• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

BranchenytTop09. 01. 2025 | Helle Friemann Nielsen

Danske virksomheder på nordisk tredjeplads i disciplinen optimisme

BranchenytTop09. 01. 2025 By Helle Friemann Nielsen

Danske virksomheders forventninger til 2025 er mere positive end for et år siden. Men i en sammenligning med de øvrige nordiske lande må Danmark nøjes med en tredjeplads. Kun finnerne tror mindre på økonomisk fremgang i det nye år.

Foto: freepik.com.

Trods et usikkert marked med relativt lave stigninger i det danske C25-aktieindeks og en ustabil geopolitisk virkelighed har 60 pct. af de danske virksomheder positive økonomiske forventninger til 2025. Men både i Norge og Sverige er optimismen mere udbredt, og de danske virksomheder havner dermed på en nordisk tredjeplads i kategorien positive forventninger til vækst i det kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Simon-Kucher.
Mens 60 pct. af de danske virksomheder beskriver de økonomiske forventninger til 2025 som positive, er det tilsvarende tal fra Norge helt oppe på 83 pct. – og fra Sverige 63 pct. Kun i Finland er optimismen mindre udbredt, idet 49 pct. af de finske virksomheder har positive økonomiske forventninger til det kommende år.

Optimismen er præget af forsigtighed
De 60 pct. i Danmark svarer til en stigning på 14 procentpoint i sammenligning med en tilsvarende undersøgelse gennemført for et år siden, så optimismen er betydeligt større end det var tilfældet sidste år. Hos Simon-Kucher lægger man dog vægt på, at optimismen er præget af en forsigtighed, som bl.a. skyldes usikkerhed i forhold til kunstig intelligens (AI), specielt med sigte på hvordan AI passes ind i virksomhederne.
-Der er stor optimisme for 2025, ikke mindst pga. fremgang på det amerikanske marked, som er Danmarks største eksportmarked. Samtidig bærer forventningerne til det kommende år dog præg af bekymring. Ca. 50 pct. af de danske virksomheder mener ikke, at de er klar til at implementere og lancere de initiativer, som de har intentioner om at tage i brug. Denne manglende tiltro til egne evner ser vi især i forbindelse med implementering af AI i hele det kommercielle setup, siger Frederik Brandt, partner hos Simon-Kucher.

Frederik Brandt, partner hos Simon-Kucher.

Mere fokus på kommercielle værktøjer
De danske virksomheder går i stigende grad efter at møde de makroøkonomiske udfordringer ved brug af kommercielle værktøjer frem for omkostningsreduktioner.
Ifølge Simon-Kuchers undersøgelse er andelen af danske virksomheder med primært fokus på kommercielle værktøjer steget med 5 procentpoint siden sidste år og udgør nu 23 pct. Dette niveau er nu på linje med virksomheder, der primært fokuserer på omkostningsreduktioner. Disse udgør 25 pct. af de danske virksomheder – et fald på 9 procentpoint sammenlignet med sidste år.
Ifølge Frederik Brandt bliver den store udfordring for de danske virksomheder på det kommercielle område at omlægge hele den kommercielle organisation.
-De digitale initiativer er med den eksplosive udvikling inden for AI rykket højt op på virksomhedernes prioriteringsliste. Den største kommercielle udfordring er derfor nu at skabe en kommerciel organisation, der understøtter digitalisering og integration af AI i hele virksomheden. Det er ikke alene et spørgsmål om at indføre AI som et værktøj i det digitale salg. AI skal integreres i alle de hjørner af virksomheden, der gør det muligt at sælge produkter og services. Så det er også funktioner som fx marketing, legal, service delivery og finance, som skal omfattes. Og det er hele denne transformation, som mange virksomheder ikke er klar til endnu, siger han.

Fakta om undersøgelsen
Simon-Kuchers undersøgelse ”Commercial Trends Study 2025” er gennemført af YouGov med dataindsamling 31. oktober-13. november 2024. Der medvirker 300 nordiske virksomheder, heraf 75 danske. Virksomhederne er bredt fordelt på brancher, og 72 procent af de deltagende virksomheder har en årlig omsætning på mere end 10 mio. EUR.

Skrevet i: Branchenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik