• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Maskiner og anlægTop14. 08. 2019 | Helle Friemann Nielsen

Bremsekraft i fire kilometers højde

Maskiner og anlægTop14. 08. 2019 By Helle Friemann Nielsen

Fra den vindblæste Nordsø til bjergene i Chile og Peru holder bremser fra Svendborg Brakes styr på industrimaskiner og vindmøller. Og kravene til kvalitet og bremsekraft stiger, for maskinerne bliver hele tiden større og forholdene mere ekstreme.

Foto: http://www.pixabay.com.

Der skal store kræfter til at knuse den kobbermalm, som chilenske minearbejdere henter op fra Andesbjergene. Det foregår blandt andet i en gearløs SAG (Semi-Autogenous Grinding)-mølle, hvor malmen knuses i en enorm tromle med en diameter på 12 meter, drevet frem af 32.000 hestekræfter. Møllens specialfremstillede bremsesystem, der med et bremsemoment på over 24 millioner Nm kan holde det tonstunge mineudstyr fuldstændigt parkeret, er leveret af danske Svendborg Brakes.
Hvert år leverer Svendborg Brakes, i samarbejde med Hoyer Motors, bremsesystemer til vindmøller, mineudstyr og boreplatforme over hele kloden, og virksomheden er med sin globale after sales support klar til at rykke ud døgnet rundt med service og reservedele, der kan forhindre kostbare driftstop.

Total kontrol under alle forhold
Bremserne fra Svendborg Brakes er monteret på en lang række forskellige applikationer, primært fra tunge industrisegmenter som vindkraft, olie og gas, minedrift og marine. Fællesnævneren er sikkerhed, holdbarhed og pålidelighed under selv de værst tænkelige forhold.

-Vores bremser skal virke, når alt andet svigter. I nogle tilfælde indebærer det at kunne levere et bremsemoment på op mod 36 millioner newtonmeter i nogle af de mest ekstreme miljøer på kloden. Nogle installationer i mineindustrien arbejder i fire til fem kilometers højde, hvor motoren til hydraulikken skal være specialmodificeret for ikke at tabe kraft på grund af den tynde luft. I andre tilfælde skal bremserne kunne tåle temperaturer på plus eller minus 50°C, forklarer Robin Schmidt, der er regional sales manager i Svendborg Brakes.

Hydraulik og fjederkraft
Produktporteføljen spænder fra fjederaktiverede nødbremser med få bevægelige dele til 2-Stage Soft Braking Option (SOBO)-systemer, hvor lynhurtige Hydraulic Power Units og avanceret elektronik giver fuld kontrol over bremseprocessen.
-I fjederaktiverede bremser er det en række kraftige fjedre, der klemmer bremsen sammen og hydrauliktryk, der åbner den. Denne type anvendes blandt andet til nødbremser og til at sikre en applikation under service. I aktive bremser, for eksempel rotorbremserne på vindmøller, er det omvendt hydrauliktrykket, der klemmer bremsen sammen. Elektromotoren, som styrer trykket i hydraulikken og lader akkumulatoren, kører kun i korte intervaller på cirka 30 sekunder. Men hurtig aktivering og præcis kontrol er afgørende, siger Robin Schmidt.

Konstant stigende krav
Produktudviklingen hos Svendborg Brakes er konstant præget af nye udfordringer, for kundernes applikationer vokser i størrelse og kompleksitet og bliver placeret i hårdere og hårdere miljøer. Hoyer Motors, der har leveret motorer til Svendborg Brakes i over 20 år, er med i processen allerede under den tidlige produktudvikling.
-Hoyer Motors kender vores produkter og ved, hvilket slutresultat vi arbejder hen imod. Derfor inddrager vi Hoyer Motors allerede under udviklingen af de tidlige prototyper. Gennem den tætte kontakt og det høje produktkendskab har vi mulighed for hurtige ændringer undervejs, så vi lettere kan sikre, at prototypen bliver godkendt. Desuden leverer Hoyer Motors højt på kvalitet og service og kan følge med vores globale tilstedeværelse, siger Robin Schmidt.

Skrevet i: Maskiner og anlæg, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik