• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand

Energi og miljøNavnenyt14. 11. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Carmo A/S dokumenterer CO2-aftryk med nyt beregningsværktøj

Energi og miljøNavnenyt14. 11. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Plast- og medicovirksomheden Carmo A/S forbereder med nyt CO2-beregningsværktøj sig og sine kunder til en fremtid med skærpede dokumentationskrav.

Carmo er godt forberedte på de nye dokumentationskrav, da virksomheden gennem flere år har arbejdet intenst med at kortlægge sit klimaregnskab. Et arbejde, som har ført til udviklingen af Carmos eget beregningsværktøj under fællesbetegnelsen “Carmo carbon footprint calculator”. Foto: Carmo.

Fra årsskiftet kan omkring 2.000 store danske virksomheder ved indførslen af det nye EU ESG-direktiv – CSRD – se frem til at skulle øge dokumentationsgraden af deres produktion betragteligt. Direktivet påvirker også leverandørledet, hvor virksomheder som plast- og medicovirksomheden Carmo A/S nu skal levere langt mere data om deres miljøaftryk end tidligere.
Carmo er dog godt forberedte på de nye dokumentationskrav, da virksomheden fra Espergærde gennem flere år har arbejdet intenst med at kortlægge sit klimaregnskab. Et arbejde, som har ført til udviklingen af Carmos eget beregningsværktøj under fællesbetegnelsen ”Carmo carbon footprint calculator”.
-Vi er kommet så langt med vores dataindsamling, at vi kan beregne og dokumentere nøjagtigt, hvad de enkelte dele af produktionen bidrager med til det samlede CO2-aftryk af et produkt. Herunder klimapåvirkningen fra den elektricitet maskinerne bruger, transportudledninger og fremstilling af råvarerne og hvor meget produktionsspild, der vil være på det færdige produkt, forklarer Anders Johnsen, der er udviklings- og teknologidirektør i Carmo. Han tilføjer:
-Derved kan vi give kunden en dokumenteret beregning på CO2-aftrykket for at kunne imødekomme CSRD-kravene.
Hos konsulenthuset Viegand Maagøe, som siden 2018 har bistået Carmo med ESG-arbejdet, er man ikke i tvivl om værdien af indsatsen for Carmo og deres kundeportefølje.
-Ærlighed og gennemsigtighed vil med CSRD for alvor blive konkurrenceparametre. Fordi Carmo har været i gang med ESG-arbejdet så længe, står de rigtigt stærkt på området. Og det vil deres kunder nyde godt af fremover, udtaler Lasse Vinblad Thaisen, Seniorprojektleder hos Viegand Maagøe.

Dokumenteret CO2-reduktion på 28 procent på signaturprodukt
Udover at dokumentere det endelige miljøaftryk på et produkt, spiller beregningsværktøjet en afgørende rolle i produktudviklingen i samspil med kunderne.
-Med det nye værktøj kan vi komme med kvalificerede design- og forbedringsforslag til vores kunder på et dataunderbygget grundlag, fordi vi kan simulere ændringerne ved hjælp af CO2-beregner-metoden, siger Anders Johnsen og fortsætter:
-Det giver os de bedste betingelser for sammen med kunden at udvikle præcis den løsning, de har brug. Hertil bruger vi det også til at dokumentere effekten af redesign og produktionsændringer af produkter i vores eksisterende sortiment.
Som eksempel på dette fremhæver Anders Johnsen Carmos signaturprodukt, SuperValve, som er en unik drejeventil til urinposer. Med udgangspunkt i brugerfeedback videreudviklede Anders og hans team det oprindelige design og produktionsmetoden på ventilen, så den passer bedre til kundernes behov. Samtidig opnåede man en CO2-reduktion på 28 procent i forhold til en traditionelt produceret ventil. Det svarer til 13,3 kilo undgået CO2-udledninger for hver 1.000 produceret ventil. Det har man kunnet dokumentere gennem CO2-beregninger fra Viegand Maagøe.
-Nu kan ventilen åbne op til 180 grader i stedet for de oprindelige 90 grader. Det gør, at produktet er mere brugervenligt og fylder mindre i både åben og lukket tilstand. CO2-reduktionen er opnået gennem en effektivisering af produktionen, hvor ventilen produceres i ét stykke på en enkelt maskine samt af mindre materiale end i en traditionelt fremstillet drejeventil, siger Anders Johnsen.

