Kombinationen af en børnemadras, en sandkasse og helt naturligt forekommende bakterier har vist sig at kunne reducere mængden af drivhusgassen metan i drikkevand med helt op til 75 procent. Det er resultatet af et udviklingsprojekt i Hillerød. Projektet kan medvirke til at fremme vandsektorens grønne dagsorden.
Flere steder i Danmark indeholder grundvandet store mængder af drivhusgassen metan, som vandværkerne effektivt fjerner fra vandet, inden det ledes ud til forbrugerne. Nu er der udviklet en ny biologisk løsning, som kan omdanne metanet til det langt mindre klimaskadelige CO2.
-Når vi ilter grundvandet på vandværket, bliver metanet frigivet og ender direkte i omgivelserne og i atmosfæren. Men hvis vi efter iltningen omdanner den frigivne metan til CO2, reducerer vi klimabelastningen betragteligt, siger Peter Underlin, forsyningschef og COO i Hillerød Forsyning, hvor indholdet af metan er højt i nogle af grundvandsboringerne.
Enkel og innovativ
Idéen til at løse metan-udfordringen er født på Teknologisk Institut og støttet af Miljøstyrelsen. Omdrejningspunktet i projektet, der er døbt BioBox, er en konstruktion, der er lige så enkel, som den er innovativ. BioBox består af en metaltønde, tre lag madrasskum fra en børnemadras samt naturlige bakterier, der kommer fra vandværkets egne sandfiltre.
Dertil kommer en pumpe, der styrer, hvor meget luft, der sendes gennem BioBox – og endelig en lille akvariepumpe, der tilfører kvælstof, fosfor og kalium i meget små mængder for at fremme bakterievæksten. Inden den metanholdige luft udledes fra vandværket, bliver den ledt gennem BioBox-beholderens madrasser, hvor bakterierne sidder klar til at tage imod metangassen.
-Vi ved fra tidligere projekter, at vandværkernes egne sandfiltre rummer en vis mængde bakterier, der æder noget af metanet i vandet. Vi er blevet klogere på bakteriernes funktion og vækstbetingelser, som vi kan kontrollere i sandfiltrene. Derfor antog vi også, at de samme bakterier ville kunne tage sig af det metan, der ender i luften. Det viste sig at holde stik, fortæller forretningsleder, ph.d., Sanin Musovic, Teknologisk Institut.
En vigtig klimaindsats
Forsøgene på bl.a. Stenholt Vandværk uden for Hillerød viser, at BioBox – i en opstilling med næsten samme dimensioner som et fuldskalaanlæg – kan reducere udledningen af metan med op til 75 procent. Selvom metan fra den danske vandproduktion udgør en lille del af den samlede udledning af metan herhjemme, ville BioBox alligevel kunne gøre en forskel.
-Hvis vi i hele Danmark kan reducere udledningen af metan fra produktionen af drikkevand med 75 procent, svarer det stort set til den samme mængde CO2, som 7-8.000 nye biler udleder om året, og derfor er det en vigtig klimaindsats.
Sanin Musovic vurderer, at konceptet også vil kunne anvendes i andre brancher, der udleder metanholdige luftstrømme, for eksempel i lukkede staldmiljøer i landbruget.
Tilfredshed med resultatet
Også hos projektets tredje part, Kemic Vandrens A/S, er der tilfredshed med resultatet af de tests, der for tiden kører hos Hillerød Forsyning, og som snart også vil blive testet hos den fjerde projektpartner, SAMN Forsyning i Horsens.
-Et projekt som BioBox passer godt ind i vandsektorens ambitioner om at bidrage til målet om 70 procents CO2-reduktion inden 2030. Vi synes, at resultaterne fra projektet ser lovende ud. Næste skridt vil være et projekt, hvor vi modner og tester teknologien med fuldautomatisk styring – gerne i samarbejde med forsyninger, der har grundvandsboringer med høje koncentrationer af metan, siger direktør Henrik N. Laugesen fra Kemic Vandrens A/S.
Både metan og CO2 er drivhusgasser, men metan er ca. 25 gange kraftigere end CO2. Samtidig kan vegetationen optage CO2 og omdanne den til plantevækst, hvilket ikke er tilfældet med metan, som i atmosfæren kan have en levetid på over 100 år. Derfor er det en fordel for klimaet, hvis størsteparten af det metan, der er i det danske grundvand, bliver omdannet til CO2.
De bakterier, der anvendes i BioBox, er såkaldte MOB-bakterier, dvs. metan-oxiderende bakterier, der i forvejen er til stede i vandværkernes sandfiltre.
Projektet er støttet af Miljøstyrelsens MUDP-ordning.
