• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltVand og spildevand09. 03. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Dansk teknologi skaber rent drikkevand i områder uden energiforsyning

AktueltVand og spildevand09. 03. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Den danske startup Alpha-E har sammen med Alfa Laval-koncernen og med hjælp fra EU-projekt i Vejle skabt en ny teknologi, der giver håb om nemmere og billigere adgang til rent drikkevand i fjernt beliggende områder i verden.

Alpha-E’s 24 meter lange anlæg kan skabe forudsætningerne for vandforsyning i udsatte områder, hvor grundvandet er saltholdigt eller forurenet. Foto: Alpha-E.


Manglende adgang til rent drikkevand er en kæmpestor udfordring for millioner af mennesker over hele kloden. Nu kommer en virksomhed fra Fredericia med en teknologisk løsning til udsatte områder i verden, hvor det er vanskeligt og dyrt at levere rent drikkevand.
Iværksættervirksomheden Alpha-E har arbejdet sammen med Alfa Laval-koncernen om løsningen: Et vandanlæg, der kombinerer Alpha-E’s eget, patenterede solenergianlæg og Alfa Laval-koncernens destillationsanlæg. Vandanlægget drives af solenergi, der skaber termisk energi til rensning og destillering af grundvandet.
-Vores anlæg gør det muligt at skaffe rent drikkevand til befolkningen i fjernt beliggende områder, hvor det i øjeblikket er dyrt, besværligt og nogle steder umuligt, især fordi de nuværende anlæg er afhængige af strøm og skal vedligeholdes jævnligt, siger Kim Nichum, grundlægger af Alpha-E.
Kim Nichum peger på, at anlægget er enkelt i både drift og opstilling:
-Hvis vi skal sikre rent drikkevand på en økonomisk og bæredygtig måde i områder, som normalt er afskåret fra adgangen til rent vand, skal energikilden være lokal, og det skal være muligt at bygge og vedligeholde solpanelerne lokalt.
-Vores anlæg kører på solskin, og det er nemt at opstille og transportere. Anlægget sendes i trækasser, der kan være bag på en lastbil, og det kan samles på stedet og kræver så lidt knowhow, at 85 procent af konstruktionen kan produceres af en lokal smedevirksomhed, siger han videre.
Samarbejdet mellem Alpha-E og Alfa Laval blev skabt via EU-projektet ”Smart Energy2Market”, som mellem 2015 og 2021 har modtaget 11,1 mio. kr. i støtte fra EU’s Regionalfond.
EU-projektet drives af Green Tech Center i Vejle og har hjulpet en række energiteknologivirksomheder med at udvikle systemløsninger i tæt dialog med kunderne.

EU-projekt var “matchmaker”
I dette tilfælde havde Alpha-E oprindelig udviklet spejle til termisk energi til bl.a. fødevarebranchen under sydlige himmelstrøg. Men projektleder i Smart Energy2Market Dorthe Bramsen Clausen så en mulighed for en kobling med Alfa Laval, der bl.a. producerer anlæg til vandrensning til store skibe. Teknologien kan også bruges på landjorden, hvis der kan skabes damp, og det kunne Alpha-E levere.
Efter nogle måneders samarbejde havde Alpha-E justeret hele sit anlæg, så det nu passer perfekt til Alfa Lavals vandrensning. Et spændende samarbejde, siger John Ivar Johannessen, Market Area Manager, Separation & Systems i Alfa Lavals Energy Division:
-Alfa Lavals gennemprøvede ferskvandsgeneratorteknologi tilfører anlægget den robusthed og enkelhed, som er nøglen, når man skal installere og betjene anlæg i fjernt beliggende områder. Og brugen af solenergi er en god og bæredygtig måde at producere ferskvand på.
EU-projektet har også hjulpet med kontakt til Poul Due Jensen Fond (Grundfos Foundation), som samarbejder med internationale NGO’er om at gøre rent og sikkert drikkevand tilgængeligt for verdens fattigste i landdistrikter og flygtningelejre.

Poul Due Jensen Fond ser muligheder
Især i Afrika har fonden støttet en række vandprojekter, og Nils Thorup, fondens programchef for vand, ser store muligheder i den endelige løsning, der nu skal testes i dansk solskin fra april:
-Løsningen er enkel, ne m at betjene og at bygge lokalt, og så har den potentiale til at dække et enormt behov på verdensmarkedet. Mange steder i verden – ikke bare i Afrika, men også i lande som Bangladesh, Indien og Nepal – slås man med saltvandsindtrængning og forurenet grundvand, fortæller Nils Thorup.
Nils Thorup ser nu frem til testen af Alpha-E-teknologien:
-Når de kan levere resultater, kan vi formidle teknologien til vores internationale samarbejdspartnere, NGO’erne, der arbejder med vandprojekter i tredjeverdenslande, så det kan testes i fuld skala. Og viser det sig at være en god idé, og er prisen rigtig, kan der være meget kort vej til udrulning.
Også internationalt er der allerede nu stor interesse fra potentielle kunder: Arabian Industries ønsker vandrensningsanlæg til deres borerigge, hvor 5.000 medarbejdere skal have adgang til rent drikkevand. Samtidig har Alpha-E fået forespørgsler fra Oman, hvor der er behov for rent drikkevand til oliearbejdere, og fra ferieresorts på Maldiverne samt mejerier og bryggerier i Canada og USA.
For projektleder Dorthe Bramsen Clausen har det været spændende at arbejde sammen med Alpha-E og Alfa Laval:
-Alpha-E er en lille, innovativ virksomhed, som har været hurtig til at omstille sig og ikke være bekymret for at arbejde sammen med en så stor virksomhed som Alfa Laval, siger hun og fortsætter:
-Samtidig er det meget opløftende at få lov til at arbejde med en teknologi, der kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker, der i dag ikke har adgang til rent drikkevand, som mange ellers betragter som en selvfølge.

Skrevet i: Aktuelt, Vand og spildevand

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik