Conrad Elektronik starter år 2020 med nye ugentlige tilbud inden for automatiseringsteknologien. Hver uge præsenteres forskellige casestudier med innovative produktløsninger, som øger effektiviteten og sænker omkostningerne.
Conrads webshop tilbyder allerede over 100.000 produkter inden for automatisering samt kundespecifikke tekniske løsninger. Inden for industriel automatisering tilbydes komplette produktsortimenter fra producenter og varemærker som Weidmüller, Siemens, Wago, Phoenix Contact og Lapp.
-I vores automatiseringsudbud fokuserer vi først og fremmest på industriel automatisering, forklarer Ralf Bühler, CSO B2B hos Conrad Electronic.
-Vi er særligt opmærksomme på at udvide anvendelsesområderne inden for vedligeholdelse, reparation og drift af styreskabe, felt- og procesteknik samt digitalisering af styreskabe, felt- og procesteknik. Vi dækker også kundespecifikke automatiseringsløsninger inden for specielle maskinkonstruktioner, fortsætter han.
Sortimentet omfatter lige nu PLC og tilbehør, industrielle sensorer, motorer og drev, pneumatiske produkter, strømforsyninger, styreskabe og -huse, industrielle relæer og styreenheder, kontakter og lyssignaler, kabler og ledninger, konnektorer, industrielle computere, industrielle Ethernetløsninger og automatiseringsværktøjer m.m.
Sortimentet inden for automatiseringsteknologien suppleres af kabeltjenester såsom udstyr til kabelsamlinger og kabel-/slangetilbehør, professionel 3D-udskrivningstjeneste af industriel kvalitet, SFC-bestilling og en særlig tilbudstjeneste.
Conrad Electronic er en tysk familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1923. Conrad Electronic opererer i 16 lande med distribution gennem lokale datterselskaber og salgskanaler med over 4.000 ansatte. Virksomheden distribuerer sine produkter til kunder i 150 lande verden over.
Conrad Electronics stadigt stigende produktudvalg inkluderer en alsidig og omfattende portefølje fra førende og eksklusive mærker lige fra de mindste komponenter til serier af værktøj og fra de seneste forbrugerprodukter til computere og kommunikationsteknologier.
Conrad Electronic har siden 2012 eksisteret på det danske marked som Conrad Elektronik med mere end 750.000 produkter i webshoppen.