Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over én mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig. Det viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Over 100 affaldscontainere. Så mange har forskere fra Aalborg Universitet undersøgt i projektet ReshapeWaste for at kortlægge, hvad danske produktionsvirksomheder smider ud. Resultatet var ikke overraskende i forhold til mængderne – men kvaliteten af de kasserede materialer kom bag på alle.
-Vi vidste godt, at mængderne af restmaterialer ville være store, for det findes der data på. Men at kvaliteten af det industrien kasserer i dag, var så god – var mildest talt chokerende, fortæller Linda Nhu Laursen, forskningsleder på Aalborg Universitet.
Buler blev til prisvindende bølger
Det har man også fundet ud af hos Tommerup-virksomheden Dampa, der til daglig arbejder med metalbaserede akustiklofter, hvor selv små kosmetiske fejl som buler eller ridser betyder, at pladerne kasseres og normalt ikke kan komme retur i produktionen.
I ReshapeWaste-projektet blev Dampa koblet sammen med en designer, der valgte at gå med bulerne i stedet for at skjule dem. Ved hjælp af en specialudviklet 3D-printet presseform blev de tidligere skrotplader støbt om til bølgende loftkassetter med et markant og organisk udtryk – et design, der nu har vundet den internationale ”iF Design Award”.
-Det færdige resultat viser på smukkeste vis, hvordan mindre skader kan forvandles til en æstetisk kvalitet. I stedet for at skjule eller kassere materialet bliver bulerne en aktiv del af designet, siger Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos Dampa.
Behov for nye værdikæder
ReshapeWaste-projektet afslørede også et hul i markedet og peger på et strukturelt behov: Hvis vi som et mere bæredygtigt samfund skal udnytte potentialet i virksomhedernes kasserede materialer, kræver det nye typer virksomheder, der kan håndtere logistik, sortering og forarbejdning – og stærke lokale værdikæder, der kan sikre, at materialerne bliver sat i spil.
-Når restmaterialer skal blive til nye produkter, er partnerskaber helt afgørende. Vi ser de bedste resultater, når affaldsejeren, en bearbejdningspartner, en designer og en aftager kobles i en lokal værdikæde. Det minimerer logistik, øger kvaliteten og gør de cirkulære løsninger forretningsdygtige, tilføjer Lene Filtenborg Buhl Kejser, der har været projektleder på ReshapeWaste.
Reshape to zero
Der er allerede et nyt og endnu større genanvendelsesprojekt i gang for forskningsgruppen på Aalborg Universitet.
Projektet hedder ZeroWaste, og denne gang handler det om at kortlægge affald fra hele 500 industrivirksomheder. Ikke kun for at måle mængderne, men for at forstå de virkelige årsager bag spildet.
-Målet er ikke bare at reducere affald, men at udvikle viden om radikalt bedre produkter og forretningsmodeller, der giver virksomhederne en reel konkurrencefordel i en zero waste-fremtid, siger Linda Nhu Laursen afslutningsvis.
Om ReshapeWaste
Det toårige projekt har gennemført 20 designeksperimenter i danske produktionsvirksomheder og udviklet 21 prototyper baseret på restmaterialer.
Over 100 containere er blevet undersøgt for at kortlægge affaldsstrømme. I Danmark bliver der årligt kasseret over én mio. tons industriaffald.
Resultaterne er samlet i bogen ”Sans for ressourcer – 7 designeksperimenter med restmaterialer”.
ReshapeWaste erstattes nu af projekt ZeroWaste, der skal hjælpe 500 danske virksomheder med at reducere eller eliminere deres affald gennem nye cirkulære værdikæder. Læs mere om det projekt her.
Yderligere information om ReshapeWaste.
Kilde: Aalborg Universitet.
