All-Round vedligeholdsfri software

Når det kommer til klart organiserede strukturer og nem håndtering under drift, har AS-i Safety løsningerne fra Bihl+Wiedemann i årevis sat standarden inden for sikkerhedsteknik. Nu kan virksomheden, der er beliggende i Mannheim i Tyskland, også tilbyde en procedure for konfiguration og idriftsættelse, der er så enkel, som man kan forvente af AS-i eksperter: En intuitiv softwarepakke, der viser brugeren alt, hvad han har brug for at vide, på det rigtige tidspunkt.

all-round-vedligeholdsfri-software_billede_03


Strudsepolitik har aldrig været sagen for AS-interface specialisterne hos Bihl+Wiedemann. “Vi ved præcis på hvilke områder vores systemer ligger langt foran alle andre – men vi lytter også omhyggeligt, når vores kunder påpeger et aspekt, de ikke er så glade for,” siger administrerende direktør for Bihl+Wiedemann GmbH, Bernhard Wiedemann. “Sådanne ting vil aldrig blive overset i den almindelige glæde og travlhed i forbindelse med succesen for vores AS-i Safety-løsninger. Generelt tager vi kritik meget seriøst – og ofte bruger vi den som inspiration til forbedringer.”

En kritik, der ofte kom, var omkring konfigurationen og idriftsættelse af sikre AS-i netværk. Ifølge nogle brugere var proceduren for besværlig ved hjælp af den tidligere softwareversion ASIMON 3 G2. “Vi kunne 100 % sætte os ind i det”, husker Wiedemann. “I længere tid havde vi i vor produktudvikling fokuseret på yderligere effektivisering, fleksibilitet og funktionalitet af vores AS-i Safety løsninger. Men nu var det tid til at rette vores opmærksomhed mod softwaren. Trods alt bør det ikke være sådan, at verdens enkleste sikkerhedsbus ikke også er den enkleste at konfigurere.”

Hardwarekatalog indeholdt i softwaren gør konfiguration til en barneleg

Det var præcis med den tilgang udviklingsafdelingen hos Bihl+Wiedemann tog denne udfordring op. Resultatet er et program, hvis navn alene fortæller, hvor dets styrke ligger: ASIMON360 er den vedligeholdsfrie og all-round software, der gør konfiguration og idriftsættelse lige så nem for brugeren, som det er at bruge AS-interface Safety at Work.

Til dette formål er Bihl+Wiedemanns komplette produktprogram lagt ind i programmet i form af et hardwarekatalog. Borte er de dage, hvor man var nødt til at vælge datablade og derefter manuelt indtaste produktdata for sikkerhedsmonitorer og slaver. Med ASIMON360 kræver det kun et klik på den aktuelle enhed for automatisk at åbne de indstillinger, der er mulige i denne konfiguration. Efter at have gjort dette er brugeren i stand til direkte i drop-down menuen at vælge de enheder, han faktisk ønsker at oprette forbindelse til. Også det, at inkorporere moduler fra andre producenter af AS-i enheder i den nye software, er naturligvis endnu enklere end før – trods alt har interoperabilitet altid været en af de vigtigste fordele ved AS-i. Til dette er der universalmoduler i softwaren. Desuden kan der også lagres produktspecifikke indstillinger i et brugerkatalog.

Efter at hardwarekonfiguration er færdig, opretter systemet automatisk en form for grundlæggende opsætning, som indeholder alle de logiske softwaremoduler, der er resultatet af de tidligere foretagne hardwareindstillinger. Hvis brugeren eksempelvis har angivet, at et nødstop skal tilsluttes til en bestemt slave, foreslår systemet ham præcis denne enhed. Det betyder, at i fremtiden vil det ikke længere være muligt at tildele forkerte enheder. Og også fejl ved adressering af en slave er en saga blot.

Idriftsættelsesvejledningen fører trin for trin gennem adresseringsprocessen

all-round-vedligeholdsfri-software_billede_01

Når konfigurationen er udført, tager en idriftsættelsesvejledning over. Den guider brugeren trin for trin gennem adressering og konfiguration af de tilsluttede enheder. I det første trin beder vejledningen brugeren om at tilslutte sikkerhedsmonitoren. Dette gentages for alle enheder, der indgår i systemet. Hvis der på noget tidspunkt opstår problemer, giver softwaren letforståelige forklaringer og tilbyder konkret hjælp.

Og hvis der er behov for yderligere tiltag for mere komplekse slaver, såsom indstillingen af en dip- switch, er der også hjælp at hente i vejledningen. Brugeren lades ikke på noget tidspunkt alene under konfiguration og idriftsættelse. Ved afslutningen af processen er alle adresser indstillet og lagret i enhederne. ASIMON360 gør AS-i Safety klar til brug på blot få minutter.

Druck

Overgangen fra konventionel til automatiseret sikkerhedsteknologien bliver endnu nemmere

AS-interface’s sikkerhedskoncept en velkendt, global succes. Dette skyldes til dels, at det for mange brugerne næsten ikke kræver forudgående kendskab til AS-interface. Hvis man vil udnytte AS-i Safety’s mange effektivitetsfordele, kræver det hverken sikkerhedsekspertise eller gennemlæsning af manualer så tykke som telefonbøger. Dette sparer ikke kun tid og koncentreret arbejde, det giver også størst mulig frihed med hensyn til anvendelsen af den tid, personalet anvendes på det respektive udstyr eller maskine.
Bihl+Wiedemanns erklærede mål var at udvikle en intuitiv software, der gør det nemt for selv nybegyndere at udføre konfiguration og idriftsættelse – med den behagelige bivirkning, at antallet af de situationer, hvor Bihl+Wiedemann har brug for at sende sine egne specialister ud med henblik på at hjælpe brugere med at oprette mere komplekse installationer, bliver kraftigt reduceret.
Denne intuitive software gør ikke kun livet lettere for allerede aktive AS-i Safety-brugere, den gavner også alle, der ønsker at blive bruger. Med hensyn til systemers sikkerhedsteknologi arbejder mange brugere stadig med forældet parallel ledningsføring og mister derved effektivitetsgevinsterne fra moderne bus-teknologi.
ASIMON360 fjerner nu yderligere forhindringer for at skifte fra konventionel til automatiseret sikkerhedsteknik – og hjælper dermed kunderne med at spare penge: For, som det er alle bekendt, betaler brugen af AS-i Safety sig selv, også i de mindste systemer.