• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

RobotterTop18. 09. 2019 | Helle Friemann Nielsen

Danmark sakker bagud i robotkapløbet

RobotterTop18. 09. 2019 By Helle Friemann Nielsen

De netop offentliggjorte tal for det globale salg af robotter viser, at Danmark er ved at sakke bagud i robotkapløbet. Danske virksomheder skal handle nu, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen, vurderer fagfolk.

Foto: http://www.pixabay.com.

Dansk Robot Netværk (DIRA) har indsamlet danske tal til International Federation of Robotics (IFR) årlige rapport. De netop offentliggjorte globale tal for 2018 fra IFR viser interessante tendenser: Efter flere år med moderat vækst i salget af antallet af robotter i Danmark ser vi nu en stagnering i salget. Således blev der i 2018 kun solgt 673 industrirobotter mod 800 robotter i 2017.
-Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør. Men en del af svaret er, at danske virksomheder ikke har tid eller mangler viden til at gennemføre investeringer i robotteknologi, viser nye undersøgelser, siger sekretariatsleder i DIRA, Søren Peter Johansen.
Nærlæser man tallene, kan man se forskellige tendenser fra land til land på globalt plan. Danmark ligger for eksempel på en flot sjetteplads, når man måler i tætheden af robotter. Robottætheden er et direkte mål for, hvor mange robotter der er installeret per industriarbejder og således et udtryk for, hvor godt robotter – og formodentlig anden ny teknologi – er implementeret i industrien.
De sidste fem år har Danmark haft en gennemsnitlig vækst på seks procent i tætheden af robotter. Men andre lande har haft en større vækst i tæthed i robotter, viser tallene. Faktisk ligger Danmark helt nede på plads nummer 30 målt på vækst i robottæthed.

-Hvis tendensen fortsætter, vil Danmark sakke længere og længere ned ad rangstigen; og således allerede i 2023 være røget ned på en 11. plads i robottæthed, siger formand for DIRA, Kim Reeslev.
-Det er værd at bemærke, at Danmark i løbet af fem år vil være overhalet af lavtlønslande som Slovakiet og Slovenien, når det kommer til tætheden af robotter i industrien, siger han og tilføjer:
-Det er et signal til de danske virksomheder om, at de fortsat og i højere grad skal investere i automatisering, så vi kan konkurrere med lavtlønslandene. Ellers kan det koste Danmark dyrt på sigt.

Milliardpotentiale for automationsinvesteringer
Mange danske virksomheder har allerede fået øjnene op for mulighederne i automatisering og har lavet investereringer i robotteknologi, men potentialet er fortsat enormt og skal derfor udnyttes.
I 2018 skønnede Ingeniørforeningen IDA i undersøgelsen ”Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien” et tocifret milliardpotentiale for at øge produktiviteten i virksomhederne gennem investeringer i nyt automatiserings- og produktionsudstyr. En af konklusionerne i undersøgelsen var desuden, at den manglende automatisering og digitalisering i Danmark i sidste ende kan betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger.
Også forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, kalder den manglende investering for en udfordring for Danmarks konkurrenceevne i Dansk Metals nye udgivelse ”Behov for robotter i dansk erhvervsliv”.
-Hvis andre lande kan producere mere end os både hurtigere og billigere, så kan det blive svært at holde industriarbejdspladser på danske hænder, lyder det.

Wake-up-call for produktionsvirksomheder
Formanden for DIRA kalder de seneste tal for et ”wake-up-call” for de danske virksomheder.
-Det er blandt andet igennem indførelsen af ny robotteknologi, at vi kan styrke den danske konkurrenceevne og fastholde job herhjemme. Derfor skal danske virksomheder se det her som et wake-up-call til at komme i gang med investeringer i automationsteknologi, afslutter formand i DIRA, Kim Reeslev.

DIRA deltager på hi Tech & Industry Scandinavia på stand: L-9138.

Skrevet i: Robotter, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik