• KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

InnovationTop20. 10. 2021 | Helle Friemann Nielsen

Dansk gennembrud for genanvendelse af PUR-plast

InnovationTop20. 10. 2021 By Helle Friemann Nielsen

Det er lykkedes for danske forskere at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten. Gennembruddet kan potentielt føre til øget genanvendelse af PUR-plast, der er uundværligt i mange hverdagsprodukter, men samtidig svært at genanvende.

Danske forskere, specialister og industripartnere har gennem de sidste to år samarbejdet om at udvikle en holdbar metode til at genanvende polyurethanplast (PUR-plast), der er et uerstatteligt materiale i mange produkter som for eksempel skosåler, madrasser, isoleringsmateriale og som komponenter i vindmøller, fly og medicinsk udstyr.
Det er i laboratoriet lykkedes at udvikle en metode til at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten, såkaldte aminer og polyol-fraktioner.
-Vi er meget begejstrede for det her gennembrud, som også har vakt opsigt internationalt. Det skyldes, at PUR-plast længe har været en hovedpine, når det kommer til genanvendelse. Men en række industripartnere er gået sammen og har insisteret på at finde en bæredygtig løsning. Det er rosværdigt og viser, hvor langt vi kan komme ved at samarbejde på tværs, fortæller Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet RePURpose.
De lovende resultater fandt for nylig vej til det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Journal of the American Chemical Society – Au.

Kemisk genanvendelse
Den nye metode er baseret på kemisk genanvendelse, der dækker over forskellige teknologier til at upcycle plastaffald, så det kan anvendes i produkter af samme kvalitet som det oprindelige. Kemisk genanvendelse bliver i disse år fremhævet som en oplagt metode til at genanvende den plast, der ikke passer ind i eksisterende genanvendelsesteknologier, hvor man eksempelvis nedknuser og omsmelter plasten.
-PUR-plast kan ikke bare smeltes om. Hvis materialet skal kunne genbruges effektivt, altså uden at blive nedgraderet, så skal det først nedbrydes til enkeltdele. På den måde kan vi opbygge PUR-plast på ny med de egenskaber, der ønskes. Her har kemisk genanvendelse vist sig at være effektivt, og vi håber, at det kan blive vejen frem, også i stor skala. Det er uden tvivl næste skridt, siger Anders Lindhardt, der på konferencen Polymer21 den 3. november vil præsentere projektets resultater og gå mere i dybden med genanvendelse af polymer-materialer som PUR-plast.

Store klimagevinster ved genanvendelse af PUR-plast
Hvis det lykkes at genanvende PUR-plast i fremtiden, er der potentielt store klimagevinster. Dels spares de store mængder olie, der anvendes til produktion af ny plast, og dels reduceres CO2-udledningen, idet plasten ikke længere vil blive afbrændt til energiudvinding.
Samtidig udgør den nye metode et grønt alternativ til teknologier, der tidligere er demonstreret. Det skyldes, at den kemiske genanvendelse i dette tilfælde finder sted ved relativt lav temperatur og med anvendelse af brint, som kan produceres bæredygtigt, for eksempel ved elektrolyse af vand.

PUR-plast udgør otte procent af den globale plastproduktion og er dermed den sjette mest udbredte plasttype.

RePURpose er støttet af Innovationsfonden og er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Aarhus Universitet samt industripartnerne Dan-Foam ApS, ECCO Sko A/S, Logstor A/S, Tinby A/S, Plixxent A/S og H. J. Hansen Genindvindingsindustri A/S. Projektet afsluttes i 2022.

Skrevet i: Innovation, Top

 
 

Seneste nyt fra redaktionen

MiR fejrer 10-års jubilæum med fortsat global vækst

AktueltNavnenytRobotter31. 05. 2023

Som førende global producent af autonome mobile robotter tager Mobile Industrial Robots nye skridt for at levere fleksibel, brugervenlig og omkostningseffektiv automatisering af intern logistik til store multinationale kunder over hele verden. For mindre end blot et årti siden var tanken om

Vakuum sikrer miljøvenlig lastning og losning af tankskibe i Gøteborg Havn

Energi og miljøOffshore og marineTop31. 05. 2023

130 direkte tjenester til destinationer i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nordamerika: Gøteborg Havn er den største i Skandinavien og porten til verden for en stor del af den svenske industri. Mere end 11.000 skibe anløber havnen hvert år, herunder mange tankskibe. Målet under lastning og

Standarder klæder dig på til den nye maskinforordning

AktueltBranchenytMaskiner og anlægMesser og møder31. 05. 2023

Den kommende maskinforordning, der forventes at blive godkendt i juni, får betydning for alle, der arbejder med robotter og maskiner. Der findes en lang række standarder, der gør det lettere at leve op til de nye krav. Maskindirektivet har gennemgået en omfattende revision og bliver snart

Roberta Nelson Shea fra Universal Robots modtager prestigefyldt robotpris for sit bidrag til robotsikkerhed

NavnenytRobotter30. 05. 2023

For anden gang inden for fem år er en nøgleperson hos Universal Robots blevet tildelt verdens mest prestigefyldte robotpris, nemlig Joseph F. Engelberger Robotics Award, der ofte beskrives som robotternes Nobelpris. I fodsporene efter Universal Robots medstifter Esben Østergaard, der modtog

40 år med døre og porte til industrien

Navnenyt30. 05. 2023

I maj fejrede DAN-doors sit 40-års jubilæum som en af de førende europæiske producenter af døre og porte. Virksomheden er beliggende i Stilling ved Skanderborg og her produceres ståldøre og porte helt fra bunden. Ved jubilæet havde omkring 200 gæster valgt at møde op for at fejre virksomheden,

Ny tilgang til Ethernet-kommunikationsmoduler

Automatisering30. 05. 2023

Parker Hannifin har lanceret sin PCH Network Portal på det europæiske marked. Produktet er en ny tilgang til Ethernet-kommunikationsmoduler, der omformer og transformerer maskinens I/O-arkitektur. Eftersom Industry 4.0- og IIoT-baserede industrielle netværk i stigende grad udnytter

Sidste udkald for at nå Danmarks klimamål for 2025

Energi og miljø30. 05. 2023

Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens mål om 50-54 pct. CO2e-reduktion i 2025. Med den nuværende politik er vi på vej mod kun at reducere med ca. 47 pct. og mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner,

Dansk atomkraft skal producere gødning til fremstilling af mad til 45 mio. mennesker

Energi og miljøInnovationMaskiner og anlægTop24. 05. 2023

Copenhagen Atomics, Topsoe, Alfa Laval og Aalborg CSP har indgået et ”memorandum of understanding” med ammoniakproducenten Pupuk Kaltim og Pertamina New and Renewable Energy, som begge er ejet af den indonesiske stat, om at bygge et anlæg til over 20 mia. kr. i Bontang, Indonesien, der kan producere

Nordjysk robotpioner genopstår

AktueltNavnenytRobotter24. 05. 2023

Mindre end en måned efter, at en af Danmarks robotpionerer, Lasse Thomsen måtte kaste håndklædet i ringen som følge af likviditetsmangel, genopstår den nordjyske robotvirksomhed LT Automation nu i et nyt selskab med en regional investorkreds med de nordjyske brødre Lars og Peter Colding-Kristensen i

Bæredygtighedspris uddeles for tredje gang på HI-messen

AktueltEnergi og miljøMesser og møder24. 05. 2023

FN‘s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er udgangspunktet for HI Sustainable Development Award, der for tredje gang uddeles på HI-messen, når denne finder sted 3.-5. oktober 2023 i MCH Messecenter Herning. Prisen, der er sponsoreret af DI Produktion, henvender sig til messens udstillere og blev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • MiR fejrer 10-års jubilæum med fortsat global vækst

    31.05.2023

  • Vakuum sikrer miljøvenlig lastning og losning af tankskibe i Gøteborg Havn

    31.05.2023

  • Standarder klæder dig på til den nye maskinforordning

    31.05.2023

  • Roberta Nelson Shea fra Universal Robots modtager prestigefyldt robotpris for sit bidrag til robotsikkerhed

    30.05.2023

  • 40 år med døre og porte til industrien

    30.05.2023

  • Ny tilgang til Ethernet-kommunikationsmoduler

    30.05.2023

  • Sidste udkald for at nå Danmarks klimamål for 2025

    30.05.2023

  • Dansk atomkraft skal producere gødning til fremstilling af mad til 45 mio. mennesker

    24.05.2023

  • Nordjysk robotpioner genopstår

    24.05.2023

  • Bæredygtighedspris uddeles for tredje gang på HI-messen

    24.05.2023

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt
Maskin Aktuelt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik