• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

AktueltBranchenyt03. 11. 2025 | Helle Friemann Nielsen

AI er intet uden en stærk infrastruktur

AktueltBranchenyt03. 11. 2025 By Helle Friemann Nielsen

AI bliver ofte fremstillet som fremtidens mirakelværktøj – en teknologi, der kan effektivisere, analysere og skabe ny værdi på et niveau, som tidligere virkede fuldstændig uopnåeligt. Vi taler imidlertid langt mindre om en af de grundlæggende udfordringer: nemlig at AI aldrig bliver bedre end den infrastruktur og de data, vi fodrer den med.

Klummen er skrevet af Carl Hansson, PreSales Solution Partner, Orange Business.

AI-modeller er i sagens natur generiske. De kan besvare spørgsmål eller generere indhold, men uden adgang til virksomhedernes egne data forbliver modellerne blot generelle værktøjer, som alle kan bruge. Det er først, når virksomheder bygger et solidt digitalt fundament, at AI skaber en reel konkurrencemæssig fordel.
Og her bliver infrastrukturen afgørende. Det er ikke nok at have en imponerende løsning i laboratoriet, så at sige. Det er nemlig i overgangen til reel produktion, at de store udfordringer opstår.
Latens i netværket, stigende cloudomkostninger, sikkerhedsrisici og manglende rammer for governance betyder, at mange AI-initiativer går i stå allerede på eksperimentstadiet. Hvis infrastrukturen ikke er bygget til at kunne håndtere de tunge AI-workloads, bliver resultaterne ustabile – og i værste fald ubrugelige.
Der er behov for, at virksomheder opfatter deres infrastruktur som en katalysator for AI-initiativerne. Infrastrukturen må aldrig være en barriere, der bremser udviklingen, men en platform, der skaber tillid og åbner nye muligheder. Først når virksomheder kan stole på dette fundament, bliver det muligt at skalere op og bringe AI-projekterne fra vision til virkelighed. Det handler om robuste datanetværk, lagring, der kan håndtere de kraftigt voksende datamængder, og sikkerhed, der kan modstå stadig mere avancerede cybertrusler. Derudover er det afgørende med styring og kontrol, som sikrer, at AI-teknologien bruges korrekt – med de rette data og i de rette sammenhænge. For vi har allerede set mange eksempler på, hvad der kan ske, når beslutninger træffes på et fejlagtigt grundlag.
En global undersøgelse, som GlobalData har gennemført på vegne af Orange blandt 400 virksomheder, viser, at 43 procent siger, at generativ AI tvinger dem til at modernisere deres netværksinfrastruktur. Samtidig siger næsten alle virksomheder (96 procent), at de er nødt til at revurdere deres cybersikkerhedsstrategi på grund af generativ AI. Selvom flere og flere anerkender værdien af en stærk infrastruktur, er der fortsat et tydeligt efterslæb sammenlignet med cybersikkerhedsområdet – og derfor er jeg ikke i tvivl om, at bevidstheden om netværkets betydning skal styrkes.

Konkurrencefordelen ligger i infrastrukturen og dataintegrationen
Faktum er, at alle virksomheder i princippet har adgang til de samme AI-modeller. Værktøjerne findes allerede og kan bruges af hvem som helst. Det, der adskiller vinderne fra taberne, er derfor ikke algoritmer, men hvordan virksomhederne integrerer og anvender deres egne data. De, der formår at kombinere deres unikke viden, information og data med en velkonstrueret digital infrastruktur, vil utvivlsomt tage føringen.
Næste gang du bliver imponeret over nye AI-tjenester, der kan løse selv de mest komplekse problemer, er det værd at vende blikket mod fundamentet. Er organisationens infrastruktur bygget til at bære det, vi drømmer om? Sandheden er, at AI er et håndværk – ikke magi. Og som med ethvert håndværk kræver det de rette værktøjer, de rette materialer – og frem for alt et solidt fundament at stå på.
Jeg er derfor ikke i tvivl: Fremtiden for AI ligger ikke i at bygge større modeller, men i at bygge stærkere fundamenter. Det er dér, konkurrencekraften starter.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende

InnovationNavnenytTop24. 11. 2025

Nyt ESA-projekt med Teknologisk Institut i spidsen skal reducere kommende månemissioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen. Fremtidige månemissioner står over for en grundlæggende udfordring: den høje omkostning og vanskelige transport

Hannover Messe med ny sektion til forsvarsproduktion

AktueltMesser og møder24. 11. 2025

Hannover Messe introducerer en ny - men desværre nødvendig - udstillingssektion: Defense Production Area; forsvarsproduktion, der er dedikeret de state-of-the-art fremstillingsteknologier, som forsvarssektoren har brug for. Den specialiserede platform vil fremvise umiddelbart anvendelige løsninger,

Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne

AktueltBranchenytInnovation24. 11. 2025

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft. 258 mio. kr. fra

Bladena vokser videre som en del af Renewable Energy Systems

Energi og miljøNavnenyt24. 11. 2025

Den danske teknologivirksomhed, der har specialiseret sig i at forlænge levetiden på vindmøllevinger, Bladena, blev sidste år opkøbt for et større millionbeløb. Køberen er britiske Renewable Energy Systems (RES), verdens største uafhængige virksomhed inden for vedvarende energi.Opkøbet markerer

Bearbejdning af metalemner i XXXL-format

Maskiner og anlægNavnenyt24. 11. 2025

ODIN Engineering har kapaciteten til og erfaringen med at bearbejde meget store, tunge eller komplekse emner – op til dimensionerne 8 x 3 x 1,4 meter. Maskinfabrikken fremstiller komponenterne både til de specialmaskiner, ODIN selv udvikler til andre virksomheder, men især også som

Dansk gips i ny grøn æra

Energi og miljøNavnenyt24. 11. 2025

Med ny direktør Henrik Dietrichsen ved roret intensiverer Knauf A/S den grønne omstilling. Den danske gipsproducent er nu oppe på 50 procent genanvendt gips. Målsætningen er 100 procent genanvendt gips i 2026. Knauf A/S, der fremstiller gipsprodukter til byggeindustrien -og som den eneste

SPS Expo – tre dage med fokus på automatisering og industriel AI

AutomatiseringMesser og møderTop20. 11. 2025

Fra den 25. til den 27. november 2025 vil automationsverdenens øjne være rettet mod SPS Expo - Smart Production Solutions - der afholdes i Nürnberg. Her mødes innovation og industri. SPS afholdes i år for 34. gang, og messen tiltrækker over 1000 udstillere og omkring 50.000 besøgende. Når

Topøkonom med virkelighedstjek til industrien

AktueltBranchenytMesser og møder20. 11. 2025

De kommende år bliver ikke ”business as usual” for fremstillingsindustrien, og det bliver afgørende at kunne afkode det politiske landskab. Det var budskabet fra økonomisk kommentator Frank Hvid, da han i sidste uge holdt et oplæg på OMRONs Nordic Partner Summit om industriens største strategiske

Internationalt førende danske virksomheder slår sig sammen

AktueltNavnenytOffshore og marine20. 11. 2025

Hoyer og VMS Group skaber stærk, global partner for den maritime og industrielle sektor. Sammenlægning af de to førende danske virksomheder inden for henholdsvis elektriske motorer og reparation og vedligeholdelse af dieselmotorer og fremdrivningssystemer på skibe skaber Hoyer VMS Group. Det nye

Klare taskforce-anbefalinger til mere iværksætteri

Branchenyt20. 11. 2025

Taskforce-anbefalinger kan for alvor styrke det hjemlige tech-iværksætteri. Anbefalingerne vækker stor begejstring hos Ingeniørforeningen IDA. Regeringens taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel overrakte i sidste uge sine anbefalinger til uddannelses- og forskningsminister

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende

    24.11.2025

  • Hannover Messe med ny sektion til forsvarsproduktion

    24.11.2025

  • Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne

    24.11.2025

  • Bladena vokser videre som en del af Renewable Energy Systems

    24.11.2025

  • Bearbejdning af metalemner i XXXL-format

    24.11.2025

  • Dansk gips i ny grøn æra

    24.11.2025

  • SPS Expo – tre dage med fokus på automatisering og industriel AI

    20.11.2025

  • Topøkonom med virkelighedstjek til industrien

    20.11.2025

  • Internationalt førende danske virksomheder slår sig sammen

    20.11.2025

  • Klare taskforce-anbefalinger til mere iværksætteri

    20.11.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik