• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AutomatiseringTop08. 11. 2023 | Helle Friemann Nielsen

AI-styret trafiksignal kan reducere CO2-udledning, støj, brændstofforbrug – og trafikpropper

AutomatiseringTop08. 11. 2023 By Helle Friemann Nielsen

I dag bliver trafiklys som regel indstillet til at skifte efter nogle faste tidsintervaller, men det kan gøres meget smartere med kunstig intelligens, der løbende kan forudsige trafikkens udvikling og tilpasse lysene derefter. Professor Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har udviklet et nyt system, der i en simuleret test giver bemærkelsesværdigt gode resultater.

Foto: freepik.com.

Trafikpropper er ikke bare irriterende. De er også dårlige for både økonomien, sundheden, trafiksikkerheden, miljøet og klimaet.
Der er altså god grund til at arbejde på nye intelligente systemer til at styre trafiklys, så trafikken i byerne i højere grad glider, og trafikpropper så vidt muligt undgås.
Og det er lige netop, hvad professor i data science Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har gjort.
Han har udviklet et AI-system, kaldet EcoLight+, der løbende kan forudsige, hvordan trafikken udvikler sig og tilpasse trafiklysene efter det. I en simuleret test over tre måneder på et af de mest trafikerede vejkryds i Tallinn i Estland gav Sadok Ben Yahias system markante reduktioner af både CO2-udledning, støj og beregnet brændstofforbrug.
EcoLight+ gav en støjreduktion på 74,6 pct., det mindskede CO2-udledningen med 63,78 pct. og reducerede brændstofforbruget med 69,61 pct. sammenlignet med almindelige tidsindstillede trafiklys. Det klarede sig også bedre end andre intelligente trafikstyringsmodeller.
-Resultaterne er bemærkelsesværdige. De viser klart, at vores model var den bedste til at finde de optimale tidsinddelinger for trafiksignalerne i løbet af en dag, siger professor Sadok Ben Yahia.
-Men vi kan selvfølgelig ikke tillade os at være for entusiastiske allerede nu. Vi må hælde lidt vand i vinen, som franskmændene siger. Det var en simuleret test. Nu gælder det om at få installeret systemet i et rigtigt lyskryds og teste det ude i virkeligheden, fortsætter han.

Trafikproppernes negative indvirkning
At trafikpropper øger brændstofforbruget og derved også CO2- og partikeludledningen, fordi bilerne er tændt i længere tid, og fordi de skal accelerere og decelerere langt oftere, giver næsten sig selv.
Men trafikpropperne har også betydning for økonomien, fordi folk spilder deres tid på at sidde fast i trafikken. I nogle af verdens trafikalt mest overbelastede byer, fx London, spilder hver enkelt bilist i gennemsnit 156 timer om året svarende til knap fire britiske arbejdsdage. Derudover går der også mange penge tabt på ekstra brændstof.

Foto: freepik.com.

-Vi har lavet beregningen for vores test i Tallinn. I testperioden var den gennemsnitlige benzinpris 1,9 dollars. Det betyder, at man ville kunne spare 1.689 dollars i timen i brændstof, hvis man implementerede vores system. Det er mere end 14 millioner dollars årligt, fortæller Sadok Ben Yahia.
Trafiksikkerheden påvirkes, fordi bilisterne simpelthen bruger mere tid på vejene, end de ellers ville have gjort, og fordi de kan blive stressede, frustrerede og trætte af den ekstra rejsetid. Derved stiger risikoen for ulykker.
Og endelig er der støjgenerne.
-Jeg mener, at vi har al for lidt fokus på støj, når det kommer til trafikpropper. Vi ved, at støj fra trafik har alle mulige negative indvirkninger på vores psykiske og fysiske helbred, siger han videre.

Data af højere kvalitet
Netop fordi trafikpropper har så mange negative konsekvenser, er der begyndt at komme flere og flere AI-systemer, som kan styre trafikken mere dynamisk end de traditionelle tidsindstillede lyskryds. De bliver typisk fodret med information fra f.eks. sensorer og kameraer på lyskurvene og GPS-data og træffer beslutninger på baggrund af det.
Professor Sadok Ben Yahias EcoLight+-system får ligeledes sin data fra sensorer, kameraer, GPS og også fra sensorer, der måler trafikstøjen. Herefter foregår der en såkaldt data fusion.
-Når vi får data fra flere forskellige kilder og lægger det sammen, får vi data af en højere kvalitet. Det betyder, at modellen kan komme med mere nøjagtige forudsigelser, hvilket igen fører til en mere optimal beslutningstagning i forhold til trafikstyringen, siger Sadok Ben Yahia.
-At vi kan få så gode resultater sammenlignet med andre systemer handler om det, man med et teknisk ord kalder for reinforcement learning. Vores model fungerer simpelthen bare godt. Og at EcoLight+ blandt andet afhænger af måling af støj, betyder ikke, at den bliver mindre effektiv, hvis bilparken bliver udskiftet til elbiler, siger Sadok Ben Yahia. Det er alligevel mest dækstøj, de måler.
Lige nu arbejder professoren på at finde partnere til projektet, rejse finansiering til flere tests af systemet og implementere det i et fysisk lyskryds. Med de rette partnere regner han med at kunne have en prototype klar på seks måneder.

Skrevet i: Automatisering, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

InnovationMesser og møderRobotterTop08. 05. 2025

Teknologisk Institut kortlægger for første gang potentialer, barrierer og fremtidsperspektiver for humanoide – menneskelignende – robotter i Danmark i en ny rapport. Samtidig har Instituttet Danmarkspremiere på en humanoid robot til Robotbrag 2025 i Odense. Humanoide robotter – robotter, der

Nye topledere hos UR og MiR

AktueltNavnenytRobotter07. 05. 2025

Teradyne Robotics har annonceret udnævnelsen af nyt lederskab i Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MiR). Den nye ledelse sikrer stærk kontinuitet og ekspertise, mens begge virksomheder fortsætter med at drive udviklingen af fremtidens avancerede automation. Tirsdag den 6. maj

Topforskere får millionstøtte

AktueltInnovationNavnenyt07. 05. 2025

Hvordan kan vi genanvende plast bedre? Og hvordan kan vi sende data uden at bruge så meget energi? 11 topforskere modtager nu over 300 mio. kr. fra Villum Fonden til forskning, der blandt andet kan give os svar på de spørgsmål. Villum Fonden har netop uddelt i alt 317 millioner kroner til 11

Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

Procesteknologi07. 05. 2025

Den nyeste generation af det elektroniske PG-manometer fra ifm electronic a/s sætter nye standarder for trykmåling i fødevare- og drikkevareindustrien. Med en kombination af gennemprøvet sensorteknologi og banebrydende LED-display tilbyder løsningen både præcision, holdbarhed og forbedret

Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

Navnenyt07. 05. 2025

39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA. Et enstemmigt repræsentantskab i Ingeniørforeningen IDA har genvalgt 39-årige Laura Klitgaard som formand i de kommende tre år.Dermed kommer hun til at stå i spidsen for de

Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

NavnenytVand og spildevand07. 05. 2025

Rebekka Nymark er ny direktør for vand og spildevand i HOFOR og får dermed ansvaret for en helt central infrastruktur i byen – en rolle der ikke er helt uvant, da hun forlader en stilling som direktør i Metroselskabet I/S. Hverdagen og fremtidens byer. Det kunne være overskriften for Rebekka

Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

AutomatiseringMesser og møderTop05. 05. 2025

Digitalisering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur er de tre nøgleområder i fokus, når IDA inviterer indenfor til Danmarks største teknologievent Technomania på HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH Messecenter Herning 30. september-2. oktober. Årets Technomania tapper ind i

Maritim AI på tværs af grænserne

AktueltAutomatiseringOffshore og marine05. 05. 2025

Efter et år med netværk, testaktiviteter og kortlægning af over 300 aktører afslutter MarAI-projektet sin første fase med konkrete anbefalinger, nye samarbejder og et solidt fundament for et fælles dansk-tysk innovationsøkosystem inden for maritim kunstig intelligens. Projektet, ledet af

Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

AktueltAutomatiseringMesser og møderRobotter05. 05. 2025

En række af Danmarks største produktionsvirksomheder vil sammen med Dansk Robot Netværk sætte spot på, hvordan faglærte er nøglen til innovation, vækst og en bæredygtig fremtid. De har derfor inviteret unge fra hele landet til Teknologidagen fredag den 9. maj 2025 i Odense i forbindelse med

Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

BranchenytOffshore og marine05. 05. 2025

Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden. Dansk Metal hilser statsministerens udmelding om, at Danmark igen skal være en stor skibsbyggernation, velkommen. Det er et afgørende skridt

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Danmark tager hul på fremtiden med humanoide robotter

    08.05.2025

  • Nye topledere hos UR og MiR

    07.05.2025

  • Topforskere får millionstøtte

    07.05.2025

  • Smart trykindikation til hygiejniske miljøer

    07.05.2025

  • Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA

    07.05.2025

  • Ny direktør i spidsen for vand, spildevand og klimasikring i hovedstadsområdet

    07.05.2025

  • Digitalisering, AI og kritisk infrastruktur i fokus på Technomania

    05.05.2025

  • Maritim AI på tværs af grænserne

    05.05.2025

  • Teknologidagen 2025 forener unge talenter og erhvervsgiganter

    05.05.2025

  • Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation

    05.05.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik