Virtual PLCnext Control: en software baseret controller til den industrielle fremtid

Med Virtual PLCnext Control lancerer Phoenix Contact en softwarebaseret controllerløsning, som gør fleksible automationsfunktioner mulige i virtuelle IT-miljøer.

Løsningen er fuldt integreret i PLCnext Technology økosystemet og åbner op for nye muligheder for state-of-the-art, skalérbare og ressourcebesparende automationskoncepter uden fysisk controller hardware.

Virtual PLCnext Control er hardware uafhængig og er baseret på Open Container Initiative (OCI). Det betyder, at controllersoftwaren kan køre som en container-applikation i IT-infrastrukturer som Docker og Hyper-V – på Windows og Linux systemer, lokalt og i cloud’en. Denne arkitektur betyder hurtig idriftsættelse, enkel skalering og høj fleksibilitet ved integration i eksisterende automations- og IT-landskaber. Den nye løsning bliver præsenteret for første gang på SPS 2025. Her vil Phoenix Contact demonstrere, hvordan PLCnext Control vil åbne op for nye grader af frihed i automation og føre controlleren direkte ind i IT-verdenen. Besøgende i hal 9, stand 310 vil se fordelene ved den softwarebaserede controller ved selvsyn.

“Med Virtual PLCnext Control tager vi controlleren lige derhen, hvor der er behov for den i dag: IT-verdenen”, forklarer Andre Brand, Manager Product Management Controls hos Phoenix Contact. ”Vores kunder får fordel af high-level skalérbarhed, hurtig idriftsættelse og muligheden for at implementere automationsprojekter fleksibelt og samtidig spare ressourcer”.

Den nye løsning understøtter alle de kendte funktioner som programmering i IEC 61131-3, integration af højniveau sprog, OPC UA, MQTT og brugen af apps fra PLCnext Store. Det betyder, at det kendte udviklingsmiljø bevares – der er blot ikke længere en fysisk hardware controller.

Virtual PLCnext Control er ideel til applikationer i industriel digitalisering, hvor klassisk kontrolteknologi har nået sin grænse – uanset om det er til simuleringer, testmiljøer, decentrale kontrolkoncepter eller som del af en edge arkitektur.

Mere info