• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

TekniskFOKUS

Fokus på teknik og automation

  • Automatisering
  • Branchenyt
  • Energi og miljø
  • Innovation
  • Maskiner og anlæg
  • Messer og møder
  • Navnenyt
  • Offshore og marine
  • Procesteknologi
  • Robotter
  • Vand og spildevand
  • Link til Klimateknologi

Branchenyt09. 12. 2019 | Helle Friemann Nielsen

50.000 elever skal arbejde med engineering i skolen

Branchenyt09. 12. 2019 By Helle Friemann Nielsen

Design en bygning, der kan modstå et jordskælv eller byg din egen lodrette have. Den slags opgaver har elever landet over prøvet kræfter med de seneste år gennem programmet Engineering i skolen, der handler om at arbejde undersøgelsesbaseret med at udvikle løsninger på konkrete virkelighedsnære problemstillinger.
Nu får yderligere 50.000 elever muligheden. Villum Fonden har nemlig bevilget 18,7 millioner kroner til at udbrede den undersøgelsesbaserede undervisningsmetode.
Det er anden gang, at fonden bevilger midler til Engineering i skolen, der blev skudt i gang 2017, og som det første af sin art introducerer engineering som undervisningsmetode i den danske grundskole.
Agi Csonka, programchef i Villum Fonden ser frem til, at endnu flere elever kan få gavn af at arbejde med konkrete problemstillinger i skoletiden.
-Vi ved fra forskningen, at undersøgelsesbaseret undervisning, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære problemer, giver dem en bedre forståelse for, hvad naturfag kan bruges til. Og de bliver bedre til at samarbejde og være vedholdende. Men det er en anden måde at være lærer på, og lærerne efterspørger selv mere kompetenceudvikling på området, siger Agi Csonka.

Elever bliver medskabere af teknologi
Engineering er en undervisningstilgang, hvor eleverne arbejder problembaseret og anvendelsesorienteret med et autentisk problem, som de skal finde deres egen løsning på.
Ghita Wolf Andreasen, direktør i Engineer the Future, glæder sig over den nye bevilling:
-Engineering-metoden er med til at gøre eleverne til medskabere af teknologi fremfor blot forbrugere. Desuden oplever vi, at den øger elevernes naturfaglige viden og evne til at forholde sig kritisk til teknologien, hvilket er helt afgørende i en tid, hvor teknologi og digitalisering fylder stadig mere og mere. Derfor er vi rigtig glade for at kunne fortsætte arbejdet med at udbrede engineering til endnu flere skoler, siger Ghita Wolf Andreasen.
Anden fase af Engineering i skolen vil frem mod 2023 involvere knap 50.000 elever, over 2000 lærere og 50 skoleledere. Bevillingen gør det blandt andet muligt at introducere engineering på alle landets professionshøjskoler samt kompetenceudvikle naturfagslærere i seks kommuner. Desuden skal pengene gå til at sikre, at endnu flere elever landet over kan medvirke i Engineering Day, der foregår hvert år i uge 45.
Naturfagslærer Anna Clausen fra Firkløverskolen i Vejle Kommune modtog tidligere på året Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris for sit arbejde med netop engineering. Hun nikker genkendende til, at eleverne udvikler deres evne til at samarbejde og løse problemer.
-Når eleverne får lov at udvikle og arbejde med deres egne teknologiske løsninger, motiveres de på en helt anden måde, end når jeg bare formidler fra tavlen. Og jeg oplever tit at få nogle af de elever på banen, der ellers holder sig tilbage af frygt for at lave fejl, fortæller Anna Clausen.
I første fase af Engineering i skolen-projektet er der udviklet undervisningsmidler inden for engineering, naturfagslærere i fire kommuner er blevet kompetenceudviklet, ligesom der er blevet udviklet en dansk engineering-didaktik.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, Astra, VIA og Københavns Professionshøjskole.
Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.

Elever fra Tvis Skole nær Holstebro arbejder med engineering i undervisningen. Foto: Engineer the Future.

