftaler, der bliver underskrevet dernede, taler sit tydelige sprog, siger adm. direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.
På fremstødet bliver en række samarbejdsaftaler, såkaldte Memorandum of Understanding, MoU’s og kommercielle aftaler underskrevet i overværelse af Hans Majestæt Kongen.
-Aftalerne giver virksomhederne et helt unikt afsæt til at komme godt og solidt ind på det australske marked. Og når kontakten er etableret, står DI’s kontor i Melbourne klar til at hjælpe virksomhederne videre. De har allerede hjulpet mange virksomheder og er klar, hvis det her statsbesøg vækker interessen hos flere virksomheder med globale ambitioner, siger Lars Sandahl Sørensen.
Inden længe kan der komme endnu en god grund til at se mod det australske marked, fortæller Lars Sandahl Sørensen. Erhvervsfremstødet ligger nemlig på et rigtig godt tidspunkt.
-EU og Australien har lige nu afsluttende forhandlinger om en kommende frihandelsaftale. Australien har en god, stabil økonomi og er samtidigt virkelig ambitiøse på den grønne omstilling. Det er vigtigt i en tid, hvor andre vigtige eksportmarkeder lukker sig. For selvom Australien ligger langt væk geografisk, er vi tæt på hinanden politisk, strukturelt og ikke mindst kulturelt, siger Lars Sandahl Sørensen, der mener, at kongeparrets tilstedeværelse på erhvervsfremstødet er af største vigtighed.
-Royal deltagelse på danske erhvervsfremstød øger altid mulighederne for gode handels- og samarbejdsaftaler. Kongehuset – og især Hendes Majestæt Dronningen – åbner døre i Australien på vid gab, som vi ellers skulle arbejde hårdt for at komme ind ad. Det er uvurderligt for dansk erhvervsliv at have så gode ambassadører for vores grønne styrkepositioner. Og så får effekten også et ekstra nyk op, når vi er i dronningens fødeland og landet, hvor kongeparret mødte hinanden. Man kan virkelig mærke Australiernes forkærlighed for den danske Dronning, siger Lars Sandahl Sørensen afslutningsvis.

• Australien har ved lov besluttet, at landet skal være ”net zero” på CO2-udledning i 2050, og landet har sat et kortfristet mål om at reducere CO2-udledningen med 62-70 procent i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Du kan læse mere om Australiens grønne ambitioner i DI Analysen her.
• Danske virksomheder eksporterer for mere end 20 mia. kr. om året til Australien. En mulig frihandelsaftale mellem EU og Australien vil sammen med høj økonomisk vækst og grøn omstilling styrke danske virksomheders muligheder på det australske marked. Du kan læse hele analysen om Australien som eksportmarked her.

Kilde: Dansk Industri.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik