I december 2019 kunne produktchef Henrik Bostrup fejre 30-års jubilæum hos Sick A/S.
Henrik Bostrup er dybt engageret i at udvikle løsninger, som integrerer sensorer og data fra disse i produktionen for derved at skabe øget omsætning og overskud i dansk industri. Med sin erfaring og vidtforgrenede netværk har Henrik Bostrup bidraget til, at Sick igen i år kan fremvise et rekordår. Ved et internt arrangement takkede ledelsen Henrik Bostrup for sin ildhu og professionelle tilgang til arbejdet.
Privat arbejder Henrik Bostrup frivilligt som leder af en sportsklub, hvor unge mennesker bokser sig til succes. I 2019 har han blandt andet stået for afholdelse af to nationale mesterskaber inden for olympisk boksning.