 

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

InnovationNavnenytTop26. 06. 2025

Det er kun knap 15 pct. af iværksættere i Danmark, som ser sig selv som ”Løvens Hule”-typen. Faktisk svarer næsten 1/3, at de slet ikke identificerer sig som iværksættere. Spørger man Mads Vacszy Kragh, tidligere direktør i Erhvervshus Sjælland og forfatter til bogen ”Iværksættertyper”, så skaber

Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

AktueltNavnenytRobotter26. 06. 2025

Den danske startup Scurid, med adresse i Odense, løb med titlen ”Europe's Best Robotics Startup” ved årets automatica-messe i München. Det skete efter en veloplagt pitch foran en erfaren jury og i skarp konkurrence med fem andre europæiske startups. Onsdag den 25. juni indtog seks lovende

Rigtig god sommer

AktueltBranchenyt26. 06. 2025

Det er tid til sommerferie – og det gælder også TekniskFokus, der holder pause i juli måned. Dette er således det sidste nyhedsbrev på denne side af ferien. Vi udkommer igen tirsdag den 5. august. Holdet bag TekniskFokus ønsker alle en god sommerferie…

Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

AutomatiseringRobotter26. 06. 2025

Universal Robots lancerer UR Studio, der er et stærkt online simuleringsværktøj, bygget på PolyScope X; UR’s mest avancerede, åbne og AI-kompatible softwareplatform. UR Studio, som man kan se i denne uge på UR’s stand på automationsmessen automatica i München, gør det muligt for kunder,

AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

Automatisering26. 06. 2025

Erhvervslivet står over for et stigende pres for at implementere generativ AI, men det halter med AI-paratheden. SAS Institute har introduceret et værktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at vurdere og benchmarke deres implementering af generativ AI i forhold til globale

Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

Energi og miljøNavnenytProcesteknologi26. 06. 2025

Kyoto Group har indgået et partnerskab med den danske rådgivningsvirksomhed Hebsgaard|Larsen for at fremme udbredelsen af Kyoto Groups termiske batteri, Heatcube, i Danmark. En løsning, der tilbyder fuldt elektrificeret varme til en reduceret pris – uden behov for forudgående

Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

Energi og miljøOffshore og marineTop23. 06. 2025

El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind. På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel. Men

DIRA tager springet ud i Europa

AktueltAutomatiseringNavnenytRobotter23. 06. 2025

Dansk Robot Netværk, DIRA, rykker ud over landegrænserne. Nu opruster DIRA netværksaktiviteter og videndeling i hele Europa – og indleder med delegationstur til Holland senere på året. Dansk Robot Netværk, DIRA, har i flere år været et samlingspunkt for viden, samarbejde og innovation på tværs

International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

AktueltBranchenytMesser og møder23. 06. 2025

International Drone Show cementerede i sidste uge sin status som Nordens største droneevent ved at tiltrække mere end 1.000 industriaktører på tværs af forsvar, energi, landbrug, mobilitet og kritisk infrastruktur. Droner står foran deres helt store gennembrud i en række industrier.Det blev

Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

AutomatiseringMesser og møderRobotter23. 06. 2025

På automatica 2025, der afholdes i denne uge fra 24. til 27. juni, præsenterer Universal Robots en række nye teknologier, der er designet til at hjælpe virksomheder med at imødekomme Europas stigende behov for fleksibel og skalerbar automatisering. Blandt højdepunkterne på messen i Hal B4,

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Det tabte iværksætteri – glemmer vi den innovative borger?

    26.06.2025

  • Danske Scurid er Europas bedste robot-startup

    26.06.2025

  • Rigtig god sommer

    26.06.2025

  • Nyt online simuleringsværktøj – design af den optimale robotcelle

    26.06.2025

  • AI-kapløb: Nyt benchmark-værktøj hjælper danske virksomheder med at måle og styrke deres AI-parathed

    26.06.2025

  • Partnerskab vil fremme elektrificeringen af industriel procesvarme i Danmark

    26.06.2025

  • Fra bølgeskvulp til solskin – elfærge-batterier får nyt liv

    23.06.2025

  • DIRA tager springet ud i Europa

    23.06.2025

  • International Drone Show i Odense satte ny besøgsrekord

    23.06.2025

  • Universal Robots A/S præsenterer nye teknologier på automatica 2025

    23.06.2025

Alle nyheder ›

Læs trykte magasiner online:

Teknisk Nyt

Annoncering i trykte magasiner:

Teknisk Nyt

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik