• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

AktueltNavnenytOffshore og marine19. 04. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Dansk opkøb af amerikansk LNG-specialist

AktueltNavnenytOffshore og marine19. 04. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Med sit tredje opkøb på lidt over to år fortsætter Svanehøj sin oprustning inden for service af gastankere og -terminaler. Denne gang med overtagelsen af Complete Cryogenic Services i Californien, der har over 30 års erfaring med service og reparation af elektriske, neddykkede pumper på LNG-skibe.

Svanehøj har de seneste år investeret markant i sin serviceforretning gennem opkøb af FORCE Technology Marine Equipment Service og Wärtsilä Tank Control Systems samt etablering af et stort servicecenter i Singapore.
Nu tager den danske specialist i marinepumper og tankmålesystemer endnu et skridt i sin ambitiøse vækststrategi. Det sker gennem et opkøb af Complete Cryogenic Services (CCS) i Tustin, Californien, der har mere end 30 års erfaring inden for service og reparation af elektriske, neddykkede pumper på LNG-tankskibe.
-CCS er et anerkendt navn i markedet og vil styrke os i vores ambition om at blive den førende leverandør inden for service af pumper og kritisk udstyr i LNG-segmentet. Samtidig er opkøbet en investering i viden og knowhow. Vi tilknytter en række specialister, der bliver en stor gevinst for os i vores udvikling af nye produkter og services, siger CEO i Svanehøj, Søren Kringelholt Nielsen.

Fra 10 til 100 ansatte i service på fire år
Antallet af LNG-tankere på verdensmarkedet er de sidste fem år vokset med omkring 40 pct. Det skaber et attraktivt servicemarked, som Svanehøj går målrettet efter at erobre. Med opkøbet af CCS er Svanehøjs serviceforretning nu fast baseret på tre kontinenter med i alt knap 100 medarbejdere. Det er næsten en tidobling på bare fire år.
-Vi har investeret markant i vores serviceforretning for at være tæt på kunderne med lokale servicefolk over hele verden. Svanehøj er i dag uden sammenligning den største serviceleverandør til gasskibe og kan tilbyde én samlet løsning med service af pumper, kompressorer, ventiler og instrumentering på både LNG- og LPG-skibe, siger direktør for service og aftersales hos Svanehøj, Morten Christian Larsen.

CCS videreføres som en selvstændig enhed under Svanehøj Service Solutions og får navnet ”Svanehøj CCS – Complete Cryogenic Services”. Virksomhedens ni medarbejdere fortsætter i deres nuværende funktioner med Henry Smith IV i spidsen som direktør. Han er anden generation i CCS og ser oplagte synergier i at bringe årtiers erfaring med neddykkede LNG-pumper ind i Svanehøjs voksende serviceforretning.
-For os er det nye ejerskab en mulighed for at sikre et fremtidigt generationsskifte i CCS og samtidig skalere vores forretning globalt. Vi har lært Svanehøj at kende som en virksomhed med gode, stærke værdier og en klar ambition om at understøtte skibsfartens grønne omstilling. Det glæder vi os til at blive en del af, siger Henry Smith IV.

Strategisk satsning på service og aftersales
Opkøbet af CCS kommer i kølvandet på et stærkt 2022, hvor Svanehøj har øget omsætningen med næsten 60 pct. Samtidig er det lykkedes at fastholde et meget højt niveau i ordreindgangen på mere end 740 mio. kroner. Ifølge bestyrelsesformand Søren Ø. Sørensen er den positive udvikling i høj grad et resultat af, at Svanehøj har formået at gribe mulighederne i et voksende marked for flydende gas:
-Vi har investeret målrettet i at udvikle Svanehøj til en one-stop shop, der både leverer de produkter, som markedet efterspørger, og som samtidig løser den samlede serviceopgave. Med dette opkøb fortsætter vi den strategiske satsning på service og aftersales, som udgør en stigende del af omsætningen i Svanehøj, siger han.

Efter det seneste opkøb beskæftiger Svanehøj cirka 320 medarbejdere og har aktiviteter i Danmark, Storbritannien, Frankrig, USA, Singapore, Japan og Kina.

Skrevet i: Aktuelt, Navnenyt, Offshore og marine

Seneste nyt fra redaktionen

Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

Maskiner og anlægNavnenytTop26. 03. 2026

Det er over 50 år siden, der sidst blev støbt jernrammer til flygler i Danmark, men nu er støberiet Uldall i Vejen i gang med den spektakulære opgave igen. I tæt samarbejde med Jon Windfeldt Arnø, der har genoplivet klaverfabrikken Hornung & Møller, smelter Uldall jernrammer fra gamle flygler om

DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

AktueltInnovationNavnenyt26. 03. 2026

113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor. Når en forsker knækker koden til en helt ny teknologi og vil udvikle den kommercielt, er det vigtigt, at andre ikke

Tetra Pak vinder international industripris

AktueltAutomatiseringNavnenyt26. 03. 2026

Tetra Pak har netop vundet Microsoft Intelligent Manufacturing Award 2026 for sin digitaliseringsplatform Tetra Pak Factory OS. Platformen samler data, automation og analyse i ét system og giver fødevareproducenter realtidsindsigt i produktionen – med potentiale for både højere output og lavere

Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

Automatisering26. 03. 2026

En ny global undersøgelse afslører en voksende cloud kompleksitetskløft, hvor flere cloudløsninger og -værktøjer ikke giver mere sikkerhed - men derimod flere angrebspunkter. IT-kriminelle har allerede taget AI til sig og angriber med hidtil uset hastighed. Fortinet peger på AI-drevet forsvar,

Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

Maskiner og anlæg26. 03. 2026

Sandvik Coromant lancerer GC1240; den nye generation af vendbare fræserskær - udviklet som en løsning på de sværeste problemer inden for bearbejdning af rustfrit stål med konstant stærk performance. GC1240 fra Sandvik Coromant med innovativ flerlags nano-PVD-belægning, der fremstilles med den

Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

Branchenyt26. 03. 2026

Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. Fx kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel. Da Syddansk Universitet i 2022 åbnede Danmarks første masteruddannelse i

Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

AutomatiseringMesser og møderRobotterTop23. 03. 2026

Teknologi-workshops rykker ind på andendagen af Robotbrag og DIRA Business 2026 den 8. maj. Initiativet er sat i søen for at give deltagerne endnu større udbytte af dagen – med praktiske indsigter i teknologier og tæt kontakt til eksperter. Robotter, AI og automation udvikler sig i et hastigt

Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

AktueltBranchenytNavnenyt23. 03. 2026

Hvordan skaber man et reelt marked for cirkulær produktion i Danmark? Det spørgsmål har en række virksomheder, eksperter og myndigheder arbejdet med i fællesskab i en række projekter støttet af Industriens Fond. Nu samler fonden erfaringerne i et nyt handlingskatalog med konkrete forslag til,

AI er trådt ind i produktionsæraen

AktueltAutomatiseringNavnenyt23. 03. 2026

I sidste uge præsenterede Lenovo sine nye Lenovo Hybrid AI Advantage-løsninger med NVIDIA. Løsningerne skal hjælpe virksomheder med at operationalisere AI gennem hurtigere implementering og realtidsinferens. Derved indleder Lenovo og NVIDIA en ny produktionsæra inden for AI. AI er i fuld gang

Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

Navnenyt23. 03. 2026

Billund-virksomheden Zebicon a/s har fået ny administrerende direktør. Salgschef Katja Ramsing har overtaget posten, mens stifter og hidtidig CEO Jeppe Hebsgaard Laursen fortsætter i en rolle som strategisk rådgiver. Zebicon a/s arbejder med optisk 3D scanning og måleteknologi til industrien.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Stolt dansk klaverbygger-tradition genoplivet med hjælp fra jernstøberi

    26.03.2026

  • DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa

    26.03.2026

  • Tetra Pak vinder international industripris

    26.03.2026

  • Ny rapport: Milliardinvesteringer i cloud-sikkerhed drukner i kompleksitet og skaber farlig sårbarhed

    26.03.2026

  • Ny generation af vendeskær til supereffektiv fræsning i rustfrit stål

    26.03.2026

  • Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel

    26.03.2026

  • Robotbrag udvider programmet med teknologi-workshops

    23.03.2026

  • Handlingskatalog – forslag til cirkulær produktion

    23.03.2026

  • AI er trådt ind i produktionsæraen

    23.03.2026

  • Efter 18 år i Zebicon a/s bliver Katja Ramsing ny direktør

    23.03.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik