I 80 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) været omdrejningspunkt for undersøgelser og forskning i arbejdsmiljø. Jubilæet markerer otte årtier med store forandringer og forbedringer i danskernes arbejdsliv.
Forestil dig at møde ind på arbejde på en fabrik i årene efter Anden Verdenskrig. Luften er fyldt med farligt støv, maskinernes larm skærer gennem rummet, og sikkerhedsudstyret er begrænset.
Da politikere og forskere for alvor begyndte at interessere sig for forholdene på arbejdspladserne i 1940’ernes Danmark, var usunde og skadelige forhold en del af dagligdagen for mange arbejdere.
På den baggrund blev den første udgave af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) oprettet i 1946 under navnet Fabrikstilsynets Laboratorium.
Udvidet forskning
Forgiftninger og dødsulykker var centrale problemstillinger, da de første danske arbejdsmiljøforskere kom ud på arbejdspladserne og undersøgte, hvad der gjorde medarbejderne syge eller bragte sikkerheden i fare. Senere blev blandt andet sikkerhedshjelme på byggepladser, afskærmning ved farlige maskiner på industrifabrikkerne og udsugning af skadelige luftpartikler en del af arbejdsdagen.
Siden er listen blevet længere, og i dag er begreber som medarbejdertrivsel, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og sikkerhedskultur en fast del af vores arbejdsliv.
Historien om NFA og de seneste 80 års arbejdsmiljøforskning er også historien om et arbejdsliv i forandring.
-Når vi ser tilbage på 80 års arbejdsmiljøforskning, ser vi samtidig historien om, hvordan dansk arbejdsliv har udviklet sig. Forskningen har været med til at identificere risici, forebygge sygdomme og gøre os klogere, så vi har kunnet skabe bedre arbejdsforhold. Historien viser, at nye udfordringer hele tiden opstår, og at stærk arbejdsmiljøforskning er lige så aktuelt i dag som for 80 år siden, fortæller Steffen Bohni, der er direktør på NFA.
I anledning af NFA’s 80 år jubilæum er det oplagt at tage en tur tilbage i tiden og se på en udvikling, som har budt på navneskifte og nye områder at forske i. Det kan du læse om her.
Forskning, der forandrer
I dag favner NFA’s forskning lige så bredt, som vores arbejdsliv er mangfoldigt.
Forskningen følger samfundets udvikling, og derfor kommer der også hele tiden nye udfordringer og spørgsmål, som man næppe forestillede sig i 1946.
Mens mange arbejdsmiljøproblemer med tiden er blevet mindre eller helt forsvundet, er nye kommet til. Kunstig intelligens, digitalisering, hybride arbejdsformer, grøn omstilling og et længere arbejdsliv rejser nye spørgsmål om, hvordan vi skaber sunde og sikre arbejdsliv.
Den grønne omstilling og fokus på bæredygtighed ændrer måden, vi arbejder på og medfører nye udfordringer. Kunstig intelligens bidrager til effektivisering og nye måder at arbejde på, men stiller også krav til etik og kompetenceudvikling. Overvågning kan øge sikkerheden på blandt andet byggepladser, men medfører også overvejelser om personlig frihed og relationer på arbejdspladsen.
Det – og meget mere – vil NFA’s forskere blive klogere på i de kommende år, så fremtidens arbejdsliv kan blive endnu mere sunde og sikre.
-I 80 år har NFA’s forskning hjulpet med at forstå og forbedre arbejdsmiljøet. Det er en tradition, som vi med stolthed bygger videre på. Vi skal fremover med samme nysgerrighed og faglighed skabe den viden, der gør fremtidens arbejdsliv sunde og sikre for alle. Det er helt afgørende, at forskning skaber værdi for både medarbejdere, arbejdspladser og samfundet som helhed, siger NFA’s direktør, Steffen Bohni afslutningsvis.
NFA’s navne gennem tiden
1946: Fabrikstilsynets Laboratorium
1955: Statens Institut for Arbejdshygiejne (SIFA)
1977: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
2007: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
