Stepmotor vs. servomotor – Hvilken løsning skal jeg vælge?

Hvorfor er stepmotorer en smartere løsning? Grunden til, at stepmotoren er en bedre løsning til præcisionsopgaver end f.eks. servo- og andre motorer, skyldes blandt andet…

…at andre motortyper hurtigt ville blive meget varme, hvis de skulle fastholde motoren på en nøjagtig position.

For hvor f.eks. servomotoren bruger strøm til at holde motoren på den givende position, når den står stille, bruger stepmotoren kun strøm, når den kører. Men for at holde position bruger den kun den halve strøm til at holde magnetfelt, Derfor bliver den ikke nær så varm, selv om den arbejder præcist. For stepfunktionen sørger for, at du dels kan styre motoren helt nøjagtigt, og dels at motoren holder positionen helt præcist, så snart den er standset.

Det betyder, at stepmotoren også har et meget lavere strømforbrug.

Vælg mellem to forskellige former for stepmotorer
Der findes mange forskellige typer og udformninger på stepmotorer. Men hos Eegholm kan du grundlæggende set vælge mellem to typer:

AZ-stepmotorer – der har indbygget ABZO sensor/Absolut encoder i motoren, så den hele tiden ved, hvor den står. Det betyder, at den altid kan køre videre til næste step eller køre videre fra der hvor den står, hvis der opstår strømsvigt.

PKP-stepmotorer – en lidt billigere model, der kan fås med same præcision, men kræver en ekstern controller. Derfor skal den køres i tilbage i udgangspositionen/reference igen efter et strømsvigt.

Den væsentligste forskel på de to motorer er, at du ikke behøver at tage alt ud af f.eks. en pakkemaskine efter et strømsvigt, hvis du vælger en AZ-stepmotor. Den vil fortsætte derfra, hvor den var kommet til, når strømmen kommer igen.

Med PKP-stepmotorer er du nødt til at tage alle produkter og emballager ud af maskinen, nulstille alle motorer og køre i reference. Det kan hurtigt gøre det tidskrævende og dyrt at genstarte maskinen efter et strømsvigt. I værste fald kan det føre til forsinkelser i de aftalte leverancer, som maskinen pakker.

Har du spørgsmål?
Du får et overblik over de forskellige stepmotorer på vores hjemmeside. Og har du spørgsmål, så giv Poul-Henning et kald på ☎ 4035 8654.