Med udgangspunkt i brugerfeedback videreudviklede Carmo designet og produktionsmetoden på deres signaturprodukt, SuperValve, og opnåede en CO2-reduktion på 28 procent i forhold til en traditionelt produceret ventil. Foto: Carmo.

Når Carmo i denne uge udstiller på den førende messe for leverandører af komponenter til medicobranchen, Compamed i Düsseldorf, bliver det med netop beregningsværktøjet og SuperValve i fokus. Her kan deltagerne opleve redesignet af den populære ventil og få mulighed for en snak med Carmos fagfolk om de nye ESG-tiltag og EU-direktiver.
Carmo udstiller på Pavilion of Denmark, der er Danish Exports fællesstand.

Skrevet i: Energi og miljø, Navnenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?

AutomatiseringBranchenytTop12. 11. 2026

Robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg har noget til fælles: De kan styres elektronisk, og sikkerhedsfejl kan derfor give uvedkommende adgang. Tre forskere fra Aarhus Universitet forklarer her, hvordan vi beskytter de digitale systemer, der i stigende grad styrer vores fysiske

Gefion-investering styrker Danmark i AI-kapløbet

AktueltAutomatiseringBranchenytNavnenyt12. 11. 2026

IT-Branchen hilser den trecifrede millioninvestering i Danish Centre for AI Innovation (DCAI) og AI-supercomputeren Gefion velkommen. Investeringen styrker Danmarks teknologiske fundament og bidrager til europæisk AI-kapacitet. Nu skal regnekraften omsættes til nye løsninger og stærkere danske

Aalborg får et af Nordens mest avancerede laboratorier

AktueltBranchenytInnovationNavnenyt12. 11. 2026

Aalborg Universitet investerer millioner i stort laboratoriemiljø, der samler forskere, studerende, startups og virksomheder. Laboratorierne skal styrke iværksætteri og gøre det lettere at omsætte forskning til virksomheder. Det skal være nemmere at gå fra viden til virksomhed. Også når du er

Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens

BranchenytNavnenyt12. 11. 2026

Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og

Ny dansk sensorteknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø

AutomatiseringProcesteknologi12. 11. 2026

En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde. Innovationsprojektet består af Teknologisk

Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten

Branchenyt12. 11. 2026

Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. En ny analyse fra SMVdanmark viser dog, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft samt skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte

Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt af brolejerne

Maskiner og anlægNavnenytTop09. 11. 2026

Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen. Storebæltsbroen har i mere end 25 år forbundet Danmark

AI udgør 30 procent af it-budgetterne og forandrer cloudmarkedet

AktueltAutomatisering09. 11. 2026

AI udgør nu en betydelig del af it-budgettet. Det viser rapporten Agentic AI Matures, som 451 Research - en del af S&P Global - har udarbejdet for Vultr. Hastigt stigende investeringer i infrastruktur er i færd med grundlæggende at forandre cloudmarkedet, hvor stadig flere virksomheder vender

AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

AktueltAutomatisering09. 11. 2026

En global undersøgelse fra Hikvision og asmag.com indikerer branchens voksende behov for datalagring. Samtidig viser undersøgelsen en stor forventning til, at ny komprimeringsteknologi kan reducere udgifterne til hardware og netværk. Datalagring udgør i dag en markant udfordring inden for

Zero Carbon Shipping-partnerskab – samspil mellem teknologi, skibsdesign og mennesker

Energi og miljøNavnenytOffshore og marine09. 11. 2026

Force Technology bliver strategisk partner i Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Partnerskabet skal styrke viden om nye maritime teknologier, så branchen får et bedre grundlag for at tage nye løsninger sikkert og effektivt i brug - med særligt fokus på samspillet mellem mennesker

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?

    12.11.2026

  • Gefion-investering styrker Danmark i AI-kapløbet

    12.11.2026

  • Aalborg får et af Nordens mest avancerede laboratorier

    12.11.2026

  • Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens

    12.11.2026

  • Ny dansk sensorteknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø

    12.11.2026

  • Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten

    12.11.2026

  • Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt af brolejerne

    09.11.2026

  • AI udgør 30 procent af it-budgetterne og forandrer cloudmarkedet

    09.11.2026

  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    09.11.2026

  • Zero Carbon Shipping-partnerskab – samspil mellem teknologi, skibsdesign og mennesker

    09.11.2026

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}