• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Messer og møderTop07. 05. 2020 | Helle Friemann Nielsen

Danmark får ny robotmesse

Messer og møderTop07. 05. 2020 By Helle Friemann Nielsen

Danmark får en ny robotmesse i 2021, R-21. Den nye robotmesse R-21 bliver Nordens største samlingspunkt for en branche i rivende udvikling. Messen skal blandt andet være med til at fastslå Danmarks stærke position inden for robotteknologi, men den har samtidig en vision om at gøre robotter, automatisering og droner mere tilgængelige for de mange brancher, der i stadig større grad tager robotterne i brug.

Foto: pixabay.com.

-Som robotmesse kommer R-21 til at skille sig ud fra mængden. Noget af det helt unikke er, at R-21 har et særligt fokus på implementering af robotter, automatisering og droner. Det handler altså om at vise end-users, hvordan de kan bruge teknologien i deres hverdag – lige nu og her, fortæller Katarina Fruerlund Deylami, business unit manager i Event-afdelingen på Odense Congress Center.
R-21 bliver et aktivt tredages event, fra den 3.-5. marts 2021, hvor besøgende får en enestående mulighed for at opleve nutidig og fremtidig teknologi, der vil ændre hele deres forretning. Messen henvender sig til dig, der arbejder inden for produktion generelt og en bred vifte af brancher som landbrug, byggeri, gartneri, fødevare-, metal- og medicinalindustrien.

Hjælp til implementering
På messen vil man – udover at opleve de mange robotter og droner – også kunne få gode råd fra virksomheder, der allerede har taget robotter og droner i brug. Samtidig vil integratorer stå klar til at hjælpe dig godt i gang med implementeringen af en konkret løsning, der ikke bare vil optimere dit arbejde, men samtidig højne effektiviteten, reducere omkostninger og skabe en stor konkurrencefordel for din virksomhed. Et mål og en ambition, der støttes op om af Dansk Industri.

-I Dansk Industri kæmper vi for, at Danmark skal være det førende land inden for udvikling og implementering af robotteknologi på tværs af erhvervslivet. Derfor er det utrolig positivt, at Danmark bliver samlingspunkt for Nordens største robotmesse allerede til næste år, siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, og fortsætter:
-Det danske roboteventyr er i fuld gang, og det er nu, vi for alvor skal sætte turbo på implementeringen af robotter på tværs af sektorer. R-21 er et spændende initiativ med mange dygtige kræfter bag, og Dansk Industri ser meget frem til at deltage på messen.

Store ambitioner bag event
Den nye robotmesse kommer blandt andet til at bestå af workshops, faglige arrangementer, matchmaking, networking, præsentationer og diskussioner samt Investor Summit. Selv om 2021 bliver messens første år, er der store forventninger til både udstillere og antallet af besøgende.
-Vi har allerede erfaring med robotmesser på OCC, og flere har opfordret os til at satse på udbredelse og implementering af robotter og droner. Derfor ved vi, at interessen er stor. Vi forventer omkring 160 udstillere fra hele Norden, og messens eksklusive indhold vil også kunne tiltrække en masse gæster. Håbet er omkring 5.000 besøgende, hvoraf de godt 1.000 vil komme fra udlandet, siger Katarina Fruerlund Deylami.
Danmark skal altså være et hotspot for de mange muligheder, som robotbranchen kan tilbyde – og det hele skal ske i hjertet af Fyn, i Odense.

Stærke samarbejdspartnere
Internationalt er Danmark kendt som landet, der er på forkant med udviklingen inden for robot- og droneteknologi. Især på Fyn og i Odense har man fingeren på pulsen, og det betyder, at R-21 allerede har sikret sig flere meget kompetente partnere, der kommer til at styrke den nordiske messe på OCC. En af partnerne er Odense Robotics, og klyngedirektør Mikkel Christoffersen ser frem til messen og dens mange muligheder.
-R-21 er en unik mulighed for robot-, drone- og automationsvirksomheder i hele Norden til at møde nye kunder og partnere. Vi er meget glade for at se endnu et tiltag, der kan styrke Danmarks globale position som en af verdens førende robotnationer, og samtidig også synliggøre Odense som et vigtigt center for robotudvikling.
Partnerne bag R-21 tæller i øjeblikket Odense Robotics, DI Digital, Syddansk Universitet, UAS Denmark, Odense Seed and Venture, Odense Investor Summit, og endnu flere kan snart offentliggøres. Derudover har messen en bred opbakning fra organisationer, læreanstalter og et rutineret advisory board.

• R-21 finder sted for første gang fra den 3.-5. marts 2021.
• Messen vil blive afholdt hvert andet år.
• R-21 kommer til at samle hele branchen – fra producenter og integratorer til forskere, brancheorganisationer, klynger, end-users og mange flere.
• Besøg http://www.robotmesse.dk.

Skrevet i: Messer og møder, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik