Nyt access point med Wi-Fi 6 til industriel automation

Phoenix Contact udvider sit industrielle, trådløse program med nye access points fra WLAN 2300 serien, som understøtter Wi-Fi 6 funktioner i overensstemmelse med IEEE 802.11ax. Komponenterne kan bruges til at lave effektive og kraftige WLAN-netværk med op til 100 deltagere pr. virtuel access point interface.

Ved at anvende moderne teknologier som OFDMA 8 (Orthogonal Frequency-Division Multiple Access), kan access points kommunikere med flere WLAN-enheder på samme tid. Det sikrer høj effektivitet og datahastighed samt pålidelig overførsel i realtid, selv i travle WLAN-miljøer. I kombination med nye klientmoduler fra WLAN 1000 produktserien tilbyder systemet væsentlig forbedret ydelse til applikationer som førerløse transportsystemer (AGV) og autonome robotter (AMR), der anvendes i produktion og logistik. Den fuldt transparente bro og VxLAN (Virtual Extensible LAN) muliggør transparent Profinet og Profisafe kommunikation, som er vigtig i automationsnetværk.

Adgangssikkerhed er af afgørende betydning i fremtidens netværk. Derfor blev access points designet til at være sikkert fra starten i henhold til en proces certificeret i overensstemmelse med IEC 62443-4-1 samt opfylde kravene i IEC 62443-4-2-standarden. “Med WLAN 2300 tilbyder vi vores kunder fremtidssikret levedygtighed, skalerbarhed og industriel robusthed til deres trådløse automatisering,” siger Jürgen Weczerek, Product Manager for Network Technology hos Phoenix Contact. “Vores moduler sikrer problemfri og effektiv dataoverførsel, hvilket er afgørende for succesen i moderne industrielle processer.”

 

Mere om industrial wireless